Skjuler klimaforskere kontroversielle resultater?

Det er sjældent, man støder på videnskabelige fakta, der i samme grad kan sætte røre i debatten og skabe mistillid som klimaforskningen.

På trods af at der blandt klimaeksperterne er generel enighed om en teori, der understøttes af en overvældende mængde natur- og kulturvidenskabelige samt fysiske fakta, videreføres debatten af politikere, industriledere, akademikere og lænestolsforskere.

For eksempel påstår 61 procent af politikere og ledere fra svenske bykommuner, at der er uvished om, hvorvidt klimaændringerne er reelle, mens yderligere ni procent helt afviser klimaforandringerne.

Beslutningstagerne udsætter os andre for fare, når de forkaster videnskaben og forskningen.

Benægtelse af fakta og forkastelse af klimaforandringernes potentielle konsekvenser betyder, at vi som samfund risikerer at forsinke, forhale og overse presserende afgørelser og handlinger, der kan reducere miljøkonsekvenserne samt muligheden for at tilpasse vores byer og landområder til fremtidens klima, som vil være forskelligt fra, hvad vi oplever i dag.

‘Climategate’ gav skeptikere vind i sejlene

En stor del af den intense klimaforskningskepsis begyndte i forbindelse med ‘Climategate’ (eller klimaskandalen) i 2009, hvor hackere offentliggjorde e-mails fra klimaforskningsinstituttet CRU ved University of East Anglia i Storbritannien.

Disse e-mails indeholdt information, der kunne opfattes, som om instituttet har mørklagt og i nogle tilfælde manipuleret data.

Beskyldningerne lød, at forskerne kun publicerede resultater, der understøttede deres teorier om menneskeskabte klimaændringer, og at evidens, der modsagde teorien, blev mørklagt.

Selektiv rapportering er et alvorligt problem for forskningssamfundet og videnskaben, især når det gælder teoridannelse, der kræver, at forskerne tager højde for alle tilgængelige fakta og data.

Er det muligt, at klimaforandringsteorien er baseret på skrævvridning og et selektivt dataudvalg?

Det besluttede jeg mig for at undersøge i fællesskab med mit team fra Universitetet i Lund og Stantec Consulting, Canada.

Publikationsbias i medicinsk forskning

Hvad er publikationsbias egentlig?

Hvis forskerne udelukkende publicerer resultater, som bekræfter deres holdning, overbevisninger, forventninger eller håb, vil størstedelen af forskningfeltets resultater blive forvrænget.

Hvis en forsker eksempelvis er i gang med at udvikle et lægemiddel til behandling af en sygdom, bør alle resultater fra de kliniske forsøg offentliggøres til gavn for andre forskere, der arbejder på at finde behandlingsmetoder for den samme sygdom.

Vi ved, at der er større sandsynlighed for, at forsker-forfatterne publicerer positive og statistisk signifikante resultater end ikke-resultater.

Fejlslåede eksperimenter, der ikke publiceres, udgør en risiko for den medicinske forskning og kan føre til, at andre forskere spilder tid og finansiering på blindgyder.

\ Læs mere

Offentligt betalte forskere pynter på resultater af forsøg på mennesker

Vi kan beregne potentiel publikationbias

Desuden kan publicering af udelukkende positive resultater resultere i, at læserne får en opfattelse af, at lægemidlet er mere effektivt, end det egenligt er.

En videnskabelig teori, der tager højde for alle fakta, er mere solid, fordi konsensus bliver dannet på baggrund af resultater, der både understøtter og udfordrer personlige holdninger og overbevisninger.

Der findes heldigvis anerkendte metoder inden for numerisk økologi og statistik, der gør os i stand til at afsløre, hvis et forskningsfelt udelukker eller mangler ikke-signifikante resultater.

Der er udviklet forskellige metoder til at vurdere, i hvilket omfang resultaterne kan tænkes at være påvirket af publikationsbias. Eksempelvis den såkaldte ‘fail-safe N’ (også kaldet ‘the file-drawer problem’ – arkivskabsproblemet, red.), hvor forskerne udelukkende publicerer positive resultater, og de negative eller non-konformative resultater ender deres dage i arkivsskabet.

Man kan beregne den såkaldte ‘fail-safe N’, som estimerer, hvor mange negative studier, der skal til, for at den statiske effekt bliver insignifikant.

Det betyder, at vi kan beregne, om publikationbias forekommer i forbindelse med klimaforskningen.

\ Læs mere

Strid om videnskabelig uredelighed breder sig til udlandet

Ingen evidens på publikationsbias

Mit team og jeg analyserede mere end 1.100 publicerede klimaforsknings-resultater.

Vi fandt ikke evidens på underrapportering eller manglende resultater.

Selv resultater, der ikke var statistisk signifikante, eller som påviste positive effekter, blev rapporteret.

Men studiet afslørede stilistiske skævvridninger i den måde, artiklerne var skrevet.

De største og mest prominente effekter (der relaterer til klimaforandringerne) blev rapporteret i indledningen og den korte sammenfatning af de vigtigste punkter i en videnskabelig artikel (det såkaldte abstrakt).

Her ses resultaterne med det samme, hvorimod de mindre prominente effekter og de ikke statistisk signifikante resultater havde tilbøjelighed til at ligge begravet i sektionen indeholdende de tekniske resultater, hvor forholdsvis få læsere så dem.

\ Læs mere

Klarlund-støtte: Sag om uredelighed kan gøre top-forskere til fup-forskere

Læseren står ikke alene med ansvaret

Hvis vi går ud fra, at læseren gransker og gennemlæser hele artiklen, før en teori bliver udformet, så er stilistisk bias ikke så foruroligende som en systematisk tilbøjelighed til at underrapportere ikke-signifikante effekter.

Men de fleste læsere – og i særdeleshed ikke-forskere – har en tilbøjelighed til kun at læse abstraktet eller sammenfatningen uden at følge op på de tekniske resultater.

Læseren står ikke alene med ansvaret i forbindelse med formidlingen af forskningen.

Også forskerne og redaktørerne har et ansvar, der forpligtiger dem til at være årvågne og bevidste om, hvordan bias kan præge forskningsarbejdet.

Ansvaret forpligtiger dem også til at være proaktive i formidling af forskningen til et ikke-teknisk publikum på en åben, gennemskuelig og upartisk måde.

\ Læs mere

Sådan læser og forstår du en videnskabelig artikel

Klimaforskningen er solid

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er klimaforskere.

I dette tilfælde påtog vi os rollen som forskere, der drager klimaforskerne til ansvar for at granske, om klimaforskernes rapporteringsfremgangsmåde er ordentlig.

Klimaforskernes tilbøjelighed til at belyse deres mest interessante resultater i de videnskablige artiklers sammenfatning er ikke unik for dem.

Vi er sikre på, at klimaforskningens teorier er bygget på et solidt, troværdigt og videnskabeligt fundament, der er tillidsvækkende.

Og det gælder for både de positive, de negative og de neutrale resultater.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Climatic Change.

Læs denne artikel på engelsk hos ScienceNordic her. Denne artikel er også blevet publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.