Arkæologerne har tidligere fundet grave med ryttere fra vikingetiden; sidst var i 1983. Ryttergravene, som ofte indeholder ekstremt magtfulde mænd fra fordums tid, er ikke fuldstændig usete, men kan omvendt heller ikke ligefrem betegnes som hverdagskost.
Hvad arkæologerne derimod aldrig tidligere har fundet er et ekstra rum til disse grave. Hvad der skulle gemme sig af arkæologiske hemmeligheder i et sådant kammer ligger fuldstændig åbent, fortæller arkæolog og professor ved Aarhus Universitet Søren Sindbæk.
Han er en af arkæologerne på udgravningen af en gravplads fra vikingetiden ved Hørning tæt på Skanderborg. Her har en ryttergrav af en i forvejen uovertruffen kaliber vist sig at have, som minimum, ét ekstra kammer - og dermed en kæmpe hemmelighed.
\ Forskningsudgravning
Projektets første del er netop blevet fuldfinansieret med bevillinger fra Augustinus Fonden og Den A. P. Møllerske Støttefond samt midler fra Slots- og Kulturstyrelsen og Skanderborg Kommune.
Der er altså ingen bygherre, der står og hopper og danser, for at udgravningen skal blive færdig.
Kilde: Museum Skanderborg
»Hvor vi med ryttergraven føler, at sådan noget har vi nok set før, så aner vi ingenting om, hvad der ligger i det andet kammer, andet end at de hører sammen. Vi kan selvfølgelig komme med alle mulige vilde gæt, men vores gæt er ikke nødvendigvis bedre end alle mulige andres,« lyder det fra Søren Sindbæk.
I klasse med det bedste fra 900-tallet
Ryttergraven blev første gang opdaget ved en forundersøgelse i 2012. 18. april 2017 starter den egentlige udgravning - som du kan læse mere om i artiklen 'Ny trend: Vikinger bliver realitystjerner' - men arkæologerne har allerede gjort meget flotte fund i de øverste lag.
»Det materiale, der er kommet op af graven indtil videre, er ikke noget, vi ser hver dag. Der findes måske to eller tre andre ryttergrave, der kommer op i nærheden af, hvor godt håndværk og hvor meget bling det er. Det her er helt oppe i klassen af det bedste, vi har set i 900-tallet – og ikke kun i Danmark,« fortæller Søren Sindbæk.
Indtil videre har de i forundersøgelserne fundet fornemt hesteudstyr i den største grav, men hvad der gemmer sig i den eller de andre rum, er de helt blanke på, fortæller han.
»Vi har gået med geofysisk udstyr derude, og man kan se, at der ligger en stor mængde metalgenstande i den anden grav. Så der er helt klart nogle fund dernede, som vi kan forestille os alt muligt om, men hvad de dækker over, aner vi faktisk ikke.«
\ Læs mere
»Unikt«, HVIS der er ekstra rum
Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet er ikke involveret i udgravningen af vikingen fra Fregerslev, men har set geofysiske målinger fra pladsen, og han er enig i, at formen på graven ser uhyre interessant ud.
»Man kan genkende en T-form på billederne, hvor det virkelig ser ud, som om der er flere rum eller kamre. Hvis det vitterligt er tilfældet, er det helt unikt,« siger seniorforsker og arkæolog Mads Dengsø Jessen.
Han påpeger dog, at arkæologerne reelt ikke kan vide med sikkerhed, at der ér tale om et eller flere ekstra rum til graven, før de går i gang med at grave for alvor.
Der ér også den mulighed, at eventuelle ekstra rum er lavet på et senere tidspunkt end selve ’hovedgraven’, tilføjer han. Denne forklaring tror han dog ikke helt selv på, da det formentlig ikke har været en let sag at grave ned i en kammergrav som denne.
Gravdele er ofte lagt i 'bunker'
Sikkert er det dog, at der ikke er noget, der har været tilfældigt omkring begravelsen af Fregerslevvikingen, som måske – måske ikke – har været en betroet ven af kong Gorm den Gamle.
»Denne type begravelser har været meget ritualiserede og er foregået under meget ordnede forhold. Det er helt klart ikke bare et hul, man har stoppet ting ned i. Det har set pænt og ordentligt ud,« siger Mads Dengsø Jessen, som gætter på, at eventuelle ekstra rum har repræsenteret en slags opdeling af personens liv.
Det er typisk for stormandsbegravelser, at de gravlagte dele er lagt i ’bunker’, forklarer han.
»Der kan godt være en opdeling, hvor der for eksempel har været heste i den ene ende og personer i den anden. Eller det kan være trælle. Men vi ser mange mærkelige ting i gravhændelser fra den tid, så det er ikke til at sige, før de går i gang med at grave.«
Vikingen skulle sikkert til Valhal
Søren Sindbæks bud på, hvad der kan ligge i et ekstra kammer, går i retning af ting, man kunne have haft brug for, for at komme sikkert til Valhal. Valhal var hjemsted for de vikinger, som døde ærefuldt i kamp. Det kunne eksempelvis være køreheste eller en båd, funderer han.
»Men det korte af det lange er, at vi faktisk ikke ved, hvad vi skal pege på. Vi ved bare, at det ikke er noget, vi har set før – og det er noget af det mest spændende, du som arkæolog kan komme ud for.«
For Mads Dengsø Jessen bliver det allermest spændende ved udgravningen, at arkæologerne i dag har så mange moderne metoder – først og fremmest inden for naturvidenskaben – til rådighed, som de ikke havde, da den sidste ryttergrav blev udgravet i 1983.
»Bare tænk på, hvordan almindeligt fotoudstyr så ud i 80’erne; der er virkelig sket meget. Det bliver voldsomt spændende at se, hvad de får ud af det.«
