Vildt Willerslev-studie kritiseres: »Mammutter uddøde ikke for 4.000 år siden«

Gik de sidste mammutter virkelig rundt på Jorden for bare 4.000 år siden, da vi mennesker boede i store, civiliserede samfund, havde bygget pyramiderne og andre monumentale bygningsværker?

Det konkluderede den verdenskendte danske genforsker Eske Willerslev og 50 andre forskere - flere af dem danske - i et opsigtsvækkende studie fra 2021:

»Vi finder rent faktisk genom fra nogle af mammutterne, som levede for 4.000 år siden,« som Eske Willerslev sagde om forskningen til Videnskab.dk.

Før studiet var mammuttens endeligt ellers sat til at være sket for 10.700 år siden, da vi mennesker stadig var jæger-samlere, der boede i grotter eller simple hytter. At de sidste mammutter strejfede rundt i Sibirien for 4.000 år siden var derfor en overraskende konklusion.

Nu kritiserer to forskere fra amerikanske University of Cincinnati studiet og dets konklusion i en kommentar i tidsskriftet Nature.

»Vi mener ikke, at den konklusion er gældende,« siger lektor Joshua Miller, en af de to kritikere, til Videnskab.dk.

»Hvis mammutten levede for 4.000 år siden, ville vi have fundet knogler fra dyrene som bevis for det. Det har vi ikke. Og jeg tror ikke, at det kommer til at ske, fordi jeg tror ikke, at mammutterne overlevede så længe.«

Førsteforfatter fastholder: Vores argumenter er bedst

Eske Willerslev, der er professor ved Cambridge University og Københavns Universitet, »fastholder konklusionen«, meddeler han til Videnskab.dk.

Det samme gør Eske Willerslevs kollega og studiets førsteforfatter Yucheng Wang:

»Vi synes, at vores argumenter er stærkere end deres,« siger Yucheng Wang, der er forskningsassistent i Eske Willerslevs forskningsgruppe GeoGenetics på Cambridge University.

Wang, Willerslev og de 49 andre medforfattere til studiet har i Nature svaret på de amerikanske forskeres kritik.

Striden drejer sig om sikkerheden i den velkendte men stadig relativt nye metode kaldet Miljø-DNA - i forskerkredse bedre kendt som eDNA eller ‘Environmental DNA’. Eske Willerslev var en af hovedkræfterne bag at udvikle metoden tilbage i 2003.

Verdens største eDNA-studie

Metoden går ud på at finde DNA fra dyr og mennesker i miljøet omkring dem. DNA'et kommer altså ikke direkte fra en knogle eller et fossil.

Hvis mammutterne strejfede rundt i Sibirien for mange tusinde år siden, har de store pelsede elefanter nemlig efterladt hår, ekskrementer og andet genetisk materiale forskellige steder på deres vej.

DNA’et er siden indlejret i sedimenter i årtusinder. Derfor bør forskere kunne finde gammelt DNA fra eksempelvis mammutter, hvis de graver i jorden.

En af styrkerne ved eDNA er, at den gør det muligt at kortlægge alle dele af et økosystem ud fra en enkelt jordprøve på relativ kort tid. Samtidig er metoden billig, hvilket gør det muligt at indsamle hobevis af prøver fra store områder.

I det kritiserede studie har Eske Willerslevs forskerhold undersøgt 535 sedimentprøver fra gamle planter og dyr fra 70 forskellige arktiske steder, der spænder over de sidste 50.000 år. Ud fra de 535 prøver genererede forskerne 10,2 milliarder sekventeringslæsninger.

»Det er det største environmental-DNA studie mig bekendt,« sagde Eske Willerslev dengang til Videnskab.dk.

I de mange prøver fandt forskerne således også mammut-DNA, der dateres til at være 4.000 år gammelt.

Men det er netop det fund, der nu kritiseres.

\ Læs mere

eDNA: En kop havvand kan afsløre, hvor fiskene er

Gammelt DNA forurener jordprøver

Humlen i amerikanske fagfællers kritik er, at mammut-DNA’et, der er fundet i de 4.000 år gamle sedimenter, meget vel kan stamme fra mammut-knogler, der er flere tusinde år ældre.

Mammut-knogler eller andet genetisk materiale, der eksempelvis er 10.000 år gammelt, kan nemlig være nedbrudt i slowmotion over årtusinder.

Dermed kan DNA fra 10.000 år gamle mammut-knogler være sivet gennem jorden og have forurenet de jordprøver, som Willerslev-gruppen bygger deres konklusioner på.

»Det ikke muligt at skelne mellem eDNA fra dyr, der var i live under dannelsen af sedimentet, og DNA, der blev udstødt fra for længst døde dyr, hvis knogler og andet væv stadig nedbrydes og giver DNA,« forklarer Joshua Miller til Videnskab.dk.

Joshua Miller har sammen med sin kollega lavet et datasæt på, »hvor længe knogler kan bestå i forskellige landskaber« og i forskellige temperaturer.

Her fandt de, at der i permafrost - hvorfra mange af Willerslev-gruppens prøver er taget - er allerstørst risiko for at gammelt DNA nedbrydes langsomt og dermed siver gennem sedimentet og forurener jordprøver. Det skyldes, at DNA nedbrydes langsommere i kulden.

»Så for os, er der et problem med sedimentprøverne. Vi har ingen ide om, hvor gammelt mammut-DNA’et fra deres sedimentprøver er. Og det er et problem,« siger Joshua Miller.

\ Læs mere

Københavnske forskere springer ind i debatten om at genoplive mammutten

Willerslev-gruppe afviser kritik

Studiets førsteforfatter Yucheng Wang kalder det for »en interessant diskussion«. Men han mener ikke, at det rykker ved konklusionerne af deres studie.

