Hvad sker der, når du placerer flokkens leder og en underordnet i samme rum – hvor der kun er et stykke kød og et kødben?
Det har østrigske forskere afprøvet med ulve og hunde. Det svar, de fandt, stemmer ikke helt overens med billedet af den nuttede hund og den grådige ulv.
Hundene af blandingsrace var nemlig ikke så søde ved hinanden, som ulvene. Lederhunden var ikke bare mere aggressiv og krævede at få kødet for sig selv, men undersåtten accepterede også at blive herset med. Ulvene var mere på lige fod. Undersåtten protesterede, da lederulven ville have maden for sig selv.
Ulvene var også mindre aggressive over for hinanden. De løste konflikten lettere, ifølge studiet, som er publiceret i Proceedings of The Royal Society B.
Ville ulve opføre sig anderledes i naturen?
»Studiet er godt skrevet, og tager mange interessante spørgsmål op, men drager konklusioner på et meget tyndt grundlag,« kommenterer ulveforsker John Linnell til forskning.no.
Linnell er seniorforsker ved Norsk institut for naturforskning. Han mener, at der er flere svagheder ved studiet.
»Forsøgene er foretaget med meget få dyr, kun ni ulve og otte hunde. Desuden opfører dyr i fangenskab sig helt anderledes end ude i naturen.«
»Den adfærd, som vi ser her, kan umuligt ses ude i naturen,« siger Linnell.
Dog er han alligevel glad for, at det nye studie er kommet frem. Det rejser nogle interessante spørgsmål.
Hurtig mad uden skænderier
Forskerne har flere bud på årsager til, at ulven er mindre hundsende, hvis resultaterne stemmer.
Ulve skaffer primært deres føde ved jagt. Når byttet er nedlagt, må ulven spise hurtigt for at undgå, at bjørne, ravne og andre konkurrenter tager maden fra dem. Derfor har de ikke tid til at skændes om maden, ifølge studiet.
Hunden lever derimod ofte af resterne fra menneskers middagsbord. De har mere mad. Det kan have været en medvirkende faktor til, at de er blevet dårligere til at enes om maden.
Problemer med kropssprog
Ulve er også bedre til at aflæse deres slægtninge. De følger andre ulve i deres floks blikke og er bedre til at lære af hinanden end hunde. Hundene, derimod, har problemer med at forstå hinandens kropssprog. Med deres mange forskellige skikkelser, hængende ører og nogle gange manglende hale kan de have problemer med at udtrykke sig med kroppen for at løse konflikter på nært hold, foreslår forskerne i studiet.
En anden årsag til, at ulvene hundser og skændes mindre, kan også være, at de lever i familier. De nære slægtninge i flokken samarbejder.
Hunde lever derimod i grupper af flere hanner og hunner. Hver hun opdrager sine egne hvalpe. De sociale bånd kan derfor være svagere.
Ulve er mere aggressive over for udefrakommende
Det betyder ikke, at ulve altid er gode ved hinanden. Inden for flokken arbejder ulvene godt sammen, men dyr fra andre flokke risikerer virkelig at få en omgang.
»Aggression mod ulve fra andre flokke kan være ekstrem langs grænserne for deres territorier,« skriver forskerne i studiet.
Næstefter mennesker er det faktisk sådanne angreb, som koster flest liv i ulveflokken.
Grupper af vilde hunde er ikke så aggressive over for andre flokke. Der er kun beskrevet et tilfælde, hvor en vild hund er blevet dræbt efter at have krydset ind i en anden floks område, ifølge studiet.
Det er dog ikke vigtigt i dette studie. Aggression mellem forskellige flokke har andre funktioner end aggression inden for gruppen. De har som regel ikke nogen sammenhæng, understreger forskerne.
Vi udvalgte de mest lydige ulve
Tværtimod – ulvenes evne til at aflæse og forstå hinanden i familiegruppen kan netop være det, der har åbnet op for samarbejdet med mennesker for omkring 15.000 år siden.
Da blev de første ulve tæmmet. Efterfølgende avlede mennesker de egenskaber frem, som de satte mest pris på. Det kan blandt andet være evnen til underkastelse.
»Da menneskerne gjorde ulven til husdyr, valgte de formentlig de mest lydige dyr ud,« udtaler en af forskerne bag studiet, Zsófia Virányi, i en nyhedsmeddelelse fra Veterinärmedizinische Universität Wien, hvor forskningen er blevet udført.
Mennesket formede hunden
»Min intuition siger mig, at denne sidste forklaring er den mest sandsynlige,« siger Linnell.
»Selv de vilde hunde, vi ser i dag, er formet af mange tusinde års samliv med mennesker. Hundene har fået deres egenskaber gennem samspillet mellem menneske og hund, ikke ud fra samspillet med andre hunde.«
»Forskerne bag dette studie har produceret utrolig mange gode ting på området i løbet af de seneste år. De har givet os en øget forståelse af de ændringer, som har fundet sted, hos hundene, da vi fremavlede dem fra ulv,« siger Linnell til forskning.no.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
