Tordenskyer bugner af levende bakterier

Hagl vander ikke kun den tørstende jord. Den tilfører den også mere liv i form af sprællevende bakterier fra helt andre egne af verden.

De bittesmå organismer har haft et prægtigt liv i skyerne, hvor de har hentet næring fra vanddråberne og dets indhold af 3.000 forskellige slags organiske stoffer, man normalt kun finder i jord. Tilsammen har vanddråberne og jordpartiklerne givet bakterierne så gode livsbetingelser, at de har kunnet formere sig.

Opdagelsen er opnået af forskere fra Aarhus Universitet og beskrevet i en artikel, som netop er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PLoS One.

»De organiske stoffer, vi har fundet, optræder i tilstrækkeligt store mængder til, at de kan understøtte bakterievækst. Dråberne er altså små dynamiske universer, der hver især fremmer visse former for liv,« siger Tina Šantl Temkiv, der som ph.d.-studerende har gennemført studiet sammen med sin vejleder seniorforsker Ulrich Bay Gosewinkel ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet i Roskilde.

Vennen samlede hagl i Slovenien

Tina Šantl Temkiv har gjort sin opdagelse efter bl.a. at have analyseret hagl, som en ven har indsamlet i sit hjemland Slovenien. Dette land plages hvert år af mange kraftige haglvejr med hagl så store som hønseæg.

For at sikre sig, at isen ikke rummede bakterier fra haglets nedslag på jorden, steriliserede hun isens overflade. Indgrebet fik godt nok lidt af overfladen til at smelte væk. Men da haglene var meget store, var der stadig masser af is tilbage at analysere på.

I samarbejde med biokemiker Thorsten Dittmar på Oldenburg Universitet i Tyskland, blev haglenes vand analyseret ved at lægge det ind i et nyt analyseapparat, der er designet til at kunne genkende tusindvis af forskellige stoffer.

I første omgang ledte de efter døde partikler i vandet og fandt næsten udelukkende opløste organiske stoffer, der kommer fra jord. Dernæst gik de på jagt efter bakterier og fandt stort set kun arter, der stammer fra planter.

Tordenvinde danner hagl

At hagl rummer bakterier og jord er egentlig ikke så mærkeligt, når man tænker på, hvad der egentlig foregår i en tordensky. I sådanne skyer er der voldsomt turbulent, da trykforholdene genererer kraftige opvinde og nedvinde. Når en tordensky nærmer sig, vil der derfor opstå et kraftigt stormvejr, der trækker luften væk fra jordens overflade, så der dannes et undertryk.

En tordensky virker derfor som en gigantisk støvsuger, der hvirvler støv, bakterier og blade op i luften og videre op i tordenskyen. Her vil alt, hvad der er hvirvlet op, blive blandet godt sammen med skyens små vanddråber.

Når de forurenede vanddråber blæses op mod skyens top, vil de små partikler virke som kim, som får deres værtsdråber til at fryse til is. Haglet vil vokse og vokse, efterhånden som det bliver slynget op og ned af skyens indre vinde, indtil det vel at mærke er så tungt, at det falder ud af skyen og dratter ned på jordoverfladen.

Det mærkelige er ikke, at man finder levende bakterier og partikler – det forunderlige er, at haglene rummer levende bakterier, som næsten udelukkende kommer fra planter, samt partikler bestående af organiske stoffer, der stort set kun kommer fra jorden.

»Dette mønster kan i princippet være en tilfældighed. Men det kan også være et tegn på, at tordenskyerne på en eller anden måde sorterer i de partikler, de suger op fra jorden. Vi ved ikke, hvordan denne udvælgelse foregår, men det kunne være, at skyernes vanddråber giver visse bakteriearter optimale levevilkår, mens de er dræbende for andre,« siger seniorforsker Ulrich Bay Gosewinkel.

Bakterier kan holde atmosfæren ren

Bakterier behøver altså ikke nødvendigvis at dø, bare fordi de bliver kastet op i atmosfæren. Bakterier, der kommer fra planter, kan tilsyneladende snildt overleve, hvis de er så heldige at ramle ind i en vanddråbe, der er blandet op med en smule jord. Og hvis de er rigtig heldige, er deres værtsdråbe så godt et sted for dem at være, at de har overskud til at formere sig. De rummer så meget organisk materiale, at bakterierne har rigeligt med næring til at kunne føre arten videre og indtage et helt nyt sted.

»At visse bakterier kan formere sig i dette miljø er en hypotese, som vi vil teste i kommende forskningsprojekter. Viser det sig at være rigtigt, kunne det blive en stor hjælp i forhold til de mange problemer, man har med at bekæmpe forurening af atmosfæren,« siger Ulrich Bay Gosewinkel.