Studie: Store skovbrande truer med at udrydde 4.400 arter verden over
Men vi kan gøre noget for at løse det, lyder det fra flere forskere.
amazonas_regnskov_skovbrande

Der brandes skovarealer af for at gøre plads til kvæg- og sojaproduktion. Det truer blandt andet dyr i Amazonas og orangutangen i Indonesien. (Foto: Shutterstock)

Der brandes skovarealer af for at gøre plads til kvæg- og sojaproduktion. Det truer blandt andet dyr i Amazonas og orangutangen i Indonesien. (Foto: Shutterstock)

Naturbrande har fundet sted i millioner af år. De er faktisk en uundgåelig del af flere økosystemer. 

Men i takt med, at temperaturen igen og igen slår varmerekorder globalt, ændrer mønsteret af naturbrande sig, hvilket de enorme skovbrande i Amazonas er ét eksempel på. 

Naturbrande er både blevet større, flere og mere intense over de senere år, hvorimod store brande i et historisk perspektiv har været sjældne eller helt fraværende.

Og når vi mennesker samtidig brænder enorme skovarealer af for at gøre krav på mere plads, presser det økosystemerne til det yderste, viser et nyt stort forskningsreview i Science, der har gennemtrawlet al den eksisterende forskning på området. 

Studiet konkluderer, at hele 4.400 forskellige plante- og dyrearter på tværs af kloden er udrydningstruede, delvist på grund af de ændrede brandmønstre. De store flammehav truer nemlig dyrenes muligheder for at finde føde og fjerner deres hjem. 

Det er alt fra orangutangen i Indonesien til løver i Afrika, der at finde på listen over de 4.400 truede plante- og dyreliv.

»Det er et massivt antal planter og dyr, der står over for trusler forbundet med brand,« advarer Luke Kelly, der er seniorforsker ved University of Melbourne, i en pressemeddelelse

Høje tal overrasker 

Det høje tal over truede arter overrasker professor Jens-Christian Svenning, der ikke har været involveret i det nye studie, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

Ifølge professoren understreger de nye resultater, hvordan det presser økosystemerne verden over, når vi brænder store skovarealer af, samtidig med at temperaturstigninger får knastør jord til at selvantænde i et stadigt større omfang.

Det ændrer nemlig aktiviteten af brande, i forhold til hvad man har set tidligere:

»Det er et solidt studie, og det er første gang, jeg ser så stort et overblik over vilde brandes påvirkning af truede dyrearter. Det overrasker mig især, at en ændring af brandaktiviteter truer så stor en del af dyrearter verden over,« siger Jens-Christian Svenning, der er centerleder og professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Sådn bliver brande problematiske

Det er vigtigt at få med, at naturbrande altid har været en fast bestanddel af store økosystemer - og det er ikke nødvendigvis en dårlige ting. Men ifølge professoren bliver en ændring af skovebrande problematisk, når:

  1. Store mængder kvæg, geder og får græsser vegetationen ned. Så ser man færre skovbrande, og savannen overvokses med busker og træet, hvilket kan drive vilde planteædere som for eksempel gnuer væk, da de er afhængige af åbne, græsrige arealer.
     
  2. Man ser en stigning i skovbrande i områder, hvor det sjældent eller aldrig er sket tidligere, for eksempel våde regnskovsområder. Udover at true selve træarterne i de områder fjerner det livsgrundlaget for områdernes øvrige dyre- og planteliv. Det er alt fra sommerfugle til løver.  
Til at give et overblik over de truede dyr, har forskerne bag studiet illustreret, hvilke former for brande der truer dyr og planter:
kort_over_truede_dyr.

Kortet viser, hvordan naturbrande fordeler sig i verden, og hvordan de truer flere dyre- og plantearter. Store dele af brandene sker, fordi vi mennesker møver os ind på et større landareal. Her fjerner man eksempelvis skov og brænder jorden af, så der kan dyrkes landbrug. Foto: Science/Fire and biodiversity in the Anthropocene

Menneskelige aktiviteter driver det

Et af de områder, der for alvor har mærket konsekvenserne af de store naturbrande, er Australien. 

