Forskere fra det amerikanske National Evolutionary Synthesis Center og Wildlife Conservation Society har foretaget den hidtil grundigste dna-analyse af kipunji-aben.
Analysen, som er gjort både på abe-lort og -væv, viser, at der findes to populationer af den sjældne abe, og at den ene gruppe engang i fortiden har parret sig med bavianer.
Resultaterne af undersøgelsen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet Biology Letters.
To forskellige populationer
Kipunjien blev for første gang beskrevet af forskere i 2003, da den blev opdaget i en bondes fælde i det sydlige Tanzania. Forskerne undersøgte dengang den nyopdagede abe og fandt ud af, at den repræsenterede en helt ny abeslægt som de kaldte Rungwecebus.
Siden dengang har man fundet ud af, at kipunji-aberne består af to populationer, som bor i to forskellige skovområder omtrent 400 km fra hinanden.
Den ene gruppe består af omkring 1000 individer og bor i Southern Highlands-området, mens den anden gruppe kun er på 100 dyr, som holder til i Udzungwa.
Kan næppe blandes
Forskerne tog 6 prøver af kipunji-lort fra Udzungwa-gruppen og to vævsprøver fra gruppen i Southern Highlands. Analyserne viser, at aberne fra Southern Highlands-gruppen må have parret sig med bavianer engang for længe siden. Aberne fra det andet område viste ingen sådanne tegn.
»Vi troede at dna fra den anden gruppe ville matche den første, men i stedet så vi altså noget ganske anderledes,« siger Trina Roberts fra National Evolutionary Synthesis Center, som er undersøgelsens hovedforfatter, i en pressemeddelelse.
»Udzungwa er en lillebitte population. Det vi har vist er, at den er ganske væsentligt forskellig fra den anden gruppe. Det er muligt, at vi ikke kan genrejse den lille gruppe ved at introducere kipunjier fra den store,« fortsætter hun.
Truede leveområder
Store dele af den sjældne abes leveområder er stærkt truet af afskovning og landbrug, og forskerne mener, at det er yderst vigtigt, at der tages vare på den lille gruppe på hundrede dyr.
»Vi har to forskellige populationer med små genetiske forskelle, så indtil vi ved mere om dem, er det ekstremt vigtigt, at vi opretholder begge to,« siger Tim Davenport fra Wildlife Conservation Society.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
