Vi ved faktisk ikke, hvordan indlandsisen på Grønland har reageret på naturlige klimaforandringer i historien. Men det er ifølge forskerne nødvendig viden for at forudsige, hvor voldsom afsmeltningen af Grønland vil blive.
Problemet har været, at man hidtil kun har haft data om de sidste få årtiers afsmeltning af den mægtige kappe af indlandsis, der dækker hele den centrale del af Grønland. Nu har forskere fra Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, Grønlands Naturinstitut, Nuuk, og University of Reading, England imidlertid vist at muslingeskaller ved Grønlands kyst afspejler hvor meget smeltevand, der strømmer ud fra indlandsisen i løbet af sommeren. Den nye viden kan give os en grundig indsigt i, hvordan et varmere klima tidligere har påvirket afsmeltningen, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Forskergruppen har nu vist, at den tunge ilt-isotop 18O bliver indbygget i blåmuslingeskaller. På den måde gemmer skallerne på et varigt signal fra den smeltede indlandsis: Jo mere ferskt smeltevand der kommer ud i fjordene fra indlandsisen, jo mere af ilt-isotopen er der nemlig også i det vand, der omgiver muslingerne. Derved optager blåmuslingerne ilt-isotopen i deres skaller.
I blåmuslingernes skaller kan man således finde vækstringe, der viser, hvor meget, de er vokset det enkelte år – men altså også klimahistorik. Forskergruppen har gennem flere år indsamlet blåmuslinger i Godthåbsfjorden ved Nuuk og analyseret mængden af 18O i muslingernes skaller, og det har nu vist sig, at der er en uhyre tæt sammenhæng mellem skallernes indhold af 18O og mængden af smeltevand de pågældende somre.
Blåmuslinger kan blive ca. 30 år gamle, men skallerne af døde muslinger nedbrydes meget langsomt. Ved at analysere både rigtig gamle skaller og skaller fra levende muslinger indsamlet forskellige steder i Grønland, bliver det dermed muligt at afsløre, hvor meget ferskvand, der er kommet fra indlandsisen under jordens naturlige klimaforandringer.
