Drypstenshuler er et fascinerende syn med de lange 'kalkstenstapper', som vokser ned fra loftet og op fra gulvet. De dannes over mange tusinde år, fordi små vanddråber udskiller kalksten. Nogle af drypstenene kan endda blive flere meter lange, selvom de kun vokser få millimeter på flere hundrede år.
Nu har svenske og danske forskere opdaget, at mikroorganismer, som danner kalksten, tilsyneladende er en vigtig spiller i drypstenenes vækst.
»Uden denne mikrobielle aktivitet ville drypstenene være mindre - eller måske ville de slet ikke eksistere,« siger Magnus Ivarsson, der er forsker hos Nordisk Center for Jordens Udvikling ved Syddansk Universitet og en del af studiet, i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Speleology.
Bakterier laver kalksten
Forskerholdet, der består af folk fra Danmark, Sverige og Spanien, har udforsket den 30 meter lange Tjuv-Antes granithule i det nordlige Sverige. Den huser nemlig flere forskellige slags drypsten, som forskerne har nærstuderet.
Drypsten dannes normalt ved, at kulsyreholdigt vand siver gennem en klippe eller et bjerg af kalksten, hvor kalkstenen opløses af syren. Når vandet kommer til et hulrum, bliver kulsyren frigivet, og så aflejres det opløste kalksten enten som en stalagmit fra gulvet eller en stalaktit fra loftet.
Men som noget helt nyt har forskerne opdaget, at der i Tjuv-Antes-hulen var en række mikroorganismer tilhørende gruppen af aktinobakterier (se faktaboks). Og de havde en helt særlig funktion, når de fik tilført næringsholdigt vand.
\ Fakta
Aktinobakterierne spiller en vigtig rolle for nedbrydningen af organiske stoffer. Kolonier af aktinobakterier kan ses som små 1 – 10 millimeter gule eller hvide pletter, som oftest findes på de øverste dele af hulevægge. Kilde: Engelsk Wikipedia
»Vanddråberne bragte næringsstoffer med dem, som blev optaget af mikroorganismerne. Det fik dem til at udskille kalk, som aflejredes og med tiden dannede en drypsten,« forklarer Magnus Ivarsson.
Mikroorganismer på Mars?
Opdagelsen af de kalkproducerende mikroorganismer har fået forskerne til at spekulere på, om det samme gør sig gældende i rummet.
Ifølge pressemeddelelsen har man på Mars fundet huler, som minder meget om de drypstenshuler, vi har her på Jorden.
»Hvis mikrober kan være ansvarlige for dannelsen af drypsten på Jorden, kan det samme være tilfældet andre steder i rummet,« siger Magnus Ivarsson.
Hvis det er sandt, så vil det ifølge pressemeddelelsen være et tegn på, at biologiske organismer engang kan have levet på Mars.
Det er et ualmindeligt fænomen
Man har længe vidst, hvordan drypsten dannes på normal vis, og det er ifølge en tidligere lektor hos Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet også den bedste forklaring, vi har.
»Hvis vi ikke havde en forklaring på, hvordan drypstenshuler dannes, så ville det her være en ret god forklaring. Sagen er bare, at vi allerede har en god forklaring på fænomenet,« siger Bjørn Buchardt, der er pensioneret lektor og geokemiker. Han har blandt andet arbejdet med isotopsignaler i blandt andet kalksten, der kan fortælle meget om fortidens klima- og temperaturforhold.
\ Fakta
I Danmark findes der ikke kalkstenshuler med drypsten. Men i det gamle vandreservoir i Frederiksberg Have, Cisternerne, dannes der 'kunstige' drypsten i betonkonstruktionerne. Cisternerne er åbne, så man kan gå ned og se de kunstige drypsten. Kilde: Bjørn Buchardt
Han mener, at der skal undersøges flere huler for at se, om den type mikroorganismer findes andre steder end i Tjuv-Antes hulen i Sverige.
»Folk har studeret drypsten i flere hundrede år, og hvis det her var et almindeligt fænomen, så ville vi nok have hørt om det før. Jeg har aldrig set spor af den slags mikroorganismer i drypsten,« siger Bjørn Buchardt.
Den svenske hule er helt speciel, fordi den ikke er dannet i kalksten som mange andre drypstenshuler, forklarer lektoren.
Metrostationer er fyldt med mikroorganismer
Mikroorganismerne i Tjuv-Antes-hulen kan måske give os ny viden om Mars' huler, men forskning i mikroorganismer i huler kan ifølge pressemeddelelsen faktisk også være nyttigt i arbejdet med menneskets sundhed.
»Hver eneste dag går millioner af mennesker ind i underjordiske huler i form af metro- og togstationer. Disse kunstigt skabte huler tilbyder nogle af de samme levevilkår for mikroorganismer som naturens huler. Sundhedsmyndigheder kan derfor være interesseret i at få viden om, hvilke potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer der kan vokse på væggene i for eksempel underjordiske metrostationer,« forklarer Magnus Ivarsson i pressemeddelelsen.
Bjørn Buchardt mener dog ikke, at vi skal være bange for at blive syge i de københavnske metrostationer.
»Der er fundet mikroorganismer i olieboringer i tre kilometers dybde, og der er mikroorganismer i en ganske almindelig kælder. Der er mikroorganismer alle steder, men langt de fleste er ikke sundhedsfarlige,« forsikrer han.
\ Fakta
En stalagmit-drypsten er en søjle, der står på gulvet i modsætning til en stalaktit, som hænger ned fra loftet.
De små, mørke pletter som kan ses på overfladen af drypstenen er en biofilm, som mikroorganismerne efterlader, når de producerer kalk. (Foto: Johannes Lundberg)
Forskerne fra Danmark, Sverige og Spanien har fundet mikroorganismerne ved at undersøge et pigment på overfladen af drypstenene. Pigmentet lyser op, når der er bakterier. (Foto: Johannes Lundberg)
Tjuv-Antes-hulen i Nordsverige er ikke en almindelig kalkstenshule, som mange drypstenshuler normalt er. Mikroorganismerne i hulen producerer kalksten, som bliver til drypsten ved hjælp af vandet, der siver ned i hulen. (Foto: Johannes Lundberg)
Her gør forskerne klar til at indsamle prøver af de mystiske drypsten. (Foto: Johannes Lundberg)
En tynd tråd hænger ned fra hulens loft, hvor der i enden sidder en smule drypsten. (Foto: Johannes Lundberg)
Hulen består primært af stenarterne dolerit og granit. (Foto: Johannes Lundberg)
