Politikerne og befolkningen er enige: Vi skal blive 'grønnere'. Klimaskatter er et af de vigtigste redskaber, politikerne har til at nå dette mål, da skatter påvirker, hvordan borgere og virksomheder agerer.
Igennem skatter kan staten øge prisen på produkter, der udleder flere drivhusgasser og dermed påvirke borgere og virksomheder til at vælge alternativer med et mindre klimaaftryk.
I den danske debat om klimaskatter er der særligt to eksempler, der bliver ved med at dukke op – flyrejser og oksekød. Jeg valgte derfor at undersøge danskernes holdninger til klimaskatter på netop disse to produkter.
Mine resultater viser, at danskerne er markant mere positive overfor klimaskatter på flyrejser end på oksekød. Hvor stor forskellen er – og hvem der er mest positive – kommer jeg ind på nedenfor.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvorfor lige flyrejser og oksekød?
Der er tre årsager til, at der netop er fokus på disse to produkter i den danske debat. For det første er flyrejser og oksekød produkter, som begge udleder mange drivhusgasser (se her og her).
For det andet har begge produkter grønnere alternativer, som forbrugerne kunne styres hen imod, eksempelvis kollektiv transport eller grøntsager.
For det tredje er begge produkter nogle af dem, Klimarådet (som rådgiver regeringen) har foreslået at pålægge klimaskatter (se DR’s gennemgang her og Klimarådets rapport her).
Det vakte da også både opmærksomhed og kritik, da Klimarådet præsenterede beregninger, der viste, at oksekød bør stige med 26 kroner per kg frem imod 2030 for at begrænse forbruget og kompensere for forureningen.
Store forskelle i forbrug
Selvom fremvæksten af lavprisflyselskaber har gjort flyrejser billigere og dermed økonomisk tilgængelige for flere, er der stadig en stor skævhed i, hvem der flyver mest.
En undersøgelse viste, at på globalt plan er én procent af verdens befolkning ansvarlig for hele 50 procent af al CO2-udledning fra private flyrejser.
I Danmark er mønsteret ligeledes skævt. Klimarådet har dokumenteret, at folk med højere indkomster bruger både flere penge og en større andel af deres budget på flyrejser.
Eksempelvis bruger danskere med indkomster over 800.000 kroner mere end fem gange så mange penge på flyrejser som danskere med indkomster under 300.000 kroner.
Når det kommer til oksekød, er forbruget langt mere ligeligt fordelt i befolkningen.
En opgørelse fra DTU Fødevarer viser, at cirka 97 procent af danskerne i alderen 4 til 75 år ugentligt spiser oksekød, og at hver dansker i gennemsnit spiser cirka 17 kilogram oksekød årligt.
Det gennemsnit dækker dog over store variationer. Det største forbrug af oksekød finder man blandt unge mænd og dem med en erhvervsdannelse eller ingen uddannelse overhovedet.
… og tilsvarende forskelle i opbakningen til klimaskatter
I figuren nedenfor kan man se nogle ret interessante variationer i opbakningen til klimaskatterne på flyrejser og oksekød.
I undersøgelsen er der blevet spurgt 5.924 repræsentativt udvalgte danskere, der alle skulle svare på udsagnene: 'Der bør indføres klimaafgifter på flyrejser/oksekød'. Opbakningen til en klimaskat på flyrejser var klart størst.
Her er 51,4 procent af danskerne helt eller delvist enige i forslaget, mens kun 27,8 procent svarer, at de er helt eller delvist uenige.
Det mønster er modsat for en klimaskat på oksekød. Her finder jeg at 29,4 procent bakker op om forslaget, mens 50,6 procent er helt eller delvist imod.
Det tyder på, at det ville være muligt at gennemføre en klimaskat på flyrejser, mens en klimaskat på oksekød ville møde større modstand i befolkningen.
Politikerne er selvfølgelig ikke 'bundet af befolkningens holdninger', men de er ofte varsomme med at gennemføre politikker, som de tror eller ved er upopulære.
De ældre er mere imod klimaskat på oksekød
Resultaterne viser også, at der er markant forskellige holdningsmønstre i, hvem der bakker op om de to klimaskatter. Figuren viser, hvad forskellige aldersgrupper i gennemsnit har svaret på skalaen fra helt uenig (1) til helt enig (5).
For klimaskatten på oksekød finder jeg, at der er en klar alderseffekt, hvor de ældre grupper er klart mere imod. Det er ikke tilfældet for klimaskatten på flyrejser, hvor der næsten ikke er nogen forskel mellem aldersgrupperne.
Jeg finder også, at socioøkonomisk status har betydning. Her er det særligt indkomst, og i mindre grad uddannelse, der betyder noget. Det er således lavindkomstgrupperne, der er mere imod klimaskatterne, mens dem med højere indkomster har større tendens til at være for.
Sidst finder jeg en lille effekt af politisk tillid, altså om du stoler på politikerne eller ej, men kun når det kommer til klimaskatten på oksekød.
Samlet set viser mine resultater, at klimaskatter ikke er noget, danskerne er entydigt for eller imod. Både den overordnede opbakning, og hvilke grupper der bakker mere eller mindre op, varierer markant med typen af skat eller afgift.
Min undersøgelse bliver udgivet som videnskabelig artikel i tidsskriftet Politica. Den er accepteret og kan efter udgivelse læses gratis på politica.dk.
\ Kilder
- Troels Fage Hedegaards profil (AAU)
- 'The global scale, distribution and growth of aviation: Implications for climate change', Global Environmental Change (2020), DOI: 10.1016/j.gloenvcha.2020.102194
- 'Gennemsnitsdanskere spiser 52 kilo kød om året', DTU (2018)
- 'Afgifter der forandrer', Klimarådet (2016)
- 'Regulering af flysektoren', Klimarådet (2019)
