Svampejægerne jubler lige nu. For sjældent har der været så mange Karl Johan-svampe som i dette efterår. Den eftertragtede spisesvamp vælter op af jorden i hele Danmark, og skovens gæster slæber kilo efter kilo hjem til suppegryderne.
»Vi har helt ekstraordinært mange Karl Johan-svampe i år,« siger lektor Henning Jørgen Knudsen, der forsker i svampe ved Statens Naturhistoriske Museum.
Henning Jørgen Knudsen har selv samlet mange Karl Johan i år, og siden slutningen af august har det vrimlet ind med beretninger fra danskerne om store fund.
Ekstra lang Karl Johan-sæson
Samtidig med, at der er mange svampe ser det også ud til, at sæsonen er ekstra lang i år.
»Normalt varer Karl Johan-sæsonen kun to-tre uger, men så sent som i går fik jeg en beretning fra Jylland fra en kvinde, som havde fundet masser af Karl Johan i sin egen have,« fortæller Henning Jørgen Knudsen.
Svampeforskeren regner med, at det store Karl Johan-boom skyldes vejret.
»Vi havde en meget varm sommer, efterfulgt af masser af regn. Det giver optimale betingelser for svampene,« siger Henning Jørgen Knudsen.
Samme mønster har man set i Sverige og Norge, der også har Karl Johan-fest i år.
\ Fakta
Karl Johan er det populære navn for svampen Spiselig Rørhat (Boletus edulis). Karl Johan er en af de mest velsmagende europæiske spisesvampe. Karl Johan kan spises både rå, tilberedt og tørret. Svampen kan forveksles med den ligeledes spiselige sommerrørhat (Boletus reticulatus), der har en mere tør hat med en mørkere nuance af brun. Kilde: Den Store Danske
Henning Jørgen Knudsen kan dog huske andre år, hvor det også har været varmt om sommeren, efterfulgt af regn, og der så alligevel stort set ingen Karl Johan-svampe dukkede op. En mulig forklaring på de tidligere sløje år kan være, at det har regnet lidt for meget. Svampenes net i jorden, det såkaldte mykorriza, er derfor mere eller mindre ’druknet’ i den vandfyldte jord.
Hvor finder jeg Karl Johan-svampe?
I år har det regnet i den helt rigtige mængde. Du kan derfor stadig nå at være med i jagten på Karl Johan, der sammen med kantarellerne regnes for de fornemste spisesvampe herhjemme.
Spørgsmålet er så, hvor man skal lede, hvis man ikke er en ekspert som Henning Jørgen Knudsen?
Først og fremmest kan vi glæde sig over, at Karl Johan er en meget udbredt svamp, der vokser i mange typer skov, og derfor også er udbredt over hele den nordlige halvkugle. Især i forbindelse med de store nåleskovsområder, men du kan også finde Karl Johan i bøgeskov eller egeskov.
»Karl Johan er nem at spotte på lang afstand, for heldigvis vokser den steder, hvor der ikke står så meget vegetation,« siger Henning Jørgen Knudsen.
Svampeforskeren giver 5 gode råd til, hvor du finder Karl Johan:
-
Kig i åbne områder i skovene, som langs stierne eller på skrænter.
-
Gamle træer er bedre end unge træer.
-
Der skal ikke være for mange planter som hindbærbuske eller andet krat.
-
Jorden skal være tæt og ikke for tør.
- Karl Johan står tit sammen med den græsagtige plante Bølget Bunke (Deschampsia flexuosa).
Karl Johan dukker op 2-3 dage efter et regnvejr
Vejrkortene kan også være en god vejviser, når du vil finde skovens guld. For selvom Danmark er et lille land, så falder regnen ofte meget lokalt.
»Karl Johan dukker typisk op to-tre dage efter et stort regnskyl. Så ved at følge DMI’s tørkeindeks kan du få en god indikation på, hvor i landet, der snart vil dukke svampe op,« fortæller Henning Jørgen Knudsen.
\ Gå på jagt med god samvittighed: Ingen fare for at udrydde Karl Johan
Mange svampesamlere efterlader noget af svampenes stok, når de plukker dem, for at give svampene en bedre mulighed for at overleve og dermed give flere svampe igen året efter. En metode, som er meget udbredt blandt kantarel-samlere, der kommer de samme steder år efter år.
Men det er en myte, at det gør en forskel, fortæller svampeforsker Henning Jørgen Knudsen fra Statens Naturhistoriske Museum.
»Det meste af svampen vokser under jorden. Det, vi plukker, svarer i virkeligheden bare til æblerne på et træ. Så der er ingen fare for, at vi udrydder svampene, selvom vi plukker løs, alt det vi kan. Og det gør ingen forskel, om man efterlader noget af stokken eller ej,« siger Henning Jørgen Knudsen.
Han fortæller, at nogle forskere ligefrem mener, at svampejægerne er med til at sprede flere svampe i skovene. Det skyldes, at der hele tiden drysser sporer (svampenes ’frø’, red.) ud af kurven, når man går rundt i skoven på jagt efter flere svampede godbidder.
Du kan derfor med god samvittighed tage kurven under armen og gå på jagt efter Karl Johan i den efterårspyntede skov. Du risikere heller ikke en svampeforgiftning, for den lækre svamp kan kun forveksles med andre rørhatte, som også er spiselige, men dog kanp så smagfulde. Det er derfor et sikkert valg, selv for nybegyndere.