Ny, vild hypotese: Aliens har måske besøgt Jorden for 10 millioner år siden
mælkevejen rummet galakser aliens

Er vi virkelig den eneste levende civilisation i Mælkevejen? Måske ikke, lyder det fra forskere. (Foto: Shutterstock).

Er vi virkelig den eneste levende civilisation i Mælkevejen? Måske ikke, lyder det fra forskere. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
10 september 2019

Der kan være fremmede civilisationer i Mælkevejen - vi ved det bare ikke, for de har ikke besøgt os i 10 millioner år. 

Sådan lyder en vild hypotese, der netop er blevet fremlagt i et nyt studie. 

Det skriver Business Insider. 

Det nye studie antyder, at aliens fra andre civilisationer i rummet måske blot venter med at udforske galaksen, da de forsøger at udnytte stjernernes bevægelse til at transportere sig i rummet:

Stjerner og planeterne omkring dem kredser rundt i galaksen på forskellige 'stier' i forskellige hastigheder, og de passerer lejlighedsvist hinanden. 

Ifølge forskerne af det nye studie kan eventuelle aliens derfor bare vente på, at deres destination kommer nærmere af sig selv. 

Hvis det er tilfældet, vil det tage rigtig lang tid for civilisationer at besøge andre planeter. 

Måske har de ikke nået os endnu - og hvis de har, var det måske for lang tid siden, før mennesket var udviklet, antyder forskerne i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi kan være dyr i en galaktisk zoologisk have, der styres af aliens

Undersøgelsen er et forsøg på at svare på det spørgsmål, der er kendt som Fermi-paradokset, som spørger, hvorfor vi ikke har fundet tegn på liv fra rummet. 

Paradokset blev først præsenteret af fysikeren Enrico Fermi, der - efter sigende - under en frokost med en gruppe kollegaer i 1950 sagde de berømte ord: »Hvor er alle andre?«

Siden har spørgsmålet givet astronomer hovedbrud. 

LÆS OGSÅ: »E.T., vi er hjemme!« Kraftigt laserlys skal informere aliens om vores eksistens

I det nye studie kommer altså det hidtil uhørte bud: Måske er de fremmede civilisationer bare langsomme og strategiske.

»Hvis du ikke tager højde for stjernernes bevægelse, når du prøver at løse dette problem, har du dybest set en ud af to mulige løsninger. Enten forlader ingen deres planet, eller også er vi faktisk den eneste teknologiske civilisation i galaksen.«

Sådan siger Jonathan Caroll-Nellenback, der er postdoc i fysik og astronomi ved University of Rochester i USA og hovedforfatter på det nye studie, til Business Insider. 

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Astronomical Journal.

LÆS OGSÅ: Astrofysiker: Om 5 til 10 år ved vi, om der er andet liv i vores afkrog af universet

LÆS OGSÅ: Konflikten om ‘Oumuamua: Harvard-professor mener, det kan være en rumsonde sendt af aliens - andre er uenige

LÆS OGSÅ: Nobelpristager: Vi finder liv i rummet i min livstid

mho

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.