Du husker måske, hvordan billeder af enorme flammehav løb over TV-skærmen sidste år. 1 milliard dyr døde i de australske skovbrande, skriver DR.

Ifølge det nye studie er det samlede areal, som blev opslugt af skovbrande fra august 2019 til marts 2020, på hele 12,6 millioner hektar. Til sammenligning er hele det danske landareal kun på 4,2 millioner hektar.

I den forbindelse peger Jens-Christian Svenning på ‘tørkestress’ - en følge af den globale opvarmning - som et problem.

»Stigende globale temperaturer øger risikoen for naturbrande, fordi det kan skabe tørkestress i naturen. Det vil sige, at når landskabet er knastørt, skal der kun små gnister til at udløse større og mere omfattende brande, som kan få økosystemer til at kollapse.«   

Den pointe ligger i forlængelse af, hvad forskerne bag det nye studie peger på som de primære årsager til forandringerne, der hovedsageligt er drevet af os mennesker.
I en pressemeddelelse fremhæver de særligt tre ting:
  • Klimaforandringer og temperaturstigninger øger intensiteten af skovbrande. 
  • Arealanvendelse truer økosystemer - eksempelvis i Indonesien, hvor man nedlægger skov og brænder arealerne af for at få plads til marker. 
  • Biotiske invasioner. Det kan være, når særligt brandbare plantearter er med til at invadere nye områder og skaber gunstige vilkår for naturbrande.

»Der, hvor det virkelig begynder at blive katastrofalt, er, når vi begynder at se ildebrande i økosystemer, hvor de ikke forekommer naturligt, for der er hverken plante- eller dyrearter tilpasset til det, hvilket kan medføre kollaps,« advarer Jens-Christian Svenning. 

Hvad gør vi nu?

Men det er ikke kun dårlige nyheder det hele. For der er faktisk ting, vi kan gøre for at få vendt skuden.

I studiet peger forskerne på en række tiltag, blandt andet: 

  • En bedre kontrol med naturbrande i områder, hvor det i dag er tilladt, at man afbrænder arealer. 
  • Indsættelse af store planteædere som eksempelvis bøfler i Australien, der kan mæske sig i noget af al det brændbare materiale. 
  • Oprette et beredskab, der er dedikeret til at bevare og hurtigt sætte ind i områder, hvor der er særlig risiko for, at naturbrande spreder sig. 

Et af de mest effektive våben kan ifølge Jens-Christian Svenning være at bruge naturen til at hjælpe naturen.

Sæt bøflerne ind

Professoren mener ligesom forskerne i studiet, at man skal forsøge at bruge store planteædere. For eksempel kan en løsning være at sætte store bøfler til at spise noget af al den brandfarlige og knastørre biomasse i Australien.

En idé, der faktisk allerede blevet introduceret i et andet studie i 2018, hvor forskerne bag peger store planteædere som én af løsninger på problematikken.

»Vi skal lade naturen gå sin gang, for det vil være en mere realistisk metode for store arealer, end at vi får mennesker til at fjerne den knastørre biomasse, der let tænder af. Men resultaterne understreger også, at vi skal have sat gang i tingene nu,« mener Jens-Christian Svenning.

»Det er samtidig vigtigt at forstå, at mange af de her brande faktisk sker i store, tyndt befolkede områder. Her vil det være særligt svært at lave arbejdskrævende indsatser for at mindske brandfaren og for brandmænd at slukke de store brande, når de opstår. Derfor er vi netop nødt til at tænke i naturbaserede løsninger,« fortsætter han.

Brug for beskyttelse

Til sidst peger Jens-Christian Svenning på, at der samtidig er brug for en mere effektiv beskyttelse af naturlige skovområder mod påsatte brande og skovrydning. 

Ifølge forskerne bag studiet kan deres arbejde bruges til at forstå, hvad der forårsager ændringer forskellige steder i verden.

Det hjælper os i sidste ende med at finde effektive løsninger, der gavner mennesker og natur.

»Det understreger, at det virkelig er tid til at finde nye, dristige initiativer til bevaring af dyr og skov,« understreger førsteforfatter Luke Kelly i pressemeddelelsen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.