Verden klogeste hoveder inden for klimaforskning er enige om, at det står skidt til med afsmeltningen af is fra Antarktis.
Det er i hvert fald konklusionen i et nyt, stort studie, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Forskerne bag det nye studie har samlet information fra analyser af den antarktiske is fra helt tilbage til 1992, og konklusionen er klar:
Uanset hvordan forskerne måler på tabet af is fra Antarktis, kommer de frem til, at mere og mere is smelter på Antarktis, det syvende kontinent.
Det betyder, at vandet i verdenshavene stiger – også i Danmark, hvilket vi vender tilbage til.
»Gennemsnitligt har Antarktis smidt 109 gigaton (milliarder ton, red.) is af sig om året i hele perioden, men det var mindre i halvfemserne, og siden 2010 har afsmeltningen virkelig taget fat,« fortæller Shfaqat Abbas Khan, der er lektor og klimaforsker ved DTU Space ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
\ Historien kort:
- Isen på Antarktis smelter i et rasende tempo.
- Smelter al isen, kommer vandet i verdenshavene til at stige med op imod 100 meter i fremtiden.
- Det scenarie ligger hundreder eller tusinder år frem i tiden. Men havniveaustigninger er en realitet og kan ikke længere undgås.
- Hvis verdens ledere agerer nu, kan de stadig nå at begrænse skaderne.
Foruden DTU har forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Metrologiske Institut (DMI) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt forskere fra 40 andre internationale forskningsinstitutioner deltaget i forskningsarbejdet.
Forskningen er udmundet i én hovedartikel, tre mindre artikler (1, 2 og 3) og én perspektiverende artikel, der alle er publiceret i Nature i dag.
Isbræmmer omkring Vestantarktis fungerer som en prop
De nye studier viser, at specielt forholdene i Vestantarktis er ændrede i forhold til i halvfemserne, så isen der nu smelter i et rasende tempo, som det ikke er set før.
Faktisk mister Vestantarktis sin is-masse tre gange hurtigere end tidligere.
At det sker i Vestantarktis, er særligt bekymrende, fordi isen der hviler på undergrunden flere hundrede, eller sågar tusinde, meter under havets overflade.
Dermed er ufattelige mængder is i direkte kontakt med havet i form af flydende isbræmmer (store plader af is, der flyder oven på havet), og hvis temperaturen i havet stiger, smelter isbræmmerne og den bagvedliggende ismasses bevægelse accelererer - hvilket den er i gang med at gøre nu.
Derfor er studiet så vigtigt, hvis man spørger Bo Møllesøe Vinter, der er lektor ved Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
»Studiet er ekstremt overbevisende og viser med al tydelighed, at det er ligegyldigt, hvordan vi måler på det, så er der et kraftigt tab af ismasse fra Vestantarktis,« siger Bo Møllesøe Vinther, der ikke har noget med det nye studie at gøre.
»Isbræmmerne omkring Vestantarktis ligger som en prop i et hul, der holder enorme mængder is tilbage, og hvis først den prop forsvinder, er det ikke til at sige, hvor hurtigt isen på Vestantarktis kommer til at flyde ud i havene.«
Antarktis kan bidrage med 100 meter vandstandsstigninger i verdenshavene
Lad os med det samme slå fast, at der desværre ikke længere er et ønskescenarie, når det gælder effekten af global opvarmning på afsmeltningen af isen fra Grønland og Antarktis.
Vi har allerede passeret dét punkt, og i dag kan vi således kun se frem mod enten højere vandstande i verdenshavene eller meget højere vandstande i verdenshavene.
\ Læs mere
Mens vi i Danmark har tendens til at skele mod Grønland, når det gælder afsmeltning af is og globale vandstandsstigninger, må vi ikke overse Antarktis, for hvis det går galt der, går det rigtig galt i hele verden.
»Det mest bekymrende er størrelsen. Antarktis er så stort, at det kan bidrage med 70 meter til de globale havniveauer (hvis isen på Grønland smelter, giver det vandstandsstigninger på 7,2 meter, red.). Desuden fordeler vandet sig ikke ligeligt over hele kloden, så i Danmark kan vi forvente op imod 100 meter højere havniveauer,« siger Shfaqat Abbas Khan.
Sker det, vil Danmark kun bestå af nogle få jordknolde i et stort hav.
Det lyder af meget voldsomme tal, og det skal da også understreges, at når vi taler om så store vandstandsstigninger, kigger vi hundreder eller tusinder år frem i tiden.
\ Konklusioner fra det nye studie
- Antarktis har bidraget med globale vandstandsstigninger på 7,6 millimeter siden 1992. Det er ud af cirka 20 millimeter sammenliagt. Tre af disse millimeter er kommet inden for de seneste fem år.
- Mellem 1992 og 2012 mistede Antarktis is med en stabil fart på omkring 76 milliarder ton om året, hvilket udmundede i årlige vandstandsstigninger på 0,2 millimeter.
- Siden 2012 er tempoet dog sat gevaldigt i vejret, så afsmeltningen fra Antarktis de seneste 5 år har lydt på 219 milliarder ton om året, hvilket har givet årlige globale vandstandsstigninger på gennemsnitligt 0,3 millimeter.
Det kan blive rigtigt slemt, hvis vi ikke gør noget nu
I en separat perspektivering af resultaterne af det nye studie har forskere fra forskningscentret Antarctic Climate & Ecosystem Cooperative Research Center lavet nogle beregninger over, hvordan verden vil se ud i 2070, hvis verdens politikere ikke når til enighed om, hvordan klima-skuden skal bremses.
