Solar Orbiter: Skadelige soludbrud kan snart forudsiges langt bedre
Ny mission skal vise os hidtil ukendte sider af Solen og forbedre vejrudsigten for rummet.
Solar Orbiter satellit Solen ESA

Den nye satellit Solar Orbiter skal flyve i en bane omkring Solen og modstå temperaturer på op til 500°C. (Illustration: ESA)

Den nye satellit Solar Orbiter skal flyve i en bane omkring Solen og modstå temperaturer på op til 500°C. (Illustration: ESA)

Hvis alt går efter planen, bliver en ny, europæisk rummission sendt ud på en rejse mod Solen mandag morgen.

Satellitten Solar Orbiter får til opgave at nærstudere vores nærmeste stjerne, for selvom vi er tættere på Solen end alle andre stjerner, er der fortsat meget, vi ikke forstår om det brandvarme midtpunkt i vores solsystem.

En af de ting, som Solar Orbiter skal gøre os klogere på, er det såkaldte rumvejr, som bliver skabt, når Solen med jævne mellemrum ‘bøvser’ og sender storme af energirige partikler ud i rummet.

»Rumvejret har afgørende betydning for vores teknologi på Jorden, men indtil videre er vi slet ikke ligeså gode til at forudsige rumvejret, som vi er til at forudsige vejret på Jorden. Det skal Solar Orbiter hjælpe os med at blive bedre til,« siger Susanne Vennerstrøm, som forsker i rumvejr og er centerleder ved Space Weather på Danmarks Tekniske Universitet.

Hun er medlem af et internationalt hold af forskere, derløbende vil modtage data, som den nye satellit Solar Orbiter vil sende ned til Jorden.

Opdagelsesrejse til Solen

Solar Orbiter vil efter planen blive løftet op med en raket fra Cape Canaveral i USA mandag morgen klokken 5 dansk tid.

Den 1,8 tons tunge satellit vil ryge ud i en aflang bane omkring Solen, og herfra skal Solar Orbiter løfte vores blik for nye perspektiver på vores egen stjerne.

Solar Orbiter

Solar Orbiter bliver løftet ud i rummet med en Atlas V 411-raket.

Den vil komme ud i en aflang (elipseformet) bane omkring Solen.

Når den er tættest på, vil Solar Orbiter være 42 millioner km fra Solen.

Solar Orbiters solvendte side skal kunne klare temperaturer på over 500°C på grund af kraftig stråling fra Solen.

Andre dele af satellitten vil blive i skyggen ved temperaturer omkring -180°C.

Kilde: ESA 

Opsendelsen kommer netop, som et teleskop på Hawaii i sidste uge tog de mest detaljerede billeder af Solens overflade, der nogensinde er set.

Teleskopet, som er placeret på Hawaii, har imidlertid ikke udsyn til hele Solen. Ude fra rummet har Solar Orbiter derimod godt udsyn til Solens poler, og satellitten skal tage de hidtil første billeder i høj opløsning af polerne - en slags rum-udgave af de berømte opdagelsesrejser, som kortlagde Jordens Nord- og Sydpol.

»Solar Orbiter er klar til at besvare nogle af de største videnskabelige spørgsmål om vores stjerne, og dens data vil hjælpe os med bedre at kunne beskytte vores planet mod udfordringerne fra rumvejret,« udtaler Günther Hasinger, som er direktør for det videnskabelige arbejde i den europæiske rumfartsorganisation ESA i en pressemeddelelse.

Sårbare overfor rumvejr

Interessen for rumvejr har været stigende i de senere årtier, blandt andet fordi rumvejret er til fare for satellitter og astronauter i rummet.

Når rumvejret er rigtig skidt, kan storme af partikler fra Solen desuden forstyrre kommunikation og GPS-navigation - eller i værste fald skade kraftværker og el-ledninger.

»Derfor vil vi rigtig gerne blive bedre til at forudsige rumvejret. Og det bliver kun mere vigtigt i fremtiden, for efterhånden, som vi bliver mere afhængige af teknologi og satellitter, bliver vores samfund også mere sårbart over for de skader, som rumvejret kan forårsage,« siger Susanne Vennerstrøm.

Rumvejret bliver blandt andet skabt i forbindelse med soludbrud, hvor store mængder af stråling og partikler sendes ud i rummet. 

»Hvis vi skal blive bedre til at forudsige soludbrud, skal vi have meget mere præcise målinger af magnetfeltet på Solens overflade. Fra Jorden kan vi ikke måle magnetfeltet med tilstrækkelig stor opløsning, men det kan Solar Orbiter hjælpe os med,« siger Susanne Vennerstrøm.

