Forskere har for første gang nogensinde forklaret hvilke mekanismer, der ligger bag de eksplosive soludbrud. Dette har resulteret i en ny teori om soludbrud, der bringer os tættere på, at kunne forudsige hvornår de sker.
Solen er langt fra et roligt sted. Hver eneste dag sker der nye soludbrud. Disse soludbrud bliver skabt, når Solens magnetfelt bliver viklet ind i sig selv. Magnetfelt linjer kan ikke ses direkte, men når materiale fra Solen rejser langs med disse linjer, kan de ses indirekte.
Magnetfeltlinjer kan beskrives som elastikker, der strækkes og vrides. Når magnetfelt linjerne bliver strakt for meget, samtidig med at de bøjes, kan de, ved at udsende store mængder energi, gå fra hinanden - dette kaldes et soludbrud.
Den nye model skal lave bedre forudsigelser
Forskerne har haft svært ved at forstå hvordan disse soludbrud skete, men en ny model, der beskriver udbruddene i 3D, er kommet med ny viden.
Forskerne bag den nye model, har brugt observationer fra Solar Dynamics Observatory (SDO), der er et rum-solteleskop. Særligt brugte de observationer af det store soludbrud, der fandt sted d. 12. juli 2012.
Dette enorme udbrud gav forskerne mulighed for at bruge instrumentet Atmospheric Imaging Assembly (AIA), der er det eneste instrument i verden, der kan observere soludbrud i så stor detalje, som det kræves for 3D-modeller.
Nu ønsker forskerne at bruge den nye model til at lave endnu bedre forudsigelser for, hvornår der kan forekomme solstorme og deres størrelse.
Gode forudsigelser af solstorme, har længe været en høj prioritet verden over, da disse kraftige solstorme kan ødelægge satellitterne, der kredser om Jorden. Dette gælder også kommunikationssatellitterne, der i dag giver os signal til både mobil, GPS, fjernsyn og meget mere.
