Brintbilforskere fejret ved Årets Danske Forskningsresultat 2013

Det eneste affaldsprodukt, der kommer ud af en brintbil, er vand. Det ville være et stort skridt fremad for miljøet, hvis den almindelige borger kørte på brint i stedet for benzin, men hvordan kan det så være, at vi ikke allerede kører rundt i brintbiler?

En af de ting, der holder brintbilerne tilbage fra masseproduktion, er et metal ved navn platin. I katalysatoren i en brintbil skal der bruges mellem 50 og 100 gram platin i en brændelscelle, men metallet er meget dyrt, og mængden skal derfor helst under 10 gram, før prisen på en brintbil kan blive realistisk.

»Vi har fundet ud af, at man kan bruge hele seks gange mindre platin, hvis man arrangerer platinet anderledes. Hvis man gør platinpartiklerne mindre, men samtidig øger overfladetarealet, så kan man bruge op til seks gange mindre platin,« siger Markus Nesselberger, der er en af forskerne på vinderholdet fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, og som i går var på DTU for at modtage prisen.

Læs mere om vinderprojektet i artiklen: Årets Danske Forskningsresultat 2013: Her er vinderne

Migræneforskning og ny fysik modtager hædrende omtale

Brintbilsprojektet fik flest stemmer blandt Videnskab.dks brugere, men to andre projekter lå lige i hælene på vinderen. Det drejer sig blandt andet om Faisal Mohammad, der læge og ph.d.-studerende ved Dansk Hovedpinecenter, som har undersøgt årsagen til migræne, der plager mere end 500.000 danskere.

Lægernes generelle opfattelse har været, at migræne skyldtes udvidelsen af pulsårene i hovedet, men Faisal Mohammad har med sine forsøg vist, at årsagen muligvis er ekstra følsomme nervetråde i stedet.

Læs mere om Faisal Mohammads projekt i artiklen: Afgørende ny viden om årsagen til migræne

Det tredje projekt, der modtog hædrende omtale ved kåringen i går, var lavet af Ph.d.-studerende Matin Mojaza fra Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology på Syddansk Universitet i Odense

Han har sammen med forskere på Stanford University og universitet i Chongqing i Kina opfundet en metode, der gør det nemmere for partikelfysikere at forudsige resultatet, når de foretager eksperimenter. Metoden kan muligvis bruges til at identificere helt nye elementarpartikler, der aldrig er observeret før.

Læs mere om projektet i artiklen: Dansker bag effektivt våben i jagten på ny fysik

LED-lamper skal gøre lys sundere

Ud over fejringen af vinderne, blev der ved Årets Danske Forskningsresultat også afholdt to foredrag på DTU i går.

Et af dem blev holdt af Poul Michael Petersen, der forsker i fotonik på DTU, og han kunne fortælle at kunstigt lys har stor effekt på vores helbred, men det er der råd for.

»Det lys, vi ser i løbet af dagen, påvirker hvilke hormoner hjernen udskiller. Vi skal have en slags lys om dagen og en anden hen på aftenen. Hvordan lyset påvirker os afhænger af bølgelængden. Men ved hjælp af LED-lys kan man designe præcis hvilken slags bølgelængde lyset skal have,« siger han.

Det kan specielt være til gavn for ældre mennesker, der lider af depression, fortæller Poul Michael Petersen.

»Det kan være svært for ældre at holde fast i den rigtige døgnrytme, mens vi andre kommer ud på arbejde og får vi den rette mængde lys om dagen. Men det kan også komme andre til gode, for det rigtige lys gør også, at vi kan sove bedre om natten,« siger han.

Videnskab.dk følger hans fremtidige forskning.

Strontium afslører, hvordan vikingerne levede

Den anden foredragsholder ved arrangementet i går var Karin Margarita Frei, der er postdoc på Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, som kunne fortælle, hvordan man kan opklare hvor fortidens tøj og mennesker stammer fra.

Det er nemlig sådan, at man kan måle indholdet af isotoper af grundstoffet strontium i gammelt tøj og knogler, og derved bestemme, hvor i verden det arkæologiske materiale stammer fra.

»Strontiumværdier har blandt andet været brugt til at opklare, at Harald Blåtand havde lejesoldater fra udlandet,« fortæller Karin Margarita Frei.