Så lang tid skal evolutionen bruge på at rydde op efter mennesker

Mennesket er en parentes i Jordens historie.

Fem gange før mennesket overhovedet eksisterede, har naturkatastrofer og meteornedslag forårsaget, at miljøet på Jorden har ændret sig så meget, at størstedelen af plante- og dyrearter er blevet udryddet.

Hver gang er arter af pattedyr forsvundet for evigt, men evolutionen har sørget for, at nye arter med tiden er opstået, så Jordens biologiske mangfoldighed er blevet genskabt. (Læs om de fem periode med masseuddøen i boksen under artiklen)

I øjeblikket er Jorden for sjette gang på vej ind i en periode med masseuddøen.

Denne gang er det dog ikke naturkatastrofer, men menneskelige aktiviteter, der er skyld i, at arter forsvinder.

I et nyt studie har forskere fra Aarhus Universitet regnet ud, hvor lang tid det vil tage for evolutionen at genoprettet det tab af biologisk mangfoldighed blandt pattedyr, som er sket, siden mennesket begyndte at sprede sig ud over planeten.

»Vi finder, at menneskelige aktiviteter gør så stor skade på andre pattedyr, at det vil påvirke Jorden i millioner af år,« siger Matt Davis.

Han er postdoc på Aarhus Universitet, og en af forskerne bag det nye studie, som netop er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Evolutionen skal bruge syv millioner år

Matt Davis og kolleger har brugt avancerede computermodeller og stakkevis af data om, hvor mange arter der er uddøde, siden mennesket spredte sig over kloden.

De har også set på, hvor lang tid det tog for evolutionen at genoprette biodiversiteten efter tidligere perioder med masseuddøen. På den baggrund har de lavet computerbaserede simulationer af:

• Hvor lang tid naturen skal bruge på at genskabe det tab af biologisk diversitet, som mennesket i øjeblikket forårsager.
  
• Hvordan menneskelige aktiviteter i dag og fremover påvirker de øvrige pattedyr.

Beregningerne viser, at:

• Det vil tage 5-7 millioner år, før evolutionen kan genskabe den biologiske mangfoldighed i pattedyrsarter, der var før mennesket spredte sig over kloden.
• Hvis pattedyrsarter fortsætter med at uddø med samme hastighed som i dag, vil der over de næste 50 år uddø så mange arter, at det vil tage 3-5 millioner år, før naturen har genskabt den nuværende biologiske diversitet.

Worst case scanario: At mennesket fortsætter ufortrødent med at fælde skov, inddrage vilde pattedyrs arealer til at dyrke afgrøder, bygge megabyer og forurene på samme måde, som vi gør i dag. Så vil det tage endnu længere tid.

\ Læs mere

Selv Jordens ikke-truede dyrearter svinder hastigt

Store pattedyr er nærmest uerstattelige

Især store pattedyr, som eksempelvis dyr, der minder om elefanter og næsehorn, vil det tage lang tid for evolutionen at udvikle. Her følger forklaringen:

Forskere ved fra DNA-analyser af knogler fra forhistoriske dyrearter, at evolutionen med tiden sørger for, at der opstår nye arter, som overtager den funktion i økosystemet, uddøde arter har udført.

Når store pattedyrsarter uddør, tager det mange millioner år, før nye arter på samme størrelse har udviklet sig, viser det nye studie.

»Hvis de tilbageværende arter af elefanter og næsehorn eller den røde panda uddør, vil det være et nærmest uopretteligt tab,« siger lederen af studiet, Jens-Christian Svenning, der er professor på Institut for Bioscience og Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) ved Aarhus Universitet.

Grene af livets træ bliver kappet af

Naturen har svært ved at kompensere for tab af store pattedyrsarter som eksempelvis det sorte næsehorn eller den asiatiske elefant, fordi arterne er evolutionært distinkte.

Det vil sige, at der ikke er ret mange andre arter tilbage, som minder om dem genetisk.

Et eksempel er elefanten: Elefanten tilhørte i forhistorisk tid en stor gruppe (også kaldet en orden) af beslægtede arter, der blandt andet omfattede mammutter. I dag er de fleste arter fra gruppen uddøde. Kun tre arter er tilbage: Den asiatiske, den indiske og den afrikanske elefant.

