Forskerjubel: 5 kæmpetun fanget i Danmark
Tunens comeback er sensationelt. »Jeg skal ind og have rettet i mine forelæsninger,« siger fiskeforsker.
Tun mærke gps track danmark

Peter Edwardsen med en tun. (Foto: Tore Svendsen)

Peter Edwardsen med en tun. (Foto: Tore Svendsen)

Den blåfinnede tunfisk har været fraværende i Danmark de seneste 50 år. Men nu er den sjældne gæst tilbage.

Det er til stor glæde for danske fiskeentusiatier, heriblandt professor Brian MacKenzie, der har iværksat et nyt forskningsprojekt.

I weekenden fangede hans forskerhold, i samarbejde med 100 frivillige lystfiskere, hele 5 blåfinnede tun på mellem 130 og 285 kilo.

Den blåfinnede tunfisk
  • Den blåfinnede tun er den største af tunfisk-arterne og kan veje helt op til 680 kilo.
  • Den kommer typisk til de nordiske lande mellem september og oktober og kan spottes af almindelige mennesker, da den er kendt for at hoppe op af vandet.
  • De mærkede tun anslås at veje mellem cirka 130 og 285 kg
  • Deres størrelse gør dem til nogle af de største rovfisk i vores farvande, og de spiser bl.a. sild og makrel.

Kilde: Brian MacKenzie

Tunene blev mærket med en lille data-indsamler, som senere kan bruges til at beskrive tunens vandringsadfærd.

»Det er et fantastisk og vigtigt projekt, hvis vi skal sikre, at tunen ikke forsvinder igen,« siger Brian MacKenzie, der er projektleder og professor ved Institut for Akvatiske Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han håber, at mærkningen kan hjælpe til at forklare, hvorfor den blåfinnede tun er vendt tilbage til Skagerrak og Kattegat.

Forsker Peter Rask Møller, der ikke er med i projektet, glæder sig over, at den blåfinnede tunfisk nu igen plasker rundt i de danske farvande.

»Det er ikke noget, vi forskere havde forestillet os i vores levetid. Jeg skal ind og have rettet i mine forelæsninger, fordi de lige nu lægger op til, at den blåfinnede tun er uddød,« siger Peter Rask Møller, lektor ved statens ved Statens Naturhistoriske museum, Københavns Universitet.

Tun mærkning gps danske farvande makrel fiskebestanden danmark tunfisk blåfinnet tun

Forskere fra DTU Aqua og en mærkningsekspert fra Spanien mærker en blåfinnet tun på 258 kg i Skagerrak 9. september 2017. (Foto: Lars Norman Hestbæk, WWF Danmark).

Sensorer skal måle på flere forhold

De avancerede mærker, som forskerne satte på tunene, lagrer oplysninger om lysforhold, dybde og vandtemperatur.

Efter et år falder mærkerne af fiskene og flyder op til havoverfladen, hvorfra de sender data til en satellit og videre til forskerne.

Herudfra kan forskerne analysere, hvordan fiskene vandrer, og hvor de kommer fra. For eksempel ved man ikke, om de stammer fra Middelhavet eller Den Mexicanske Golf.

»Det spændende, at forskere kaster lys over deres adfærd,« siger fiskeforsker Peter Rask Møller om det nye forskningsprojekt.

tun fangst forskere tunfisk skagen

At tunfisk tidligere var almindelige i Danmark ses på dette billede fra Auktionshallen i Skagen. Dagens fangst af tunfisk fylder hele auktionslokalet. Billedet er taget omkring år 1950. (Foto: Lokalsamlingen i Skagen)

Undersøgelsen skal ifølge Brian MacKenzie bidrage til at forklare, hvorfor tunen er kommet tilbage til Danmark, men også bidrage til at gøre fiskeriet af blåfinnet tun i Atlanterhavet og Middelhavet mere bæredygtigt.

»Med undersøgelsen kan vi forhåbentlig også svare på, hvor længe de er i Skandinavien. Lige nu ved vi ikke, om de er her i uger eller måneder,« siger han.

Mærkningsprojektet er et samarbejde mellem forskere fra DTU Aqua og Sveriges landbrugsuniversitet (SLU Aqua), WWF Verdensnaturfonden og mere end 100 frivillige sportsfiskere.

Forskerne forventer at sætte mærker på op til 40 tunfisk indtil 21. september, når forsøgsfiskeriet slutter.

Tunen dukkede pludselig op igen

Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at tunen var forsvundet fra danske farvande, men pludselig begyndte der at dukke tun op i Grønland i 2012.

tunfangst danske farvande makrel fiskebestanden

Et hold fiskere og en forsker fejrer, at de har mærket og udsat den første blåfinnede tun i svensk farvand 9. september 2017. (Foto: Markus Lundgren)

I efteråret sidste år fangede danske fiskere så den første tun ved Skagerrak, hvilket blev udråbt til at være en sensation.

Da fiskere og forskere stævnede ud i på havet lørdag og fik hele fem tunfisk på krogen, var det første gang siden 1960erne, at man er lykkedes med at udføre målrettet fiskeri på tun i Danmark.

»Jeg glæder mig over, at tunene endelig er kommet tilbage, og nu er det ved at være alvor, at de er her,« siger Peter Rask Møller.

Mysterie, hvorfor tunen forsvandt

Men hvorfor forsvandt tunen egentlig? Og hvorfor kom den tilbage?

Det kan ingen af forskerne svare på, men de gætter begge på, at en stor fiskeindustri bærer en del af skylden:

»Fiskene forsvandt formentlig på grund af den enorme fiskefangst af tunene i hele deres udbredelsesområde, men også deres føde. Det svarer til, at de kom her for at få mad, og så blev alt maden taget fra madbordet,« siger Brian MacKenzie.

Tun mærkning gps danske farvande makrel fiskebestanden danmark tunfisk blåfinnet tun

Her ses fisker Jess Wittus Hansen (t.h. med rebet) og en fra mandskabet, Thomas Diget. (Foto: Kim Birnie-Gauvin, DTU Aqua)

Den store fiskefangst fik EU til at pålægge strengere regelsæt for fiskeriet. Det kan i dag være en af forklaringerne på, at de nu er tilbage igen, mener Brian MacKenzie.

Men også klimaet kan spille en rolle, mener Peter Rask Møller, da vores farvande er blevet varmere, og det kan muligvis have en positiv indvirkning på tunfiskene i Skandinavien.

Klimaets indvirkning på tunfiskene er dog endnu ikke blevet undersøgt.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk