Da vikingerne krydsede Nordsøen for over 1.000 år siden, tog de deres dyr med sig i bådene.
Det viser et nyt studie fra et internationalt forskningshold, der har taget et kig ind i gravhøje ved Heath Wood nær den engelske by Nottingham.
Skriftlige kilder fra denne tid fortæller, at vikingerne fik deres heste og hunde fra den engelske lokalbefolkning, står der i en pressemeddelelse.
Men de nye analyser viser for første gang, at datidens skandinaver ladede deres skibe med disse dyr, da de tog afsted på deres togter vestpå helt tilbage i det niende århundrede.
»Det er ikke noget, der overrasker, men det er dejligt at få slået fast,« siger professor i arkæologi Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.
»En krigshest og dens rytter har været et meget tæt team, hvor man ikke bare sådan kunne skifte den ene part ud. Det samme har gjaldt for hunden, men det vigtigste har formentlig været hesten,« siger han og tilføjer:
»En veltrænet, kostbar hest, der gennem årevis har knyttet bånd til sin rytter, er livsvigtig i kamp. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vikingerne tog deres dyr med.«
Knogler afslører ophav
Heath Wood består af i alt 59 gravhøje, hvor ‘Den Store Hedenske Hær’ overvintrede i vinteren mellem år 873 og 874.
\ Den Store Hedenske Hær
Den store hedenske hær (oldengelsk: micel hæðen here) er betegnelsen på en hær af skandinaviske vikinger, der hærgede England og Vesteuropa i sidste halvdel af 800-tallet.
Hæren bestod af flere mindre vikingeflåder, der tidligere havde hærget hver for sig, men som nu slog sig sammen – efter al sandsynlighed med erobringer som formål.
Den store hær nævnes første gang i Den angelsaksiske Krønike i 865. Herefter kan dens bevægelser rundt i de engelske kongeriger følges år for år frem til 878, hvor store dele af hæren havde delt sig, og nogle havde slået sig ned, mens resten drog mod Frankerriget og fortsatte kampe og plyndringer der.
Kilde: Danmarkshistorien.dk
Fra disse gravhøje undersøgte forskerne stykker af lårbensknogler og kranier fra i alt to voksne, et barn og tre dyr – en hest, en hund og muligvis en gris.
Knoglerne viste tegn på kremation, hvilket gav et praj om, at de begravede var af skandinavisk oprindelse. Kremation var nemlig den almene bisættelsespraksis for datidens vikinger, hvor briterne derimod foretrak at begrave deres døde.
Dertil er lignende gravhøje og rester efter kremation fundet i Skandinavien fra samme tid – blandt andet i Nordjylland, står der i studiet.
Det fældende bevis kom dog, da forskerne undersøgte knoglernes kemi: De testede knogleresterne for grundstoffet strontium – et naturligt element, der findes i jord og sten.
Når mennesker og dyr spiser planter, lagres strontium i deres tænder og knogler. Grundstoffet varierer i mængde forskellige steder i verden. Derfor kan arkæologer få en ide om personer eller dyrs oprindelse ved at kigge på mængden og sammensætningen af strontium i deres knogler.
Forskerne fandt, at barnet og en af de to voksne højst sandsynligt havde deres ophav i England. Dyrene og den anden voksne, vurderede forskerne, har derimod været fra området omkring Norge, Sverige eller en af de baltiske lande.
Kan have været hærfører
Vikingen og dyrene døde formentlig kort efter at have krydset Nordsøen, skriver forskerne i pressemeddelelsen.
»Han må have været af høj status, siden han fik sin hest og hund med sig i efterlivet,« fortæller Kristian Kristiansen til Videnskab.dk, der gætter på, at vikingen har været en slags hærfører.
»Dyrene kan være blevet ofret, da personen døde. Men det kan også være, hesten døde i selvsamme slag, som rytteren faldt i.«
Griseknoglerne, fortæller forskerne i studiet, kan dog muligvis have stammet fra madrationer, som de rejsende vikinger har taget med sig til den lange tur.
\ Læs mere
Vikinge-‘cargoskib’
Hvordan bar vikingerne sig egentlig ad med at fragte dyr fra Skandinavien til England på et træskib?
»Når man tænker på et vikingeskib, er det måske de lange, smalle og hurtige krigsskibe, der dukker op på nethinden,« svarer Kristian Kristiansen.
»Det har været en anden type skib, man har fragtet dyr og gods i, kaldet et cargoskib. De har været bredere, højere og langsommere end krigsskibene, men til gengæld har de haft plads til dyrene og deres foder på de lange ture.«
Afhængigt af ruten, har det formentlig taget nogle dage og op mod en uge at komme fra Skandinavien til England, vurderer Kristian Kristiansen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet PLoS ONE.