Hør mere om, hvordan Solar Orbiter er bygget, og hvad den nye satellit skal studere i sin bane omkring Solen. (Video: ESA)

Hvordan påvirker soludbrud os?

Du kan få det store overblik over, hvordan soludbrud kan påvirke os, i artiklen 'Bliv klogere på de solstorme, der måske truer Danmark'.

Magnetfelt er afgørende

Når der sker et soludbrud, er der primært to ting, som kan have betydning for, om soludbruddet vil medføre problemer for os på Jorden:

For det første skal stormen af partikler og stråling fra soludbruddet have retning mod Jorden - mange soludbrud rammer os nemlig slet ikke, men smutter forbi os ude i rummet.

For det andet er det af afgørende betydning, hvilken vej soludbruddets magnetfelt vender, forklarer Susanne Vennerstrøm.

»Nogle soludbrud rammer Jorden, men har ikke rigtig nogen effekt, mens andre har en meget dramatisk effekt. Det hele afhænger af magnetiske felter - altså hvilken vej det magnetiske felt vender, når et soludbrud rammer Jorden,« forklarer Susanne Vennerstrøm.

»Når vi får flere data fra Solar Orbiter, kan vi blive klogere på, hvordan magnetfeltet ændrer sig, mens et udbrud rejser fra Solen mod Jorden. På den måde kan vi blive bedre til at forudsige, om et soludbrud vil være farligt eller ej.« 

Soludbrud kan give forstyrrelser i Jordens magnetfelt. Disse forstyrrelser kan give anledning til det smukke polarlys (nordlys) (Foto: Mrxroger)

Flere soljægere

Hun tilføjer, at Solar Orbiter kun er et lille skridt på vejen til bedre rumvejrudsigter.

I virkeligheden drømmer hun om at få en hel sværm af satellitter i omløb om Solen for at kunne lave rigtig gode forudsigelser af rumvejret.

Solar Orbiter er da heller ikke det første rumfartøj, som skal nærstudere Solen. I 2018 opsendte det amerikanske rumagentur NASA sin rumsonde Parker, som har bragt os tættere på Solen end nogensinde før.

Parker har blandt andet lavet nye opdagelser om såkaldte koronahuller - områder på Solens overflade, som er mørkere end resten af overfladen, og som ligesom soludbrud kan give anledning til rumvejr.

Satellitter samarbejder

Solar Orbiter er en mission under den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Missionen har et tæt samarbejde med amerikanske NASA, herunder med rumsonden Parker, som også studerer Solen.

Solmissioner samarbejder

Solar Orbiter vil ikke komme lige så tæt på Solen som Parker-rumsonden, men de to rumfartøjer vil blive et rigtig godt supplement til hinanden, påpeger Susanne Vennerstrøm.

»Solar Orbiter kommer højere op og kan se Solen fra en anden vinkel end Parker. Hvor Parker kommer helt tæt på Solen, vil Solar Orbiter i stedet køre i en bane, som gør os i stand til at se Solen oppefra og nedefra. Så de vil være et rigtig godt supplement til hinanden,« siger Susanne Vennerstrøm.

Endnu et supplement til at fravriste Solen sine hemmeligheder kommer fra det nye teleskop Daniel K. Inouye Solar Telescope, som står på Hawaii. Teleskopet er netop åbnet og er det hidtil bedste af sin art til at studere Solen fra Jorden, fortæller solforsker Christoffer Karoff.

»Satellitter som Parker og Solar Orbiter kan flyve tæt på Solen og undersøge dens atmosfære. Teleskopet, som står på Hawaii, kan derimod tage meget detaljerede billeder af Solens overflade, fordi det har et fire meter stort spejl. Sådan et spejl er for dyrt at transportere ud i rummet,« siger lektor Christoffer Karoff, som er astronom på Aarhus Universitet.

»På den måde kan de jordbaserede teleskoper og teleskoperne i rummet noget forskelligt. Og tilsammen giver de os en bedre forståelse af Solen og rumvejret.«

Fakta: Dårligt rumvejr

Ved et soludbrud kan der kastes enorme mængder stof fra Solen ud i rummet. Hvis det rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt.

Forstyrrelserne er størst i nærheden af Nordpolen og Sydpolen, hvor de jævnligt fører til polarlys (nordlys).

Forstyrrelserne kan i sjældne, alvorlige tilfælde også føre til fejlstrømme i elektriske kredsløb.

Det skete blandt andet i marts 1989, da elnettet i Québec i Canada kollapsede efter et soludbrud. I 2003 brød elnettet i Malmø også kortvarigt sammen under et soludbrud.

Radiokommunikationen, GPS-systemet, satellitter og rumskibe er også sårbare overfor udbrud fra Solen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.