KORT NYT FRA UDLANDET
Der kan være stor forskel på, hvordan vi arbejde og yder på forskellige tider af døgnet, alt efter om vi er natteravne eller morgenfriske.
Et hold forskere har derfor undersøgt, hvilken betydning døgnrytmen har for 20 hockey spilleres præstationer i løbet af dagen. Det viste sig ifølge Livescience.com, at dem, der vågner tidligt præsterede bedst omkring middag, mens natteravnene præsterede bedre om aftenen. Det skriver Livescience.com.
Forskerne gav hockeyspillerne en standard fitnesstest seks gange i løbet af en dag og målte deres præstationer.
Forskerne bag studiet vurderer, at det kan give god mening at undersøge spillernes døgnrytme. Hvis alle spillerne er morgenfriske, men kampen spilles om aftenen, kan det have en betydning for resultatet – også i Super Bowl.
»I fremtiden vil fodbold-coaches måske overveje at have et godt mix af spillere på deres hold,« siger Roland Brandstaetter, der er biolog hos University of Birmingham i England og medforfatter på studiet, til Livescience.com.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.
Læs også:
Super Bowl: NFL er ikke blevet mere lige af ‘drafting’
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml