Et af de videnskabelige områder, der oftest går politik i og er ballade om, er klimaforskningen. Selv om der efter årtiers forskning er opbygget en veletableret konsensus om, at de nuværende klimaforandringer primært er menneskeskabte, udfordres denne grundpræmis stadig ihærdigt.
På Videnskab.dk dækker vi klimaforskningen ud fra samme redaktionelle principper, som er gældende for andre emner, vi behandler:
Vi tager afsæt i den bedst mulige videnskab, forholder os kritisk og bestræber os på at få nuancerne med.
Det betyder, at grundpræmissen for vores klimadækning er den videnskabelige konsensus. Vi rejser ikke længere per automatik spørgsmålet om, hvorvidt klimaforandringerne nu også hovedsageligt er menneskeskabte, når vi skriver om klima, miljø og den grønne omstilling. Dette faktum er slået fast med lige så stor sikkerhed som andre anerkendte naturvidenskabelige opdagelser.
I vores journalistik stiller vi til gengæld kritiske spørgsmål til kilderne, og vi taler med flere kilder til vores historier for at få nuancer og perspektiv med.
Vi er også kritiske, i forhold til hvilke kilder vi vælger at tale med, og forsøger altid at få de mest relevante forskere i tale, nemlig de fagkyndige med den bedste og mest konkrete viden på specifikke forskningsområder.
Helt grundlæggende er vores journalistiske dækning baseret på viden frem for synsninger og meninger.
\ Velkommen til Videnskab.dk!
Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.
Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.
Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.
Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke.
Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram,
YouTube eller LinkedIn.
Det journalistiske balanceprincip er godt i politik, men skidt i videnskabsdækningen
På journalistuddannelserne lærer man, at man altid skal høre begge sider af en sag. Det såkaldte balanceprincip er et godt og vigtigt journalistisk princip. En kilde på den ene side af en konfliktfyldt sag skal ikke have frit løb til at udtale sig uimodsagt. Den anden side skal også have mulighed for at komme til orde med sit synspunkt, så der skabes balance i dækningen.
Når holdninger brydes – eksempelvis i politisk journalistik eller værdidebatten – er det god stil at høre begge parter, som måtte være uenige om en sag.
Men i videnskab er det ikke som i politik, hvor synspunkter fra højre- og venstrefløjen er ligeværdige. Tværtimod vejer noget forskning tungere end andet, og nogle forskere bakkes op af langt stærkere evidens end andre.
I formidlingen af videnskabelige fakta risikerer man, at balanceprincippet fører læsere og brugere på vildspor. Det risikerer at give ammunition til konspirationsteorier og skabe mistillid til videnskaben, som Mikkel Gerken, lektor på Syddansk Universitet, har påpeget i en artikel på Videnskab.dk.
Når der er videnskabelig konsensus på et område, og medierne alligevel giver lige taletid til dem, der anfægter evidensen og synes alt muligt uden at have så meget at have det i, taler man om en ’falsk balance’.
Det kan eksempelvis være tv-debatter, hvor skeptikere, der anfægter, at klimaforandringerne primært er menneskeskabte, får lige så meget taletid som de forskere, der repræsenterer den videnskabelige konsensus.
På Videnskab.dk forsøger vi at undgå den falske balance. Når vi skriver om klimakrisen, inkluderer vi ikke automatisk en kilde, der anfægter den grundlæggende præmis: At klimaforandringerne primært er menneskeskabte.
\ Læs mere
Konsensus kan stadig udfordres
Man kan naturligvis stadig udfordre den videnskabelige konsensus – også på Videnskab.dk.
Forskning går jo helt grundlæggende ud på at tænke nyt og blive klogere og som led heri også udfordre det etablerede verdensbillede. Historien er fyldt med eksempler på netop det.
Vi (de fleste af os i hvert fald) tror ikke, at Jorden er flad. Vi har fået bekræftet, at det er et vigtigt grundprincip i sundhedsvidenskaben at vaske hænder. Vi har fået dokumenteret, at rygning er sundhedsskadeligt.
Blot kræver det solid dokumentation at udfordre den etablerede viden, som er bygget på mange års videnskabeligt arbejde. Ofte trumfer gammel forskning ny forskning. Men ny, veludført, fagfællebedømt forskning, som er publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, er en start.
Der skal naturligvis mere end et enkelt, løsrevet forskningsresultat til. Og fremsættes der kontroversielle påstande, kræver det særlig stærk dokumentation. Her skal vi alle bruge vores kritiske sans. Fordi:
Ikke al forskning er lige god. Forskere ofte er uenige. Og sandheden sjældent er at finde i et enkelt, løsrevet forskningsresultat.
Det har vi beskrevet i vores manifest om god videnskabsjournalistik: 5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning.
Debatter på sociale medier er et kapitel for sig
En del af Videnskab.dk’s opdrag er at søge dialog med brugerne og understøtte dialog og debat mellem forskere og borgere. Derfor er vi også at finde på sociale medier.
Vi har en stor side på Facebook, hvor vi lægger indhold ud og kommunikerer med brugerne generelt. Og så har vi vores stadig mere populære Red Verden-gruppe, der en del af en særlig indsats, vi gør for at dække klima, miljø og den grønne omstilling.
Vi har etableret Red Verden-gruppen med det klart definerede formål at give vores brugere et sted, hvor de sammen med os kan diskutere mulige løsninger på klimakrisen – med særligt fokus på, hvad den enkelte selv kan gøre for at bidrage positivt.
Emnet er inspireret af, at vi i vores klimadækning arbejder med løsningsorienteret journalistik, hvor udgangspunktet er mulige løsninger, frem for det traditionelle journalistiske fokus på problemerne. Denne genre arbejder mange medier med at udvikle, fordi især unge efterspørger den.
