Da en landmand en dag passerede en vejudgravning i Næsby i Nordjylland, måtte han stoppe op og glippe en ekstra gang med øjnene. For hans fødder lå, hvad der øjensynligt var en ældgammel grav, som var ved at blive ryddet med rub og stub af vejarbejdernes tunge maskiner.
Den snarrådige landmand kontaktede straks Vesthimmerlands Museum, som fik sat en foreløbig stopper for vejarbejdet. Arkæologer begyndte i stedet at arbejde på stedet, og snart fandt de ud af, at graven, som vejarbejdet nær havde ryddet med jorden, var en aristokratisk ryttergrav fra vikingetiden.
Arkæologerne fandt blandt andet våben og seletøj hos rytteren. Alt dette fandt sted i 1951.
Den ukendte rytter: Ikke en ’hr. hvem-som-helst’
Der skulle gå 50 år, før nogen fik lov til at grave på stedet igen, og yderligere 10 år før et helt unikt fund fastslog, hvor vigtig landmandens agtpågivenhed havde været.
Rundt om den i forvejen imponerende ryttergrav, som bestod af en gravhøj delvist omkranset af en massiv stencirkel, viste sig engang at have stået et højt, firkantet hegn. Hegnet havde mindst én indgang og har sandsynligvis været udsmykket til den store guldmedalje. Alt i alt fyldte denne ene mands gravsted mere end 100 kvadratmeter.
»Det er et fuldstændig unikt fund, vi her har gjort,« konstaterer arkæolog og museumsinspektør fra Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen.
Bjarne Henning Nielsen har stået for udgravningen af hele den aristokratiske gravplads med 25 grave. Ingen af de andre grave er dog så store eller overdådige som ryttergraven.
»Det er første gang nogensinde, at vi ser en grav af denne art, og derfor har vi ikke noget at sammenligne med. Men en ting er sikkert: Det er ikke en hr. hvem-som-helst, der ligger begravet her.«
Rytteren var i høj kurs hos Harald Blåtand
Bjarne Nielsen og hans kollegaer har haft meget svært ved at datere gravpladsen præcist, fordi traditionerne omkring begravelse ændrede sig omkring tidspunktet, cirka år 950, hvor disse mennesker blev begravet.
Det er dog sikkert, at gravpladsen er blevet etableret på et tidspunkt i Danmarks historie, hvor Harald Blåtand erobrede store dele af magten i Nordjylland. Faktisk smed han brutalt nordjyderne i området væk, da han opførte vikingeborgen Aggersborg klods op af Limfjorden og udnævnte sig selv til konge i området.
Alle røg ud – altså bortset fra de mennesker, som ligger på denne gravplads og øjensynligt fik lov til at blive.
»Vi ved ikke, hvem disse mennesker er, ud over at de må have været adelige. Men vi kan konstatere, at de kan have haft tætte relationer til Harald Blåtand, siden de fik lov til at blive og senere fik så overdådige begravelser,« siger Bjarne Nielsen.
Ekstravagancen omkring rytterens grav tyder på, at han har haft ekstra høj anseelse hos Blåtand. Det samme gælder en anden overdådig grav, som dog er lidt mindre luksuriøs. Graven tilhører en mand, de kalder ’øksemanden’.
»På samme gravplads fandt vi også en mand, som havde en økse liggende hos sig – deraf navnet. Han var også begravet i en stor grav, men denne var omgivet af en fodgrøft, som er en jordfyldt grøft, og som vi tidligere kun har kendt fra Norge,« siger Bjarne Nielsen.
Siden de to mænd er begravet på samme gravplads, gætter Bjarne Nielsen på, at den ukendte rytter og øksemanden har kendt hinanden rimelig godt og er blevet begravet mere eller mindre samtidig. Resten af gravpladsen er sandsynligvis flere generationer af samme slægt – fra bedstemor til barnebarn.
En gravplads fyldt med mysterier
Gravpladsen har været kilde til forundring af flere årsager:
-
Kvindernes dragter ser anderledes ud, end dem man kender fra andre steder i landet omkring samme tidspunkt. De har blandt andet nogle smukke ærmegabs-besætninger, som man ser på frankisk-byzantinske dragter og ikke på normale nordiske ulddragter.
-
Kvindernes smykker er langt mere ydmyge end normalen. De bar blot nogle få glasperler og et enkelt smykke om halsen, i modsætning til tidligere hvor de havde store brystsmykker med tunge kæder hængende imellem dem.
-
Udformningen af øksemandens gravsted er ikke tidligere set i Danmark, men kun i Norge.
-
Ryttergravens udformning er aldrig set før herhjemme, og man kender derfor ikke inspirationskilden.
-
Selv om kristendommen sandsynligvis var indført i Danmark omkring dette tidspunkt, har de begravede mennesker stadig ting med i graven, som man traditionelt begravede folk med i vikingetiden: For eksempel våben, arbejdsredskaber, seletøj og smykker.
- Kvindernes vognfadingkister (aftagelige vognkasser), rytterens hest og en anden begravet mands båd. Flere af menneskene på gravpladsen er begravet med et form for ’fartøj’, men det er uvist, om det skyldes, at man troede, at de skulle fragte sig selv et bestemt sted hen i det næste liv – og i så fald hvor.
Især kvindernes dragter og smykker tyder på, at de begravede mennesker har været præget af nye og anderledes normer end tidligere – alt imens smykkerne og arbejdsredskaberne peger tilbage på den traditionelle asatro, som vikingerne havde, før kristendommen blev indført i Danmark.
Ifølge Bjarne Nielsen kan én forklaring på dette mysterium være, at de begravede mennesker rent faktisk var gået over til kristendommen – men stadig holdt fast i nogle af deres tidligere skikke. Enten fordi de var usikre på, hvad der skete, når man mødte dette ’himmel’ eller ’helvede’ – eller:
»Fordi rige mennesker altid vil have behov for at vise andre mennesker, at de er rige. Også i himlen.«
Kulturarvstyrelsen finansierer udgravningen.
