Det var en ulige kamp mellem to og otte arme, der udspillede sig en formiddag på Den Blå Planet.
»Den er normalt meget sky, så I skal ikke regne med at få gode billeder af den,« fortalte en dyrepasser, inden Videnskab.dks to journalitser besøgte dybdehavsblæksprutten Octopus vulgaris.
\ Quiz: Er du ekspert på blæksprutter?
I bunden af artiklen har vi lavet en quiz om de fascinerende væsener.
Du kan læse om blæksprutten og se videoerne, før du tager quizzen, eller hoppe direkte til quizzen og teste din paratviden.
Men en udfarende, rødknoppet krabat med otte klæbrige arme var i stedet, hvad der mødte journalisterne, da blæksprutten forelskede sig i det håndholdte undervandskamera, som Den Blå Planet havde lånt os.
Den stædige røver holdt fast i journalistens arm, mens den ihærdigt tyggede på kameraet. Du kan se dramaet udspille sig, og se hvem der vandt i videoen ovenfor.
Selvom det kunne synes som kærlighed ved første sugekop, har vi efterfølgende fået en mere videnskabelig forklaring på hændelsen.
Det hænger formentlig sammen med, at sugekopperne fungerer som sanseorganer, som både kan lugte og føle, forklarer Anders Garm, lektor ved Københavns Universitet.
På trods af angrebet har vi samlet fem fede fakta om det forunderlige væsen, som du kan læse om herunder.
1. Blækspruttens »frække arm«
Udover at stjæle kameraer har blæksprutters såkaldte »frække arm« en noget anden betydning blandt kendere.
Den frække arm refererer nemlig til en helt særlig parringsmetode.
Nogle han-blækspruttearter kan afkoble spidsen af sin arm med sæd og kaste den over til hunnen, så hun selv kan befrugte sig.
Ved denne metode risikerer hannen ikke at blive slået ihjel, hvis hun er aggressiv.
Blæksprutten er altså udstyret med én arm, der kan gribe fat i en form for sædpakke i lommen på selve kroppen af blæksprutten.
»Den sædpakke holder hannen i spidsen af armen, som bliver afkoblet, ligesom når et firben afkobler sin hale. Derefter kastes den forsigtigt over til hunnen, som kan samle armen op og befrugte sig selv uden at komme i fysisk kontakt med hannen.«
Det fortalte Anders Garm, lektor i marinebiologi, da vi mødte ham ved Marinebiologisk Sektion på Københavns Universitet.
2. Der findes et hav af sprutter i dansk farvand
Blæksprutter er ikke det eksotiske dyr, du måske forestiller dig. Faktisk lever de i bedste velgående på havbunden ved danske kyster og er ikke anderledes fra andre blæksprutter i verden.
»Jeg tror ikke, at flertallet af danskere egentlig er klar over, hvor mange blæksprutter, vi har i Danmark,« siger Anders Garm.
\ Læs mere
Faktisk er alle tre overordnede blækspruttegrupper repræsenteret i dansk farvand.
Hvis du er nysgerrig på blækspruttearterne, hvor du kan støde på en dansk blæksprutte, hvad de laver i Danmark, og om de er farlige, kan Anders Garm gøre dig klogere i videoen herunder.
3. Blæksprutter er født intelligente
Blæksprutter er ifølge Anders Garm ikke blot enormt nysgerrige, de er også meget intelligente. Og særligt hvis man tænker på, at de kun bliver omkring halvandet år gamle.
»En af de ting, der definerer intelligens, er evnen til at lære nye ting. Og en af de skelsættende ting, man kan, når man er relativt intelligent, er at lære ved at iagttage, hvad andre gør,« siger Anders Garm.
Den egenskab besidder blæksprutten.
Ifølge Anders Garm kan man placere blæksprutter i hvert sit akvarium, hvor de kan se hinanden, og så kan de iagttage hinandens adfærd og tillære sig nye egenskaber.
Hvis du laver en hurtig blækspruttesøgning på Youtube, kan du finde blæksprutter, der i løbet af kort tid evner at åbne syltetøjsglas.
»Det er et tegn på, at der sker noget i hjernen på en blæksprutte, som ikke sker i ret mange andre dyr, og det er ret bizart, hvis man tænker på, at blæksprutter evolutionært set har muslinger og snegle som nære slægtninge,« siger Anders Garm.
4. En vand-vittig mester i camouflage
Fra intelligens skal vi nu til blæksprutters »helt særlige camouflageevner«. De to ting hænger nemlig meget godt sammen ifølge en anden forsker.
\ Kan man bruge blækspruttens blæk i en fyldepen?
Du kender måske blækspruttens evne til at spy blæk. Det gør den for at kunne gemme sig i en sky af blæk og slippe væk, når den møder et rovdyr.
Det er ikke blæk, som vi kender fra de gammeldags fyldepenne, men et meget mørkt farvestof, som bliver udløst fra en kirtel, der sidder i forlængelse af tarmsystemet.
Du kan altså ikke bruge blækspruttens blæk i en fyldepen.
Kilde: Anders Garm, KU
Blæksprutterne har en unik evne til at efterligne andre væsner eller genstande på havbunden.
Blandt alle blækspruttearter hedder mesteren i camouflage Mimic Octopus. For eksempel kan bløddyret efterligne søstjerner, havslanger, fladfisk eller klipper.
Det er muligt, fordi de ikke har noget hårdt indre skelet. Samtidig har de en masse små muskler i huden, som betyder, at de øjeblikkeligt både kan blive runde, få knopper og blive aflange.
Det forklarer Reinhardt Møbjerg Kristensen, der er professor i marine hvirvelløse dyr og arktisk biologi og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum (SNM).
5. Overgår kamæleonen
Grunden til, at de ændrer farve, skal findes i de såkaldte kromatoforer i huden. Det er samme mekanisme som hos en kamelæon. Blæksprutters camouflageegenskaber er bare mere avancerede.
Kromatoforerne er små 'lommer' med farvekorn i alskens farver, som blæksprutten kan åbne op for.
Ved hjælp fra nervesignaler fra hjernen kan sprutten for eksempel lukke flere grønlige eller gullige farver ud alt efter, hvad den vil efterligne, forklarer Reinhardt Møbjerg Kristensen.
Blæksprutten adskiller sig dog fra kamæleonen, da den kan skifte farve i løbet af millisekunder. Det skyldes blækspruttens avancerede hjerne, der kan sende nervesignaler direkte ud til musklerne i de enkelte celler og hurtigt reagere, forklarer Reinhardt Møbjerg Kristensen.
Nu kan du teste, om du kan huske, hvad du har lært om blæksprutter i quizzen herunder.
