Tentakel-sex er hot stuff. I hvert fald blandt biologer i Australien. De har netop opdaget, at hun-blæksprutter gør noget meget usædvanligt: De spiser hannernes sæd, nærmest som om hannen blot var en kilde til næring og ikke kimen til næste generation.
Fundet giver et enestående indblik i en seksuel konflikt mellem hannerne og hunnerne hos blæksprutter, hvor det gemene kneb så at sige betyder, at hunnerne har taget magten over faderskabet. Hannerne kan nemlig ikke styre, hvornår sæden bruges til at gøre dem til far, og hvornår hunnerne bare får sig et lækkert aftensmåltid.
»Det er spektakulært, at hunnerne ligefrem spiser sæden, som om det var en madpakke,« siger lektor Trine Bilde fra Aarhus Universitet, der ikke selv har deltaget i studiet.
Ifølge forskerne, ledet af biologen Benjamin Wegener fra Monash University i Victoria, Australien, må man forvente, at hannen før eller siden kommer med et evolutionært modsvar for at vinde magten tilbage.
Studiet er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.
Hannernes sæd er tætpakket
At blæksprutter er sære væsner behøver næppe nærmere forklaring. De har tentakler, sugekopper og deres krop er som en forvandlingskugle, der kan ændre form og farve på et splitsekund og selvfølgelig om nødvendigt forsvinde i en sky af blæk. Tættere på en alien blandt større dyr skal man lede længe efter.
Men også når det kommer til sexlivet er de altså lidt for sig selv.
Blækspruttehanner har ingen penis. I stedet har hannen en specialiseret tentakel, hectocotylus, som han bruger til at skovle sæd ud fra en pose kaldet Needhams sæk under kappen.
Sæden er oven i købet rullet sammen i eksplosive pakker kaldet spermatoforer, der ved den rette påvirkning sender millioner af sædceller ud over omgivelserne.
Det gælder for hannen om at få placeret sine sæd-pakker det rette sted i et hulrum i hunnens kappe, hvor hun selv trækker sine modne æg forbi, når de skal placeres på et godt underlag.
Hun-blæksprutter betragter sæden som gratis frokost
Men i samme hulrum sidder hunnens næb, og nu har forskerne altså opdaget, at hunnen ikke bare betragter sædpakkerne som spiren til næste generation, men også som en gratis frokost.
Benjamin Wegener og kolleger har indfanget blæksprutterne (sepiadarium austrinum) og ladet seks hanner parre sig med jomfruer - så man var sikker på, at de ikke havde parret sig med andre hanner inden eksperimentets start - indtil hannerne havde opbrugt alle deres spermatoforer.
Herefter fodrede forskerne tre af hannerne med kulstof-14 (C-14) radioaktivt mærket mad, så de radioaktive kulstof-isotoper indarbejdedes i hele kroppen inkl. alle nydannede spermatoforer. Tre hanner blev ikke mærket og fungerede på den måde som kontrolgruppe.
Lægger et stort pres på hannerne
Forskerne lod så hannerne parre sig med nye jomfru-hun-blæksprutter, og efter 14 dage aflivede og dissekerede de hunnerne. Ved at måle på radioaktiviteten, viste forskerne, at både hunnens æg og organer havde optaget radioaktivt C-14.
Fra kontrollerne var der ingen radioaktivitet, og forskerne konkluderede, at hunnerne havde spist spermatoforerne og brugt dem til at opbygge både krop og æg.
I et andet eksperiment viste forskerne, at hunnerne opbevarer hannernes sæd i højst 21 dage, og kombinationen af, at spermatoforerne spises og ikke opbevares længe, må ifølge forskerne lægge et stort pres på hannerne.
»De har ret i, at det må have nogle store konsekvenser for hannerne,« siger Trine Bilde.
»Fordi hvis man risikerer, at ens sæd bliver spist, og hunnen måske ikke producerer æg, inden for de tre uger de nævner, så skal man være strategisk, hvis man vil have del i faderskabet.«
Blæksprutter har forskellige, modstridende interesser
Der er med andre ord tale om det, forskerne kalder en seksuel konflikt. Som udgangspunkt ønsker hannen og hunnen selvfølgelig et samarbejde, der skal bære frugt, men fordi hunner ofte parrer sig med flere hanner opstår forskellige interesser.
Blandt hannerne opstår konkurrence om at vinde kampen om faderskabet, så de gør sig typisk til, mens hunnen er mere snerpet og vælger den stærkeste bejler.
Der er et væld af eksempler på, at den slags seksuelle konflikter fører til evolution af opsigtsvækkende former og adfærd lige fra påfuglens hale til modbydelige torturinstrument-lignende penisser.
Også madpakke-fænomenet er kendt, men normalt er hannens sæd pakket ind i noget, som hunnen spiser, så hun ikke spiser selve sæden, som det er tilfældet med hun-blæksprutterne.
Spiser sæd i stedet for at afvise bejlere
Den specielle adfærd med at spise sæden hos blæksprutterne, kan man forestille sig er et kækt modsvar på, at rigtig mange hanner kæmper om hunnernes gunst.
I stedet for at være snerpet, kan hunnen have fundet ud af at udnytte de mange parringer til simpelthen at få gratis måltider, der gør hende selv og afkommet stærkere.
Adfærden giver også hunnen muligheden for at være selektiv og undlade at spise spermatoforer fra særligt attråværdige hanner, men det har forskerne endnu ikke undersøgt.
Kan forvente en række modtræk fra hannen
Set fra hanblækspruttens side er hunnens strategi til gengæld rigtig skidt, så Benjamin Wegener og kolleger forudser en række strategiske modtræk, som man teoretisk kan forvente at se fra hannerne.
Det mest optimale for hannen vil naturligvis være at parre sig med hunner, hvis æg lige er modnet og klar til at blive befrugtet. Så en strategi kunne for eksempel være den, man kender fra blandt andet bananfluer, som benytter sig af ’kemisk krigsførelse’, hvor hannen sender proteiner med i sædvæsken, der øger hunnens ægproduktion.
En anden strategi som forskerne muligvis ser antydningen af kan være en strategisk placering af spermatoforerne, så hunnen har sværere ved at nå dem. Hvis den adfærd opstår, vil hanner få en større andel af afkommet, og det vil snart fæstne adfærden.
Er hele systemet ved at blive vendt?
Alternativt kunne hannen udvælge hunner, der ikke er så tilbøjelige til at spise spermatoforer. I et tidligere eksperiment har forskerne set tegn på, at hannerne foretrækker store hunner, fordi de små spiser flere spermatoforer.
Det kan tyde på, at hele systemet er ved at vende om.
»Hvis det er en stor omkostning for hannerne, ser man nogle gange, at de bliver kræsne og udvikler et meget mere omhyggeligt parringsvalg,« siger Trine Bilde.
»Så man kan forestille sig, at der sker et skift fra, at hunner screener hanner, til at hanner screener hunner.«
Endnu er det spekulationer, men blæksprutternes sexliv er et fascinerende eksempel på co-evolution, hvor bolden pt. ligger på hannens banehalvdel.
