De amerikanske sundhedsmyndigheder har for nyligt opdateret deres liste over stoffer, der sandsynligvis er kræftfremkaldende.
Listen har bl.a. fået tilføjet stoffet styren, der har været heftigt debatteret i danske medier den seneste tid.
Debatten er opstået fordi medarbejdere på vindmøllevingefabrikken LM Windpower mener at være blevet syge af at have arbejdet med kemikaliet.
Opgraderingen af styrens kræftrisiko er sket efter at The U.S. Department of Health and Human Services har gennemgået de dyre- og menneskestudier, der er lavet af styrens mulige kræftfremkaldende effekt.
Mere end 500 studier er blevet analyseret af den amerikanske sundhedsmyndighed, der konkluderer, at en eksponering for styren sandsynligvis øger risikoen for at udvikle visse kræftformer såsom leukæmi og lymfeknudekræft.
Udmeldingen gør indtryk på overlæge Henrik Kolstad fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, der bl.a. forsker i styrens effekter, og han opfordrer de danske myndigheder til at tage affære.
»Styren er nu havnet på den amerikanske liste over kræftfremkaldende stoffer, og det burde afføde en tilbundsgående undersøgelse af stoffets effekter herhjemme, set i lyset af, at mange mennesker omgås stoffet på deres arbejdspladser,« siger Henrik Kolstad.
WHO har ikke fulgt trop
I Danmark har den nye amerikanske vurdering foreløbig ikke haft nogen konsekvenser. Forklaringen er, at de danske myndigheder udelukkende forholder sig til verdenssundhedsorganisationen WHOs egen liste, der bliver lavet helt uafhængigt af den amerikanske.
WHO har indtil videre kategoriseret styren som ’muligvis kræftfremkaldende’, hvilket er en svagere klassificering.
Stoffer i denne kategori er ganske vist under mistanke for at kunne give kræft. Men dokumentationen bliver af WHO vurderet til at være for lille til at kunne sige, om der er noget om snakken.
»Amerikanerne og europæerne kører altså parallelløb på det her område og bruger hver deres liste. Listerne er kvalitetsmæssigt ligeværdige, men WHO lavede deres sidste vurdering i 2002, så den væsentligste forskel er, at WHOs liste er betydeligt ældre,« siger Henrik Kolstad.
Dyrestudier i fokus
»Museforsøgene viser, at dyrene udvikler svulster, hvis de bliver eksponeret for styren tilstrækkeligt længe. Når styren giver kræft i mus, vil det med stor sandsynlighed også gøre det i mennesker, selv om kræften kan opstå andre steder i kroppen,« siger Henrik Kolstad.
Den nye amerikanske analyse inddrager ud over dyreforsøg også en række humane studier - det seneste fra 2006. De undersøger hvilken effekt stoffet har haft på de mennesker, som på forskellig vis har håndteret styren i deres job, f.eks. i forbindelse med fremstilling af syntetisk gummi eller glasfiberplast.
Studierne tyder på, at sådanne medarbejdere oftere bliver ramt af blod- og lymfekræft i forhold til andre mennesker.
»Dokumentationen er rigelig til at styrenniveuerne skal bringes ned og arbejdsstyrken overvåges, men man kan ikke udpege patienter, som har fået kræft pga. styren. Det er stadig behov for gode opfølgningsstudier af mennesker for at vurdere risikoen,« siger Henrik Kolstad.
Tusindvis af danskere er berørte
Siden 2000 har flere arbejdere anmeldt leukæmi og lymfekræft til Arbejdsskadestyrelsen, som alle har arbejdet i styrendampe - men sagerne er ifølge dr.dk alle blevet afvist af Arbejdsskadestyrelsen, og dermed har de kræftsyge mistet muligheden for erstatning.
Arbejdsskadestyrelsen udtalte i sin tid, at man ikke mente, der var tilstrækkelig dokumentation for, at det er styren, som har gjort den enkelte kræftsyg - med henvisning til WHOs kategorisering.
'Alle styren-arbejdere burde undersøges'
»Mine kolleger og jeg er nået frem til den konklusion, at det ikke er nok at granske de anmeldte sager. Sådan en undersøgelse vil ikke blive tilstrækkelig systematisk, da det kun er visse medarbejdere, der har løftet sløret for deres arbejdsliv og helbred,« siger han.
Han påpeger, at LM Windpower langt fra er den eneste virksomhed, der har brugt styren i sin produktion, og samtidigt at de mest relevante medarbejdere kan være døde.
»Derfor er det behov for at der gennemføres systematiske studier, hvor man kigger på samtlige udsatte medarbejdere fra alle relevante virksomheder for at trænge til bunds i sagen og blive klogere på styrens kræftfremkaldende effekt,« siger Henrik Kolstad.
Videnskab.dk ville gerne have haft en kommentar fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), men har ikke modtaget noget svar før redaktionens deadline.
\ Fakta
Styren er en farveløs til gullig olie-lignende cyklisk kulbrinte, som let fordamper og har en sødlig aromatisk lugt, ved høje koncentrationer en ubehagelig lugt.
Styren er bl.a. en vigtig ingrediens i fremstillingen af vindmøllevinger. (Foto: Colourbox).
Styren med den kemiske formel C6H5CH=CH2 kaldes også vinylbenzen, ethenylbenzene, cinnamene, styrol, phenethylene, phenylethene, diarex HF 77, styrolene og styropol.