Willerslev-gruppen har lavet en række analyser for at efterprøve, om mammut-DNA’et er lige så gammelt - eller i denne sammenhæng ungt - som de 4.000 år gamle jordprøver, det har været indlejret i.

»Under nogle omstændiger kan det være rigtig nok, at DNA siver. Det er bare ikke sandsynligt ud fra de andre informationer, vi har om vores prøver,« fortæller Yucheng Wang.

Hvis deres prøver skulle være forurenet med DNA fra 10.000 år gamle mammutter, der har ligget og rådnet, ville DNA’et have en stor diversitet, fordi mammut-populationen dengang var stor og divers.

Men der er netop et mønster i, at det unge mammut-DNA, de har fundet, har en mindre mindre genetisk diversitet end det ældre mammut-DNA, som forskerne også har fundet.

Et andet argument går på, at Willerslev-gruppen i de 4.000 år gamle jordprøver også finder spor fra planter og et økosystem, der stemmer overens med mammutternes naturlige habitat.

Endelig mener Yucheng Wang, at de ville finde langt mere DNA-forurening fra alverdens fortidsdyr og megafauna i deres prøver, hvis lækagen fra gammelt DNA var så udbredt et problem, som det gøres til af de amerikanske forskere.

»Men vi finder ikke støj fra alle mulige andre dyr. Vi har fundet meget fokuserede prøver med mammut-DNA,« fastslår Yucheng Wang.

Vævende forskere: Kritikerne har en sag

To forskere, der ikke er indblandet i debatten, er splittede i deres vurdering af sagen.

Professor Mikkel Heide Schierup kalder det for »en vanskelig sag«.

»Det er en svær kritik at afvise fuldstændigt: at knogler ikke kan have været i sedimentet i længere tid, som dermed ser yngre ud, end det er,« siger Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

»Omvendt svarer Willerslev-gruppen godt fra sig. Jeg synes egentlig, at der er gode argumenter på begge sider. Men du får ikke mig til at sige, hvad jeg tror, der er mest sandsynligt, for jeg ved det simpelthen ikke,« siger professoren.

»Det er en sund, videnskabelig og respektabel diskussion,« konstaterer Mikkel Heide Schierup.

Professor i evolutionær-genetik og en af pionererne indenfor eDNA, Hendrik Poinar, fortæller til mediet ScienceNews, at kritikerne »kommer med en valid pointe for, at sagen skal testes og analyseres yderligere«.

»Men jeg tror ikke, at deres (kritikernes, red.) analyse er tilstrækkelig til at bekæmpe de mange beviser, der tyder på, at der var en sen og vedvarende population af megafauna,« siger Hendrik Poinar fra McMaster University i Canada, der ligeledes kalder Willerslev-gruppens argumenter for overbevisende.

\ Læs mere

Kontroversiel klippekunst skildrer muligvis uddøde gigantdyr, ifølge nyt studie

Et spørgsmål om knogler

»Spørgsmålet er grundlæggende: Tror vi på, at eDNA kan bruges som metode til at finde de sidste mammutter eller skal der knogler til?« lyder det fra Mikkel Heide Schierup.

»Nu kan man håbe på, at man på et tidspunkt finder nogle knogler fra mammutter, der er omtrent de her 4-5.000 gamle.«

»Indtil da, vil det nok være en ting, der vil være til debat.«

Samme pointer kommer fra Joshua Miller. Han tror dog ikke, at det nogensinde vil ske.

»Forskere har ledt efter knogler fra mammutter i så mange år og stadig ikke fundet nogle knogler, der er yngre end 10.700 år gamle. Jeg tror ikke, at det kommer til at ske.«

Yucheng Wang er uenig:

»Grunden til, at vi ikke har fundet unge mammut-knogler endnu, er, at mammut-populationen var så lille inden sin uddøen sammenlignet med, hvor stor populationen havde været tidligere.«

\ Læs mere

Forskere genskaber aktivitet i 28.000 år gamle mammutceller

Forsker: Miljø-DNA er den bedste metode

Samtidig er det lige nu enormt dyrt og svært at datere hele knogler. Derfor tror Yucheng Wang, at eDNA er den »mest realistiske måde« at bestemme mammutternes uddøen på.

Så du er ikke enig i, at i til syvende og sidst skal have DNA direkte fra en mammut-knogle, hvis vi skal have beviset for, at mammutten uddøde for 4.000 år siden?

»Der skal en vild tilfældighed til for at finde den knogle, der kan fungere som bevis. Vi kan med de rette metoder lave lige så gode analyser med eDNA, som vi kan med knogler,« siger Yucheng Wang og tilføjer:

»Men derudover finder vi næppe et endegyldigt bevis for, præcis hvornår mammutterne uddøde. Det, vi kan sige på baggrund af vores studie, er, at vi mener, at det er det allermest sandsynlige, at mammutten uddøde for 4.000 år siden. Og det holder vi fast i.«

Joshua Miller fastholder også kritikken og kravet om knoglen som bevis:

»At mammut-populationen har været så lille i 6.000 år, at vi ikke har fundet en knogle, der er yngre end 10.700 år? Det virker simpelthen usandsynligt. Hvordan kan så lille en population overhovedet have overlevet?«

\ Læs mere

Denne mammut gik så langt, at den kunne være nået to gange rundt om Jorden

\ Læs mere

Skelsættende mammutfund omskriver menneskets historie

\ Læs mere

Ny rekord fra Willerslev-gruppe: Finder virus-DNA i 31.600 år gamle tænder