Forskere fra Universitetet i Oslo (UiO) og Norsk institutt for Skog og Landskap har undersøgt, hvordan svampesæsonen har varieret de sidste fire årtier.
Sammen med europæiske kolleger har de analyseret data fra Norge, Storbritannien, Østrig og Schweiz for perioden 1970 til 2007, og tendensen er klar:
Svampesæsonen er blevet længere.
Svampesæson starter tidligere, slutter senere
Forskerne har taget de mest almindelige hat-svampe i hvert land, totalt over 700.000 såkaldte frugtlegemer.
De har set på, hvornår svampesæsonen begynder og slutter, og hvornår svampesæsonens højdepunkt kommer.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).
»I alle de fire lande, vi har studeret, er svampesæsonen for efterårssvampe blevet forlænget. Det vil sige, at den starter noget tidligere og slutter en del senere,« fortæller lektor Håvard Kausrud ved Biologisk institutt ved UiO.
\ Læs mere
Akkurat, hvordan svampesæsonen har ændret sig, varierer både fra land til land og fra svampegruppe til svampegruppe.
Svampe, som nedbryder dødt organisk materiale, såkaldte saprotofe svampe, har ifølge Håvard Kauserud en længere sæson end arter, der lever i symbiose med planterødde, såkaldte ektomykorrhiza, som kantareller og andre rørhat-svampe.
Alligevel ser forskerne en generel udvikling i retning af en længere og senere svampesæson.
»I alle de fire lande er det gennemsnitlige formeringstidspunkt forskubbet mod et senere tidspunkt. Dette vil sige, at højdepunktet i svampesæsonen kommer en del senere nu, end den gjorde før, samtidig med at sæsonen er forlænget,« siger Håvard Kauserud.
Effekter af klimaændringer
Ændringerne er specielt dramatiske i Storbritannien, hvor svampesæsonen er kraftigt forlænget.
Ifølge forskerne skyldes dette sandsynligvis, at Storbritannien præges af et typisk kystklima, med milde vintre og relativt kolde somre. Forskerne tror nemlig, at klimaændringer kan være årsagen til den lange svampesæson.
»Vi tror det drejer sig om effekten af klimaændringer, det vil sige et varmere klima. Dette manifesterer sig også i, at de planter, som svampene er afhængige af, har fået en længere vækstsæson.«
»Svampesæsonen afsluttes i mange lande, når der kommer frost og sne. I alle de fire lande ser vi, at frostnætterne rammer senere på efteråret end tidligere. Dette er højst sandsynligt en faktor, der gør, at svampene formerer sig senere,« forklarer Håvard Kauserud.
En god og en dårlig nyhed
Svampeforskernes fund er gode nyheder for alle svampeelskere:
»Vores fund indikerer, at svampesæsonen forlænges, noget, som må antages at være en god nyhed. Det, at vækstsæsonen forlænges, gør muligvis også, at planterne kan tilføre deres associerede svampe mere kulhydrat, så der kan dannes mere frugtlegeme,« siger Håvard Kauserud.
Imidlertid er en forlænget svampesæson ikke nødvendigvis helt uproblematisk. Svampe indgår i mange økosystemer og gør blandt andet et vigtigt arbejde med at nedbryde dødt materiale.
En senere og længere svampesæson kan dermed få konsekvenser for de økosystemer, de lever i.
Svampeforskerne tror også, at ændringer i svampenes aktivitet kan få følger for kulstof- og CO2-balancen på jorden.
\ Læs mere
Svampe kan både øge og sænke mængden af CO2
Nøjagtigt hvad følgerne bliver, er imidlertid usikkert.
»Gunstigere klimatiske forhold for nedbrydere vil i teorien føre til en hurtigere næringsomsætning og øgede CO2-mængder. Gunstigere klimatiske forhold for mykorrhizasvampene vil kunne føre til stigende næringsoptagelse for værtsplanterne, stigende fotosyntese og mere kulstof bindes organisk – altså mindre CO2.«
»Mykorrhizasvampene kan også nedbryde dødt organisk materiale og bidrage til en hurtigere næringsomsætning og øgede CO2-mængder. Her er der altså forskellige effekter, som sandsynligvis virker i modsat retning, når det handler om stigende eller mindre mængder CO2. Vi ved endnu for lidt om total-effekterne,« siger Håvard Kauserud.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
