Vampyrflagermus er ikke bare blodsugere: De er hjælpsomme og danner 'venskaber'
flagermus_vampyrflagermus_venskaber_hjælpe_egenskaber

Vampyrflagermus ser ud til at udvikle venskaber, hvor de hjælper hinanden, selvom de ikke er i familie. (Foto: Brock Fenton)

Vampyrflagermus ser ud til at udvikle venskaber, hvor de hjælper hinanden, selvom de ikke er i familie. (Foto: Brock Fenton)

Kilde: 
01 november 2019

Det er ikke mange dyr, der har udviklet sig til udelukkende at leve af blod, men det har vampyrflagermusen - deraf det mundrette navn. 

Selvom det lyder nok så uhyggeligt, så er den lille fætter måske mere menneskelig end som så. 

Vampyrflagermusen, som lever i Nord-, Mellem og Sydamerika har nemlig i et nyt studie udvist aldeles sympatisk adfærd. 

Studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, viser 23 vilde vampyrflagermus i fangenskab, som angiveligt har udviklet regulære venskaber på kryds og tværs.

Og mange af venskaberne forblev intakte, da dyrene blev sluppet løs i det fri.

LÆS OGSÅ: En ægte vampyrs bekendelser: Sådan lever jeg af blod

Forskerne fra Ohio State University holdt de 23 voksne individer og deres afkom i fangenskab i 2 år.

Her forsøgte forskerne at opmuntre dem til at hjælpe hinanden. Det gjorde de for eksempel ved at holde mad tilbage fra enkelte individer, så de andre måske fik lyst til at dele deres mad.

De individer, som ikke fik mad, havde større chance for at blive passet på og plejet af de vampyrflagermus, som fik uddelt mad. 

Ifølge forskerne er denne opførsel ekstremt sjælden blandt vampyrflagermus, som vel at mærke ikke er i familie med hinanden: 

Fordi de selv betaler en pris for at hjælpe andre - de får selv mindre mad, når de deler ud til andre.

Da vampyrflagermusene blev sluppet fri i naturen igen, holdt forskerne stadig øje med deres adfærd via små sensorer, som blev påsat dyrene. 

Vampyrflagermus_sensor_venskaber_adfærd

Ved hjælp af små sensorer, som blev sat fast på vampyrflagermusene, kunne forskerne holde øje med deres adfærd, også efter de blev sluppet fri i naturen. (Foto: Sherry og Brock Fenton)

Selvom vampyrflagermusene nu var en del af en markant større gruppe, hvoraf de fleste aldrig var blevet holdt i fangenskab, blev test-flagermusene ved med at holde sammen. 

De havde simpelthen en mere udtalt adfærd, når det kom til at dele mad, hjælpe og pleje hinanden og i det hele taget søge tættere kontakt til andre individer. 

LÆS OGSÅ: Over en femtedel af alle pattedyrarter er flagermus

Det er ellers typisk svært at skelne mellem, hvornår en sådan adfærd blot er et resultat af, at dyrene lige nu og her har brug for hinanden, eller om det bunder i en historik, som dyrene har sammen. 

Men da forskerne så, at vampyrflagermusene blev ved med at holde fast i hinanden, betød det, at venskaberne ikke blot blev affødt af bekvemmelighed under fangenskabet - for i princippet behøvede dyrene ikke at hjælpe og pleje hinanden, efter de blev sluppet fri. 

»Det er lidt det samme som at være venner i gymnasiet,« forklarer en af hovedforfatterne til studiet, Gerald Carter. 

»Når du har fået huen på og bliver sluppet ud i vores strukturerede samfund, fortsætter du så med at holde kontakten til dine gymnasievenner, eller mister du kontakten til dem? Det afhænger af personlighedtyper, samt hvilke oplevelser og hvilken historik, I har sammen. Det var i hovedtræk det, vi gik efter med vores studie,« uddyber han. 

LÆS OGSÅ: Dyr har også brug for venner

LÆS OGSÅ: De leger, bruger redskaber og lærer hinanden ting: Hvorfor ligner delfiner mennesker så meget?

LÆS OGSÅ: Har dyr følelser?

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.