Ved dyr, at de skal dø?
Mennesker ved, at livets endeligt ligger og lurer ude i fremtiden, men forskere er uenige om, hvorvidt dyr har den samme bevidsthed om døden.
Trist hund får et kram

Nogle dyr har en adfærd, der minder om sorg. Spørgsmålet er, om de rent faktisk forstår døden eller blot handler ud fra deres instinkt. (Foto: Shutterstock)

Nogle dyr har en adfærd, der minder om sorg. Spørgsmålet er, om de rent faktisk forstår døden eller blot handler ud fra deres instinkt. (Foto: Shutterstock)

Nogle gange kan det føles, som om dit kæledyr har en sjette sans, men det er svært at gennemskue, hvilke tanker og følelser der gemmer sig bag dyrs udtryksfulde blik.

Er din hunds øjne store og sørgmodige for at manipulere dig til at give den godbidder, eller fordi den er lammet af tanken om, at døden er et uundgåeligt punktum for livet?

Det spørgsmål har Grete stillet til Spørg Videnskaben, og derfor kontakter Videnskab.dk’s hjerneredaktion, Brainstorm, et par forskere, der beskæftiger sig med dyrs bevidsthed, og spørger dem, om vores pelsede venner er bevidste om deres egen og andre flokmedlemmers dødelighed.

»Det er ikke et emne, der er blevet forsket meget i, fordi naturvidenskaben traditionelt kun beskæftiger sig med ting, som kan måles og vejes,« siger zoolog Sussie Pagh, der blandt andet forsker i dyrs bevidsthed og har skrevet om emnet i bøgerne ’Tænker dyr?’ og ‘Nordens kloge kragefugle’.

Der er dog inden for de seneste år sket et skred i mange dyreforskeres opfattelse af, hvor avanceret dyr kan tænke, for flere kognitionsforskningsstudier, hvor forskere undersøger, om dyr har bevidst tankevirksomhed ligesom mennesker, peger efterhånden på, at nogle dyr har en bevidsthed og muligvis derfor også evner at erkende døden.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Spækhuggermor svømmede sørgemarch i 17 dage 

En del af at være bevidst om døden er at føle sorg, når andre dør. Her peger flere observationer i retning af, at nogle dyr sørger, når de oplever tab.

For eksempel kan du måske huske, da billeder af spækhuggeren Tahlequah for et par år siden knuste folks hjerter, da historien om hendes gribende farvel til sin døde unge turnerede i medierne. 

Tahlequahs unge døde kort tid efter fødslen, men i stedet for at lade sit afkom synke til bunds brugte moren sin snude til at skubbe ungen 1.600 kilometer langs den nordamerikanske vestkyst i dagevis, mens hun fulgte efter sin flok.

Andre flokmedlemmer måtte flere gange hjælpe hende med at bære den døde unge, indtil Tahlequah efter 17 dage endelig gav slip, hvorefter hun ifølge hvalforskere virkerede mere lettet og opløftet.

Forskere fra det amerikanske Center for Whale Research har efterfølgende omtalt Tahlequahs adfærd i de 17 dage som en sørgemarch, og man skal ikke søge på Google ret længe for at finde lignende eksempler på ’sørgende’ adfærd hos andre arter.

Elefanter besøger flokmedlemmer flere gange, efter at de er døde. Under besøget undersøger de dem, rører ved dem med snablen og viser stor interesse, peger en gennemgang af feltobservationsstudier på. (Video: National Geographic)

 

Naturvidenskaben kommer til kort

Det virker måske logisk, at Tahlequah svømmede rundt med sin unge, fordi hun var sønderknust over dens død. Men vi kan ganske enkelt ikke vide, om Tahlequah prøvede at hjælpe sin unge op til overfladen for at trække luft, fordi hun netop ikke forstod, at den var død.

Det eksempel illustrerer godt, hvorfor det er svært at blive klog på, om dyr forstår døden ud fra naturvidenskabelige principper.

»Strengt naturvidenskabeligt kan vi ikke sige, at dyr føler sorg, for vi kan ikke kigge ind i deres hjerner. Mennesker kan vi tale med, og de kan fortælle om sorgen. Når det gælder dyr, kan vi kun observere og tolke deres adfærd, så vi bevæger os på kanten af, hvad naturvidenskaben kan favne,« siger Sussie Pagh.

