Tre grunde til, at fundet af myg på Island intet har med klimaforandringer at gøre

På Videnskab.dk udkom 23. oktober 2025 en artikel med overskriften: 'Myg har indtaget Island for første gang'.

Dagen før udkom på dr.dk en lignende artikel, 'Myg på Island er et varsel om et klima i ubalance', skrevet af meteorolog ved DR, Thomas Kaa Mørk.

Samme dag var TV 2’s meteorolog, Jonas Damsbo, på banen med artiklen ’Bemærkelsesværdigt’ fund af myg gjort på Island'.

Alle tre artikler er inspireret af en artikel fra The Guardian, 'Mosquitoes found in Iceland for first time as climate crisis warms country', som de henviser til.

Meteorologen Thomas Kaa Mørk slår i sin artikel fast, at:

»Island har altid været for kold til myg. Det barske klima, de lange vintre og den korte sommer har sat en naturlig grænse for, hvilke arter der kan trives der. Alligevel er der nu observeret stikmyg på øen. Sådan et fund virker måske trivielt, men i virkeligheden fortæller det en langt større historie om et klima i forandring.«

TV 2 og Videnskab.dk skriver begge, at myg endnu ikke havde etableret sig i Island »på grund af de lange, kolde vintre«.

Men at der er fundet stikmyg på Island har intet med temperatur og klimaforandringer at gøre. Her er hvorfor.

1. Stikmyg trives i iskolde steder

Historien på DR lyder umiddelbart overbevisende. Thomas Kaa Mørk er meteorolog, og man må gå ud fra, at han har sin faglighed i orden, når det kommer til klima.

Så hvorfor er jeg så sikker på, han tager fejl? At Island ikke er og altid har været »for kold til myg«?

Først og fremmest fordi klimaet på Island er mildere end flereandre nordlige steder, hvor stikmyg trives i bedste velgående.

Både i Grønland, endda i nordvestligt beliggende Qaanaag (Thule) og på Svalbard møder man tætte sværme af dem.

Det er ganske vist to andre arter af stikmyg end den, som nu har ’indtaget’ Island, men de viser med al ønskelig tydelighed, at stikmyg kan overleve kolde vintre.

Begge arter findes i Grønland, den ene af dem på Svalbard.

Og den art af stikmyg (stor kældermyg), der nu er fundet på Island, overlever fint i Nordnorge og det nordøstlige Finland.

At der er koldere i de egne, kan enhver overbevise sig om ved at se på figuren nedenfor, hvor jeg har sammenstillet data fra de meteorologiske institutter i henholdsvis Danmark, Finland, Island og Norge.

Det bekræftes af, at Islands klima typisk beskrives som maritimt med kolde somre og milde vintre. Det gælder det kystnære lavland, mens klimaet er barskere i højlandet, især på de højeste bjerge og ved gletsjerne.

Og det har været sådan de seneste 100 år – og længere tilbage – selvom der i de seneste årtier er sket en opvarmning, der er større end på globalt plan.

2. Istiden og beliggenheden har holdt Island fri for myg

Den anden grund er, at fraværet af stikmyg i Island ikke skyldes et koldt klima, men i stedet i øens isolerede beliggenhed – langt fra nærmeste områder med stikmyg – samt at øen var helt dækket af is under den seneste istid.

Først for 15.000 år siden begyndte isen at smelte og efterlod land åbent for ny-kolonisering med planter og dyr. Generelt er artsrigdommen derfor ret lille.

Ud over stikmyg nåede for eksempel blodtørstige mitter (en anden ’myggegruppe’) ikke frem til øen.

Spørgsmålet er, hvordan stor kældermyg er endt i Island.

3. Mennesker har ført myggen til Island

Hvilket bringer os til den tredje grund til, at myggen i Island ikke har noget med klimaforandringer at gøre.

Det er nemlig usandsynligt, at kældermyggen er fløjet til Island. Den er ingen stærk flyver, og den skal derfor bruge vindens hjælp for at krydse åbent hav. Sagen er bare, at de fremherskende vinde kommer fra Nordøst. Og i den retning findes arten ikke.

Den sandsynlige forklaring er derimod passiv transport via mennesker.

Kældermyggen overvintrer nær mennesker, for eksempelvis i kældre, udhuse og lignende steder. Transport i en container er den mest oplagte mulighed, uanset om den er flyttet med skib eller fly.

Arten findes i store dele af Europa, det nordlige Norge og nordøstlige Finland samt tilgrænsende egne (i linket her er der dog et par fund, der er fejlagtigt angivet fra Grønland og Svalbard, hvor der er stikmyg, men ej af arten kældermyg).

Så klimaforandringer som forklaring på kældermyggens indvandring i DR- og Videnskab.dk-artiklerne holder ikke.

Men vil den etablere sig, spredes og overleve på længere sigt?

Sandsynligvis. Dens levevis passer fint til det islandske klima, ikke mindst på grund af dens nære tilknytning til mennesker.

Klimaforandringerne får dyr til at finde nye levesteder

Det kan undre, at historien på DR er bragt uden ordentlig research, især hvad angår klimatiske fakta.

Ligeledes mangler artiklen på Videnskab.dk kritisk stillingtagen. Det er underligt, når sidstnævnte baserer sine historier på – ja netop – videnskab og faktatjek.

På positiv-siden nævner både Videnskab.dk og TV 2-artiklen skibe og containere som en mulig årsag til, at myggen er kommet til Island. Alle tre artikler konkluderer imidlertid, at stikmyg hidtil ikke har kunnet overleve på Island, fordi der tidligere var for koldt. Men når stikmyg lever fint på både Svalbard og i Thule, er det åbenlyst forkert.

Der er masser af eksempler på, at klimaforandringerne får dyr til at flytte til nye områder. I dansk sammenhæng er det arter som AC Milan-tægen, stor kejserguldsmed, skestork og sølvhejre, som er kommet sydfra.

Men stikmyggen i Island er ikke en ’klimaflytter’.

Videnskab.dk har rakt ud til TV 2 og DR for at give dem mulighed for at svare på kritikken fra Peter Wiberg-Larsen. Ingen af medierne er vendt tilbage på henvendelsen.

På Videnskab.dk's citathistorie fra The Guardian, har vi skåret klimaforandringernes påståede årsag ud af rubrikken. Desuden linker vi til artiklen her for at bidage med nuancerne.