Alle kan komme til orde i Facebook-gruppen Red Verden. Men det kræver, at de holder sig indenfor debatreglerne. Herunder at de holder sig til emnet og ikke afsporer diskussionen. Samt at de, hvis de vil underbygge et argument med et link, skal henvise til en stærk journalistisk eller videnskabelig kilde. Fremsættes der kontroversielle påstande, kræver det særlig solid dokumentation.
Grundpræmissen for denne gruppe er naturligvis også den videnskabelige konsensus om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Som videnskabsmedie søger vi også i vores aktiviteter på de sociale medier at tage afsæt i den bedst mulige viden.
Her er det bare ekstra svært, fordi det jo er på de sociale medier, at mange lufter deres uforgribelige meninger om hvad som helst, uden at de nødvendigvis er forankret i fakta – endsige den stærkest mulige evidens. Og det er notorisk svært at håndhæve debatregler, når bølgerne går højt.
Vi gør det, så godt vi kan, og bruger i perioder mange kræfter på det.
Red Verden-debat førte til ministerspørgsmål
Som led i arbejdet har vores moderator været nødt til at udelukke en række deltagere fra Red Verden-gruppen på Facebook. Herunder klimaskeptikere, som ikke anerkender den videnskabelige konsensus og ønskede at bruge gruppen til at argumentere for, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, frem for at drøfte mulige løsninger på dem.
Det har også ført til, at vi har vist en forsker vintervejen. Nemlig Jens Olaf Pepke Pedersen, der er seniorforsker ved DTU. Han ville ikke overholde debatreglerne, og så blev han udelukket. Vi gør ikke forskel på høj og lav, men søger at være konsekvente.
Udelukkelsen fra Red Verden-gruppen af Jens Olaf Pepke Pedersen har givet anledning til, at nichemediet Indblik.net har bragt en artikel med overskriften Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme fakta, hvori der fremsættes særdeles grove angreb på Videnskab.dk.
Det er sket, uden at vi som modpart har haft mulighed for at kommentere kritikken, hvilket er i strid med de presseetiske regler. Derfor indklagede vi Indblik.net for Pressenævnet, som efterfølgende har udtalt kritik af dette medie. Det kan man læse hos Indblik.net, og hele afgørelsen kan findes hos Pressenævnet.
Artiklen har ikke desto mindre vakt politisk interesse. Morten Messerschmidt, der er klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, har med den som afsæt stillet spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om Videnskab.dk.
Ministeren lægger i sit svar vægt på, at Videnskab.dk er et uafhængigt medie med et selvstændigt redaktionelt ansvar. Hun betragter Videnskab.dk som et seriøst og vigtigt medie i forhold til formidling af resultater fra forskningens verden til den brede offentlighed.
Forskningsministeren understreger også, at der skal være plads til forskellige perspektiver i den videnskabelige debat – også i mere populærvidenskabelige medier.
Videnskab.dk’s debatregler gælder høj som lav
Det er der også på Videnskab.dk. Et interessant aspekt ved sagen er, at Jens Olaf Pepke Pedersen er en kilde, som Videnskab.dk med jævne mellemrum har talt med, når det har været relevant for den journalistiske dækning af klima- og energispørgsmål.
I Videnskab.dk’s redaktionelle dækning sørger vi nemlig for i vores grundige og nuancerede journalistik at indhente kommentarer fra flere kilder, når vi dækker et emne – også spørgsmål om klima. Her har vi blandt mange andre forskere citeret Jens Olaf Pepke Pedersen. Et enkelt eksempel blandt flere finder man i artiklen Er 97 pct. af forskerne enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte?
Jens Olaf Pepke Pedersen var også glad og stolt over at vinde Videnskab.dk’s pris for Årets Danske Forskningsresultat 2016 sammen med professor emeritus Gary Shaffer fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. De karakteriserede kåringen som en sejr for klimaforskningen.
Men at Jens Olaf Pepke Pedersen er seniorforsker ved DTU og har vundet vores fineste pris, giver ham ikke frit løb til at afspore debatten i en af Videnskab.dk nedsat Facebook-gruppe, hvor man diskuterer et konkret emne på nogle konkrete præmisser og indenfor klart definerede debatregler.
Det svarer til, at man i en gruppe på Facebook samles om Superliga-fodbold, og så kommer der hele tiden nogle møvende og insisterer på at diskutere damehåndbold. Eller omvendt. Resultatet vil under alle omstændigheder ende med en udvisning.
Videnskab.dk tager ansvar
På Videnskab.dk spiller vi ikke bare efter reglerne, men søger hele tiden at løfte barren. Videnskab.dk blev på den baggrund hædret i 2018 med Danske Mediers fornemme pris, Anders Bording Specialprisen, for »at få unge til at interessere sig for forskning og for gennem 10 år at have bidraget til at højne niveauet for videnskabsjournalistik i Danmark.«
Vi tager ansvaret på os – også for klæde vores brugere på til at forstå, hvordan viden skabes, og til at forholde sig kritisk og stille spørgsmål. Herunder spørgsmål til den evindelige strøm af historier om, hvad ny forskning nu viser.
Vi tager også ansvar for vores debat – inklusive den, der foregår i grupper på Facebook. En del af ansvaret er efter bedste evne at holde debatten på sporet, diskutere det, vi har lovet medlemmerne, at vi vil fokusere på, og holde buret rent for vildledende misinformation.
Artiklen er opdateret 27. oktober 2020 med Pressenævnets afgørelse af den omtalte klagesag