På den ene side kan det være risikabelt at tolke for meget om dyrs adfærd, for forsøg viser, at mennesker ikke engang kan gennemskue, hvad andre mennesker føler. 

Men samtidig tænker vi jo ikke, at stumme ikke føler sorg, bare fordi de ikke kan fortælle om det. Derfor er det helt legitimt at observere, hvordan adfærd ændrer sig hos dyr, og bruge det til at sandsynliggøre, at de føler sorg, mener Sussie Pagh, som er seniorforsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aarhus Universitet.

Undersøgelser er udfordrende

Hvis forskere for alvor skulle undersøge, hvorfor Tahlequah skubbede ungen foran sig, ville det kræve et naturvidenskabeligt forsøg udført under kontrollerede rammer, hvor de kan skelne, om Tahlequahs adfærd var instinktiv eller et udtryk for en bevidst følelse som sorg.

En anden måde at sandsynliggøre, at dyr sørger, ville være at MRI-skanne deres hjerne og undersøge hjernens aktivitet i forskellige centre og sammenligne det med, hvor i hjernen, der sker ændringer hos mennesker i sorg, vurderer Sussie Pagh.

En tredje mulighed ville være at undersøge, om de hormonstoffer, dyret har i blodet under sorg, svarer til de stoffer, som mennesker producerer, når de er i sorg. Det gælder især serotonin, dopamin og noradrenalin – tre signalstoffer, som, hjerneforskere mener, bliver påvirket ved depression.

Den slags undersøgelser er imidlertid lettere sagt end gjort. Forskere kan ikke bare lige modtage et formodet sørgende dyr på bestilling, og held og lykke med at losse en spækhugger ind i en MRI-scanner. 

En grindehval svømmer rundt med sin døde kalv. (Video: Blue Planet II/YouTube) 

Hvor meget adskiller dyr sig fra mennesker?

Fordi naturvidenskaben ikke kan give svar på, om dyr forstår døden, er der opstået to lejre af dyreforskere, der argumenterer for og imod:

  • Biocentrikere – Dyr forstår døden. 

Biocentrikere mener, at mennesket er en blandt mange arter, som er udviklet i mange retninger gennem evolution. Dyr er ikke væsensforskellige fra mennesker og er i stand til at føle og i mere eller mindre grad erkende ligesom mennesker. Derfor er mennesker ikke mere værd en dyr, og dyrs rettigheder er ligeledes vigtige.

  • Antropocentrikere – Dyr forstår ikke døden. 

Antropocentrikere mener, at mennesker adskiller sig fra dyr ved at være mere avancerede, herunder når det gælder vores følelser. Mennesket er væsensforskellig fra andre levende væsner og dermed mere værd.

»Hvis en spækhugger svømmer i dagevis med en død kalv, skal vi så tolke det som sorg eller manglende erkendelse af, at kalven er død? Når det er usikkert, vil antropocentrikere mene, at vi kun skal afholde os fra at tillægge dyr komplekse følelser og relationer,« forklarer dyreforsker Sara Green, der ikke tilhører nogen af lejrene.

Omvendt vil biocentrikere sige, at vi mennesker deler en lang evolutionær historie med andre arter, og at det er uvidenskabeligt at ignorere, hvor meget vi har til fælles med andre dyr, pointerer hun.

»Spækhuggere tager sig meget af deres kalve, deler bytte i flokken og har et komplekst samarbejde, når de jager. Hvorfor skulle de ikke også kunne føle en form for sorg?,« siger Sara Green, der er adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Nogenlunde sådan kan man opridse argumenterne for og imod, at nogle dyr ved, at de skal dø.

Nogle dyrearter genkender sig selv i spejlet

Hele spørgsmålet om, hvorvidt dyr forstår døden, har rødder i et andet og mere grundlæggende spørgsmål: Har dyr en bevidsthed, som gør dem i stand til at erkende døden? 

Det spørgsmål bliver undersøgt inden for kognitionsforskningen – et felt, der har været i rivende udvikling indenfor de seneste år. Resultaterne peger i stigende grad i retning af, at dyr har mere tankevirksomhed, end forskere tidligere har troet.

For eksempel har forskere foretaget den såkaldte spejltest, hvor de sætter en prik et sted, hvor dyret ikke kan se prikken uden spejl. Dyr, som forsøger at fjerne prikken, ved man, ser sig selv, mens dyr, som kurtiserer eller går til angreb på spejlet, ikke har erkendt, at det er dem selv, de ser i spejlet. At erkende at det er en selv og ikke en anden, man ser i et spejl, kædes sammen med bevidsthed.

Forskellen på bevidsthed og instinkt

Bevidsthed er svært at definere, selv for forskere inden for feltet. Men det handler om, at vi tænker over os selv, vores eksistens og vores plads i verden.

Næsten alle menneskeaber, som er blevet undersøgt i flere forskellige studier samt kragefugle forsøger at fjerne prikken, og det peger på, at de forstår, at det er dem selv, de ser i spejlet, vurderer forskerne bag studierne.

Det skal samtidig nævnes, at et bredt udsnit af dyrerigets arter dumper spejltesten. Listen tæller både søløver, pandaer, katte, musvitter og kappebavianer, så det peger på, at der måske er forskel på, hvor meget bevidsthed forskellige arter har.

Videoen er en del af et videnskabeligt studie, hvor en kragefugl ihærdigt forsøger at fjerne et gult klistermærke fra sin hals, som den kan se i spejlet, indtil det lykkes. (Video: Stefano Di Criscio)

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Superintelligente krager løser komplicerede opgaver

Vi plejer at sige, at man er ’klog som en ugle’, men i virkeligheden burde vi sige ’klog som en krage’.

Forskere opdagede først for få år siden, at fugle er blandt de arter, der lader til at have en bevidsthed, men siden har det vist sig, at især kragefugle er superintelligente, fortæller Sussie Pagh, der selv har beskæftiget sig en del med kragefugle.

Kognitionsforskere har blandt andet undersøgt, om kragefugle har en bevidsthed, ved at stille et plasticrør med vand og en godbid, der flyder på vandet ind i deres bur. Vandet er så lavt, at kragefuglen ikke kan nå godbidden med næbbet.

Forskerne har samtidig placeret nogle sten i buret, og det har vist sig, at kragefuglen tog stenene med næbbet og dumpede dem ned i vandet, så vandstanden steg, til den kunne få fat i godbidden.

»Du tænker måske, at kragefuglen er styret af sit instinkt, når den smider sten i vandet. Men antropocentrikere har et forklaringsproblem, når fuglen bliver ved med at smide sten i vandet, selvom den ikke straks får en belønning, fordi vandstanden stiger langsomt,« siger Sussie Pagh og fortsætter:

»Det er svært at bortforklare, at kragen har en bevidsthed, der gør den i stand til at fornemme fysikkens love om tyngdekraft og massefylde.«

Hvis den får valget mellem sten og et materiale, som kan flyde, vælger den stenene. Får den valget mellem to plasticrør, et med sand med en godbid og et med vand og en godbid, vælger den røret med vand.

Her kan du se, hvordan en klog krage samler sten op med næbbet og smider dem i et rør med vand, indtil vandet er steget så meget, at den kan få en velfortjent godbid. Selvom forskerne har stillet et rør med sand i med en godbid på toppen i buret, forstår kragen tydeligvis, at den skal dumpe stenene ned i røret med vand. (Video: PLOS Media)

Hvis dyr forstår døden, må vi tage dyrevelfærd op til revision

Til syvende og sidst får du ikke det endelige svar på, om dyr forstår døden i denne artikel, men du kan tage med dig, at forskningen i dyrs tankevirksomhed er langt mere åben over for idéen om, at dyr har en bevidsthed, end tidligere.
 

»Udviklingen inden for feltet hænger sammen med, at vi har fået mere avancerede videnskabelige metoder til at undersøge dyrs bevidsthed, men jeg tror også, det handler om, at menneskers syn på naturen og deres egen plads i den er ved at ændre sig,« siger Sussie Pagh.

Der er så afgjort kommet en øget opmærksomhed på biodiversitet, dyrevelfærd og kødindustrien inden for de seneste år, og hvis vi en dag finder ud af, at dyr har tanker og følelser, som ligner vores, og muligvis forstår døden, »står vi over for en frygtelig sandhed«, som gør, at vi må gentænke, hvordan vi behandler dyr, mener Sussie Pagh.

Men indtil vi kommer svaret nærmere, kan du fortsætte med at sende videnskabelige spørgsmål til sv@videnskab.dk. Vi takker Grete for det gode spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.