Det er skræmmende læsning.
Hvis vi ikke gør noget nu og fremadrettet, vil isen på Antarktis fortsætte med at smelte i et højere og højere tempo.
I år 2070 vil isen bidrage med 5 millimeter vandstandsstigninger om året, så havet verden over hvert år stiger med 15 millimeter, når vi tager isen fra Grønland og andre bidragydere med.
15 millimeter lyder måske ikke af meget, men verden vil have kurs mod uundgåelige vandstandsstigninger på mere end 10 meter om nogle hundrede år, og så kommer gummibåde i høj kurs i blandt andet Danmark og andre lavtliggende lande.
Desuden accelererer afsmeltningen hele tiden, så antallet af millimeter kun bliver højere år for år.
Der er ikke noget overraskende i resultaterne, men vi kan bare bekræfte, at verdens førende klimaforskere er enige om, hvordan tingene ser ud. Det var de faktisk også før det her studie. Man skal bare også huske på, at vi ikke kan forudsige, om tingene pludselig ændrer sig til det værre. Det vil kun tiden vise.
Shfaqat Abbas Khan, lektor og klimaforsker ved DTU Space
Jorden vil være lang tid om at køle ned trods CO2-stop
Man kan heller ikke bare stoppe med at sende CO2 op i atmosfæren og forvente, at tingene bliver bedre dagen efter.
Når først drivhusgasserne arbejder på at varme Jorden op, stopper de ikke igen, og så kan kun tid i form af tusindvis af år ændre på tingene og få kølet Jorden ned igen.
Havene vil i 2070 allerede være steget med lidt mindre end en halv meter siden år 2000, og det koster verdenssamfundet mere end én billion (1.000.000.000.000 – ja, der er 12 nuller) om året på grund af oversvømmelser.
\ Vestantarktis lider
- Specielt det vestlige Antarktis smelter hurtigt. Her forsvinder 159 milliarder ton is i havet om året.
- På den nordlige del af Antarktis er der sket en stigning på 25 milliarder ton i mængden af smeltet is om året. Endnu smelter den østlige del af kontinentet ikke så hurtigt.
Gør vi noget nu, kan vi begrænse skaden
Skulle verdens ledere anno 2018 og et par år frem blive enige om, at global opvarmning ikke bare er en reel trussel mod os alle sammen, men også at der skal gøre noget ved det (eksempelvis følger Paris-aftalen fra 2015), kan vi mindske skaderne, og så ser verden ikke helt så slem ud i 2070.
Så vil havniveaustigningerne fortsat være domineret af afsmeltning fra Grønland og varmeudvidelse af havene (vand udvider sig, når det bliver varmere, så varmere have betyder vandstandsstigninger).
Antarktis vil kun have bidraget med seks centimeter vand i verdenshavene fra 2000 til 2070, og man kan, kynisk udtrykt, i Danmark stadig købe gummibåde på tilbud.
»Det er et spørgsmål om, hvor slemt vi vil have det i fremtiden. Gør vi ikke noget, bliver det rigtig slemt, og selvom vi gør noget, bliver det slemt. Derudover er det et problem, at vi endnu ikke kan nå til enighed om noget som helst,« slår Shfaqat Abbas Khan fast.
\ Kilder
- Shfaqat Abbas Khans profil (DTU)
- Bo Møllesøe Vinthers profil (KU)
- Mass balance of the Antarctic Ice Sheet from 1992 to 2017, 'Nature' (2018), doi: 10.1038/s41586-018-0179-y
- Trends and connections across the Antarctic cryosphere, 'Nature' (2018), doi: 10.1038/s41586-018-0171-6
- Antarctic and global climate history viewed from ice cores, 'Nature' (2018), doi: 10.1038/s41586-018-0172-5
- Choosing the future of Antarctica, 'Nature' (2018), doi: 10.1038/s41586-018-0173-4
- The global influence of localized dynamics in the Southern Ocean, 'Nature' (2018), doi: 10.1038/s41586-018-0182-3
\ Det har forskerne gjort i det nye studie:
I det nye studie har 84 forskere fra 44 internationale organisationer kombineret data fra 24 tidligere satellitundersøgelser af Antarktis.
Analyserne er fra 1992 til 2017. Forskerne har ikke bare samlet analyserne, men de har også bekræftet, at forskellige undersøgelsesmetoder giver samme resultat.
Forskerne har benyttet disse undersøgelsesmetoder til at udregne istabet fra Antarktis:
- Tyngdemålinger, hvor forskere med satellitter måler ændringer i ismassens vægt, når den bevæger sig hen over den underliggende landjord på vej mod havet. Det kan forskerne bruge til at beregne, hvor meget is Antarktis smider af sig.
- Tykkelse af isen målt med laser eller radar. Satellitter flyver hele tiden over Antarktis og måler højden på isen ved hjælp af radar eller laser. Isens højde kan forskere bruge til at beregne, hvor meget is der er forsvundet siden forrige måling.
- Billedanalyser. Ved at studere billeder af blandt andet gletsjere kan forskere beregne, hvor meget mindre gletsjerne er blevet, siden sidste billede blev taget.
»Spørgsmålet har været, om man får samme resultat ud af de her forskellige undersøgelsesmetoder, og det kan vi konkludere, at man gør,« siger Shfaqat Abbas Khan.