I andre ordener, især mindre pattedyr, er der adskillige arter. For eksempel findes der hundredvis af forskellige spidsmus-arter. Hvis en af muse-arterne uddør, vil det derfor - ifølge forskerne - ikke gøre så stor skade på den biologiske mangfoldighed, som hvis den asiatiske elefant eller det sorte næsehorn uddør.

Det giver derfor mening at gøre en ekstra indsats for at bevare de arter, som ikke har ret mange nære slægtninge, argumenterer forskerne.

»Hvis en art ikke har tætte slægtninge, er det et større tab, hvis den uddør. Så er der ingen andre, som kan varetage deres funktion i økosystemet,« siger Matt Davis fra Aarhus Universitet.

Grene på livets træ falder af

Beslægtede arter, der minder om hinanden genetisk, bliver af biologer omtalt som grene på et træ kaldet livets træ, evolutionstræet eller et fylogenetisk træ.

Hver gren på livets træet repræsenterer ordner af dyr, der er opstået ud fra den fælles stamform. Musvitter, spidsmus, kattedyr og mammutter har for eksempel hver sin gren på træet.

En gren knækker af livets træ, hver gang den sidste art i en orden uddør.

»Kæmpedovendyr og sabelkatte, der uddøde for 8-12.000 år siden, havde få nære slægtninge. Da de uddøde, blev hele grene på evolutionstræet skåret af. Det samme vil ske, hvis de tilbageværende elefantarter eller næsehorn uddør,« siger Matt Davis.

»I vores studie har vi beregnet, hvor lang tid det tager for grene at gro ud igen. Hvis de store pattedyr uddør, vil det tage virkelig lang tid,« fortsætter han.

Zoo-forsker: Man kan ikke prioritere

Man bør lave en massiv bevaringsindsats for at stoppe den sjette masseuddøen, mener forskerne bag studiet. Indsatsen bør især fokusere på at bevare arter, som ikke har ret mange nære genetiske slægtninge for at forhindre, at grene knækker af livets træ.

»Hvis man skal vælge, er det oplagt at tage med i sine betragtninger, hvor evolutionært unikke arterne er,« siger Jens-Christian Svenning.

Men forskere fra Københavns Zoo er ikke enige i den betragtning.

»Studiet værdisætter genetiske egenskaber hos dyrene og konkluderer, at man skal gøre mere ud af at bevare nogle arter end andre, men det har jeg det svært ved. For mig har alt værdi. Naturen fungerer ikke sådan, at noget er mere værd end andet,« siger zoolog Mikkel Stelvig.

»Jeg synes, det er en farlig vej at gå ned ad at begynde at prioritere og bedømme nogle arter som mere værdifulde end andre,« fortsætter han.

Men ifølge Matt Davis prioriteres der hele tiden i bevaringsindsatsen:

»Vi prioriterer hele tiden - ofte bliver dyrernes cuteness den faktor, der gør, at vi værdsætter nogle arter mere end andre. Vi foreslår, at man prioriterer de dyr, der er mest evolutionært distinkte,« siger Matt Davis.

\ Læs mere

Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Et imponerende regnearbejde

Mikkel Stelvig fra zoologisk have har sammen med et par kolleger læst den videnskabelige artikel, og de er imponerede over de meget omfattende beregninger, forskerne fra Aarhus Universitet har lavet over, hvordan arter har udviklet sig over millioner af år, og hvordan det kommer til at gå i fremtiden

»Vores genetiker har også kigget på det, og hun synes, det er et imponerende stykke arbejde. Forskerne har gjort meget ud af at gennemteste de modeller og regnemetoder, de har brugt,« siger Mikkel Stelvig.

Når det er sagt, er der ikke decideret ny viden at hente i den nye publikation fra Aarhus Universitet.

»Studiet påpeger noget, vi godt vidste i forvejen, nemlig at det ser rigtig skidt ud ude i naturen. Beregningerne understreger, at det går hurtigt nu,« siger Mikkel Stelvig og fortsætter:

»Men det er ikke sådan, at jeg tænker, at nu skal vi til at gøre noget helt andet, end det vi gør i forvejen. Vi ved godt, at vi er nødt til at gøre en indsats for at stoppe tabet af biodiversiteten.«

\ Læs mere

Uglepapegøjer og kæmpehvaler: Knoglerester afslører fortidens dyreliv på New Zealand

\ Læs mere

Geoengineering kan smadre klodens biodiversitet