Hvis du har fulgt med i medierne den seneste tid, ved du, at Amazonas i Brasilien står i flammer. Men vidste du også, at Bolivias skove ligeledes er truede af voldsomme brande?
Helt op mod 800.000 hektar af Bolivias enestående Chiquitano-skov brændte ned mellem 18. og 23. august 2019. Det er mere, end der normalt bliver ødelagt på to år.
Eksperterne vurderer, at det vil tage mindst 200 år at genoprette den miljømæssige skade, og mindst 500 arter menes at være truede af flammerne.
Chiquitano er verdens største sunde tropiske tørskov (tropisk tørskov er præget af markante tørkeperioder, hvor de fleste træer taber bladene, i modsætning til den stedsegrønne regnskov, red.) Det er endnu uklart, om Chiquitano-skoven vil være i stand til at bevare denne status.
Skoven er hjem for flere oprindelige folk samt ikonisk dyreliv som eksempelvis kæmpebæltedyr, tapirer og jaguarer.
Den bolivianske jaguar-forsker Alfredo Romero-Muñoz estimerer, at det afbrændte område er hjem for mellem 300-500 jaguarer. Han var tårevædet, da han satte tal på tragedien.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Utallige dyr er omkommet i flammerne
Nogle af Chiquitano-skovens arter findes ikke andre steder på kloden. Hjerteskærende fotografier og videoer fra området viser utallige dyr, som er omkommet i flammerne.
I den afbrændte region ligger også huse og byer; mange tusind mennesker er blevet evakueret, og endnu flere lider under effekterne af røgen fra brandene.
Vand og mad bliver sendt til regionen, og skolebørnene bliver hjemme i mange distrikter, hvor luftforureningen er mere end, hvad man betegner som 'ekstrem'.
Mange familier er stadig uden drikkevand.
LÆS OGSÅ: 5 ting, du bør vide om brandene i Amazonas
Bolivias præsident retfærdiggjorde påsætning af brandene
Medierne har fokuseret på Brasilien, men nu bønfalder bolivianerne og forskere verden om at få øjnene op for deres tragedie under udvikling. De beder om hjælp til at slukke flammerne.
Her ses eksempelvis et Twitter-opslag af biologen Alfredo Romero, der arbejder ved Humboldt-Universität zu Berlin:
Brandene blev formentlig påsat for at rydde land til græsning og landbrug, men de voksede sig hurtigt for store og ude af kontrol.
Gerningsmændene kendes ikke, men Bolivias præsident, Evo Morales, retfærdiggjorde påsætningen af brandene ved at sige:
»Hvis små familier ikke påsætter brande, hvad skal de så leve af?«
Katastrofen sker, blot en måned efter at Morales annoncerede et nyt dekret, der sigter mod at øge oksekødsproduktionen til eksport. I starten af juli bekendtgøre Bolivia, at landet vil sælge 10 gange så meget oksekød til Kina.
LÆS OGSÅ: Mytedrab: Skovbrandene i Amazonas er ødelæggende, men de udtømmer ikke Jordens ilt
»Ikke behov for international hjælp«
21 civilsamfundsorganisationer opfordrer til ophævelse af dekretet. De argumenterer for, at det har bidraget til brandene, og at det krænker Bolivias miljølovgivning.
Blandt andet skriver menneskerettighedsaktivisten Jhanisse V. Daza sådan her på Twitter:
Regeringsembedsmænd hævder, at brandstiftelse er en normal aktivitet på dette tidspunkt af året, og at brandene ikke er knyttet til dekretet.
Præsident Evo Morales har gentagne gange sagt, at der ikke er behov for international hjælp, på trods af at han kun har udsendt tre helikoptere i forsøget på at tackle de voldsomme brande.
Han hævder, at brandene er ved at dø ud i nogle områder - selvom de fortsætter med at brænde i andre regioner og nu truer Bolivias største by, Santa Cruz de la Sierra.
Alt for lidt, alt for sent
Mange hævder, at brandene kunne have været under kontrol langt tidligere med international hjælp, og videoer viser frivillige, der forsøger at slå branden tilbage med grene. Efterhånden som brandene blev værre, samledes folk for at protestere i staten Santa Cruz.
De sang: »Vi vil have jeres hjælp,« og klagede over, at røgen var så voldsom, at de kæmpede for at få vejret. De ønsker, at Evo Morales anmoder om international hjælp til at bekæmpe brandene.
\ Red Verden: Stort tema på Videnskab.dk
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?
Få endnu flere gode råd og deltag i debatter i Facebook-gruppen RED VERDEN.
Mens brandfolk og frivillige kæmper for at tackle branden i 55 graders hede, er bolivianerne i gang med at fundraise for selv at tackle brandene.
To uger efter, brandene begyndte, ankom et supertanker-fly fra USA. Men at dømme udfra reaktionerne på præsidentens meddelelse på Twitter, mener mange bolivianere, at det er alt for lidt, alt for sent.
Evo Morales står overfor et folkevalg og har været udsat for kritik for at være blevet på kampagnesporet, mens brandene spredte sig.
LÆS OGSÅ: Mennesker har påvirket Amazonas i flere tusinde år
»Præsident Evo Morales skal holdes ansvarlig«
Visse ledere af oprindelige folk arbejder for en retssag, for at afgøre hvem der har ansvaret for brandene samt reaktionen på dem.
Alex Villca, leder og talsmand for et oprindeligt folk, sagde:
»Det er præsident Evo Morales, der skal holdes ansvarlig. Hvad skal der til for at holde ham ansvarlig? En retsag om hans ansvar for hændelserne, der finder sted i landet, samt overtrædelserne af oprindelige folks rettighed og Moder Naturs rettigheder.«
Præsident Morales, som tilhører det oprindelige Aymara-folk, kom til magten i Bolivia i 2006 på en politisk platform, der handlede om socialisme, oprindelige folks rettigheder og miljøbeskyttelse.
Han vedtog den berømte 'Lov om Moder Jords rettigheder' i 2010, som placerede naturens værdi på linje med menneskets. Hans miljøretorik har været stærk, men hans politikker har ikke stemt overens med løfterne. Evo Morales har godkendt gasudforskning i nationalparker, omfattende skovrydning såvel som en motorvej lige gennem nationalparken Isiboro Sécure.
Den bolivianske avis Página Siete påpeger mindst fire love - foruden adskillige dekreter og modifikationer - der har fyret op under skovrydningen, som alle er indført af præsident Morales.
LÆS OGSÅ: Vi har besøgt Brasiliens regnskov, der stadig bliver ryddet. Hvorfor er det så svært at stoppe?
Indbyggerne prioriterer miljøbeskyttelse frem for økonomisk vækst
Mens brandene i Chiquitano har domineret i landets medier, raser flere hundrede brande på tværs af Bolivia, hjulpet på vej af den nylige tørke.
Det står ikke klart, om reaktionen på brandene vil påvirke valgresultatet i oktober, men følelserne løber højt i et land, hvor mere end 70 procent af indbyggerne prioriterer miljøbeskyttelse frem for økonomisk vækst.
Jair Bolsonaro og Brasilien sidder ganske vist på størstedelen af medieopmærksomheden, men også Bolivia er i dag vært for en desperat humanitær og miljømæssig katastrofesituation.
Claire F.R. Wordley hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: 5 ting, du bør vide om brandene i Amazonas
LÆS OGSÅ: Satellitfoto tydeliggør: Amazonas-skovbrande udleder enorme mængder af giftig kulilte i atmosfæren
