Sådan kan man bremse global opvarmning

Normalt handler det om CO₂.

Men til trods for megen forskning og forhandlinger om tiltag for at reducere CO₂-udslippet i verden, har vi kun opnået lidt. Efter endnu en mislykket forhandlingsrunde i Durban ser det ud til, at vi ikke kommer i gang med væsentlige skridt for mindre emission før tidligst i 2020.

Og selv efter dette vil det tage lang tid før resultaterne kan ses, da det CO₂, som allerede er sluppet ud, vil fortsætte med at suse rundt i atmosfæren i århundreder.

Men der findes en mere simpel og hurtigere vej, hvis vi skal tro et team af internationale forskere, som for nyligt publicerede deres beregninger i Science: Stop udslip af kortlivet luftforurening som sodpartikler og metan, som også bidrager til opvarmning. Sådanne tiltag vil kunne reducere den spåede opvarmning af jorden med 0,5 grader inden 2050.

Økonomiske fordele fremfor udgifter

De vil også finansiere sig selv, mener Drew Shindell og hans kolleger. De økonomiske fordele ved at gennemføre tiltagene vil være langt større end udgifterne.

»Selvom dette ikke løser klimaproblemerne på langt sigt, vil det kunne købe os værdifuld tid. Desuden kan det gennemføres,« kommenterer Bjørn Samset fra Cicero, Center for klimaforskning i Oslo.

Han kan dog se potentielle problemer med sådan en fremgangsmåde.

»Det er ikke oplagt, at dette er en god idé,« siger han.

Forurening med kort levetid

Mens CO₂, som slippes ud, har et flere hundrede år langt liv i atmosfæren, er sod og metan relativt kortlivede. Soden kan kun holde sig svævende i nogle uger og selv metan er væk i løbet af et årti.

Dermed vil en reduktion i udslippene af sådan en forurening give en hurtig virkning, mener Drew Shindell og hans medforfattere.

Efter at have gennemgået rundt regnet 400 forskellige tiltag for at nedsætte udslip af metan og sod, præsenterer de nu en liste over de 14 mest effektive.

»Deres forslag drejer sig om vældig konkrete og simple virkemidler, som ikke kræver en stor teknologisk udvikling,« siger Bjørn Samset fra Cicero, og fortsætter:

»Det kan handle om at udskifte dårlige komfurer i folk hjem eller at ændre den måde bønderne behandler gødning og affald i landbruget.«

»Det, som også er interessant er, at disse tiltag desuden har en effekt på lokal forurening,«

Politikerne kan bruge argumentet om en bedre hverdag

Meget sod, eller sort karbon, stammer for eksempel fra komfurer, som ikke brænder rent. Sådanne ovne findes i millioner af hjem i Kina, Indien og andre lande. Mange er ikke koblet til en skorsten. For de mennesker, som bruger disse komfurer, er alvorlige luftvejsproblemer og tidlig død en langt større trussel end fremtidige klimaændringer.

Metan, på sin side, virker som en katalysator for dannelsen af ozon i den nedre del af atmosfæren. Dette ozon giver umiddelbare skade både på landbrugsafgrøder og menneskers lunger.

Dette betyder, at politikere, som vil begrænse udslippene af sod og metan, kan argumentere for, at tiltagene vil forbedre levestandarden for befolkningen på kort sigt.

Kan forhindre dødsfald

Det årlige tab af afgrøder kan begrænses med mellem 30 millioner og 135 millioner inden 2030. Og reduktionen i forurening ude og inde kan sandsynligvis forhindre over en million tidligere dødsfald hvert år, skriver Richard A. Kerr i en kommentar i Science.

»Jeg tror, at dette kan gennemføres,« siger Bjørn Samset.

»Den lokale effekt er en vældig stærk drivkraft for politikerne og i mange tilfælde vil befolkningen kunne mærke forbedringer fra dag ét.«

Hvorvidt disse tiltag er en god løsning på klimaproblemerne er der derimod diskussion om.

Sovepude med usikker langtidseffekt

»Man kan spørge, om det er klogt at gøre dette nu og bruge et hurtigt og effektivt tiltag, hvis hovedmålet er at reducere temperaturstigningen,« siger Bjørn Samset.

»Der er også en fare for at tiltagene bliver en sovepude. Folk tænker måske, at hvis vi gør dette nu, så behøver vi ikke tænke på CO₂-udslippene. Men det skal vi. Reduktionen af metan og sod køber os bare lidt tid til at finde en løsning på det virkelige problem: CO₂.«

Oven i er samspillet mellem de forskellige bestanddele af atmosfæren uhyre kompliceret. Dermed kan det være vanskeligt at have et komplet overblik over, hvad der sker, når man ændrer en af komponenterne.

For eksempel er der også dele af luftforureningen – for eksempel sulfater – som virker mod global opvarmning, fortæller Bjørn Samset.

»Man kan sige, at vi har forurenet os til et køligere klima. Så hvis tiltagene også reducerer sulfater i atmosfæren er det ikke god for klimaet, selvom vi egentlig ønske at blive dem kvit.«

»Der er også nogle forskere, som mener, at det at reducere udslip af sod nu, vil ændre de lokale cirkulationsmønstre i verden på en sådan måde, at vi vil få en større opvarmning på længere sigt.«

Alligevel mener Cicero-forskeren, at den nypublicerede artikel er banebrydende.

Konkret og brugbar viden

»Det vigtigste med denne rapport er, hvordan forskerne har klaret at konkretisere viden. Dette er kendte resultater, som nu er blevet oversat til noget, som politikerne kan bruge,« siger Bjørn Samset.

»Før har der ikke været en kultur for at gøre resultaterne så tilgængelige, delvist fordi der hersker megen usikkerhed om disse sammenhænge.«

»Der er fortsat stor usikkerhed, men forskerne har alligevel klaret at sammensætte det, vi ved til konkrete, gennemførlige tiltag,« slutter Bjørn Samset fra Cicero i Oslo.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson