Sammenlignet med andre naturkatastrofer har vulkaner kostet relativt få menneskeliv – mellem 200.000 og 300.000 op gennem historien.
»Selv relativt små vulkanudbrud kan imidlertid forårsage store økonomiske skader og få store konsekvenser for samfundet,« siger Stephen R. Sparks.
Han er direktør for Bristol Environmental Risk Research Centre og holdt for nylig et foredrag på den geologiske konference Kongsbergseminaret i Oslo.
Ifølge Sparks regner man med, at cirka 600 millioner mennesker i dag bor mindre end 30 kilometer fra aktive vulkaner. Det er så tæt på, at de vil blive direkte berørt af et udbrud.
Som Eyjafjallajökull og Grimsvötn med al tydelighed har vist, kan et vulkanudbrud desuden få konsekvenser for folk, som bor tusinder af kilometer væk.
Vore samfund er sårbare
»Den generelle sårbarhed i samfundet øges i takt med at befolkningen vokser og bliver mere urban, og vi bliver mere og mere afhængige af mere og mere kompleks infrastruktur,« sagde Sparks, som fremhævede netop Eyjafjallajökull som et eksempel på denne øgede sårbarhed.
»Problemerne for flytrafikken er et eksempel på en type risiko, vi ikke kendte til for 20 år siden. Ny infrastruktur gør, at vi bliver nødt til at tage højde for nye problemer,« sagde han efter foredraget.
Eftersom det moderne, globaliserede samfund bliver stadigt mere sårbart over for små og store vulkanudbrud, bliver vulkanernes rolle endnu vigtigere, mener Sparks.
»Forskning burde være en modvægt til den stigende sårbarhed. Vi skal være bedre til at forudsige, hvornår et udbrud vil komme, hvordan det vil se ud, og hvad konsekvenserne kan blive,« siger han.
Svært at forudsige det uforudsigelige
De mange mennesker, der gennem dyrekøbte erfaringer lærte betydningen af sidste års nye ord askesky, vil nok være enige i det.
I en verden, hvor vi er vant til at have adgang til opdaterede vejrmeldinger på mobiltelefonen, er der nok mange, som kunne ønske sig et tilsvarende vulkanvarslingssystem.
Selv om vulkanudbrud er svære at forudsige, mener Sparks faktisk, at der allerede i dag er flere ligheder mellem meteorologi og vulkanologi.
»Vulkaner er komplicerede størrelser. Risiko og konsekvenser kan være svære at beregne, og det er ikke altid muligt at forudsige et udbrud,« siger han, før han drager en parallel til meteorologien.
»Meteorologerne kan forudsige helt nøjagtigt, hvordan vejret bliver i morgen, men en uge eller to frem i tiden bliver det straks sværere. Man kan måske sige, at det sandsynligvis kommer til at regne, men ikke hvor eller hvor meget,« siger han.
Og for at følge Sparks' analogi: Det kommer til at regne. Ifølge Sparks rammes vi af omtrent 50 vulkanudbrud hvert eneste år. På Island alene er der cirka 30 aktive vulkaner, og op gennem historien har de haft 205 kendte udbrud. Det svarer til cirka et udbrud hvert femte år siden år 900.
Vil lave global vulkandatabase
Sparks mener, at viden er nøglen til at gøre samfundet bedre i stand til at vurdere risikoen for, og dermed håndtere konsekvenserne af – store vulkanudbrud. Jo mere, vi ved om en bestemt vulkan, jo mere kan vi sige om risikoen for et ødelæggende udbrud.
Derfor arbejder verdens vulkanologer ihærdigt med at skaffe sig bedre overblik over de aktive vulkaner, vi har omkring os. Bristol Environmental Risk Research Centre leder blandt andet det internationale projekt VOGRIPA (Volcano Global Risk Identification and Analysis).
Målet er at lave en global database over vulkansk aktivitet, som blandt andet skal give et overblik over risikoen for store udslip af lava, støv og gas.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
