Når tingene bliver svære at overkomme, udløser kroppen et kemikalie, som skader vores DNA, får os til at se ældre ud og øger risikoen for sygdomme.
Det viser forsøg på mus, foretaget af forskere fra Duke University, North Carolina, USA, skriver telegraph.co.uk.
Forsøgsmusene fik en sprøjte med et adrenalin-lignende stof, der udløser stress. Det førte til, at de fik en reduceret mængde af et protein, der holder os raske ved at beskytte vores celler fra at udvikle sig forkert.
»Det her kan give os en plausibel forklaring på, hvorfor kronisk stress kan føre til en lang række menneskelige lidelser, der spænder fra det rent kosmetiske – som grånende hår – til livstruende lidelser – som maligne sygdomme,« siger Professor Robert Lefkowitz.
Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Nature.