Det lyder mærkeligt, men forskere har for nyligt fundet et lille spor, der peger i retning af, at bakterier i munden kan spille en rolle i visse tilfælde af Alzheimers sygdom. Det skriver Popsci.com.
Et hold forskere fra England og USA fandt en bestemt bakterie, der normalt kendes fra tandgummerne, i en række hjerner der var blevet doneret til videnskaben.
Fire af hjernerne kom fra personer, der havde lidt af Alzheimers sygdom. Alle de fire hjerner indeholdt bakterien, der normalt findes i munden. Bakterien fandtes ikke i 10 andre hjerner, der kom fra personer uden Alzheimers. Seks andre med Alzheimers havde ikke bakterierne i hjernen.
Meningen med studiet var ikke oprindeligt at undersøge en sammenhæng mellem bakterien og Alzheimers, men om hvorvidt bakterien, Porphyromonas gingivalis, der er skyld i en række sygdomme i tandkød og tænder, kunne findes i hjernen. Og det kunne de.
Bakterier i munden kan slippe igennem blodstrømmen, for eksempel når man taber en tand, og på den måde smutte op i hjernen.
Tidligere forskning har vist, at personer med Alzheimer’s sygdom har en kronisk betændelsestilstand i hjernen, og nogle forskere mener, at betændelsestilstande andre steder i kroppen, for eksempel i gummerne, kan påvirke centralnervesystemet.
Læs også på Videnskab.dk: