Regnskoven forsvinder – red regnskoven! Miljøforkæmpere og forskere har advaret i mange år. Og advarslerne er da stadig på sin plads. Regnskovene i Amazonas og Indonesien er et skatkammer for mangfoldighed og udgør et kæmpe bidrag til binding klimagassen carbondioxid.
Men dette bidrag svinder.
Alligevel viser en ny målemetode, at kulstofbilledet ikke er helt så kulsort, som vi hidtil har troet.
I andre dele af verden bliver det nemlig grønnere.
Nogle skove vokser
Mere regn skaber vækst på savannerne i Australien, Afrika og Sydamerika. I Rusland og andre tidligere østbloklande vokser skove igen på forladte statsbrug.
Kina planter desuden skov som aldrig før. Det samme er sket i Norge. I 1960’erne blev skolebørn sendt ud for at plante træer. Nu høster de gevinsten i form af øget skovvækst.
Skoven vokser i de store nordlige boreale skove, både i Norge, Sibirien, Asien og Nordamerika. Den vokser også i de tempererede områder tættere på ækvator. Al denne skovvækst binder mere kulstof.
Vækst på savannerne
Men det er ikke kun skovene, der vokser. Den nye målemetode formår for første gang at skabe et totaloverblik over alle former for vegetation over jorden.
På den måde bliver savanner, græslandskaber, busklandskaber og dyrket mark også taget med i det store kulstofregnskab.
Måler mikrobølger fra satellit
Den nye målemetode går ud på at måle kortbølget radiostråling fra satellit. Mikrobølgerne udsendes fra vegetationen selv. De påvirkes af varme, fugtighed i jorden og vand i selve planterne.
Med satellitdata fra de sidste 20 år kan forskerne danne sig et billede af, hvordan vegetationen har ændret sig over hele verden i perioden 1993 til 2012.
Det er godt nok et lidt groft billede af jorden, der tegnes i mikrobølger. De mindste detaljer er omkring ti kilometer, ifølge artiklen i Nature Climate Change.
Dette skaber begrænsninger, når forskerne skal beregne vegetationens dybde. Det er en vigtig beregning for at finde ud af, hvor meget kulstof den indeholder.
Men metoden giver alligevel en bedre beregning af, hvor meget kulstof, der er bundet op, også i tætte skovområde, for eksempel de vigtige tropiske regnskove.
Fortsat en negativ balance
Hvad er så bundlinjen for dette nye kulstofregnskab? Fra 1993 til 2003 faldt den totale mængde af bundet kulstof. Fra 2003 til 2009 steg den kraftigt igen, men ikke helt op til udgangspunktet i 1993. Siden har kurven svævet lidt op og ned.
De nordiske og tempererede skove har bidraget med den største stigning i bundet kulstof. Dette modvirkes og mere end opvejes af en jævnt og dramatisk faldende kurve for tropisk regnskov.
Forskerne er da også forsigtige med at love guld og grønne skove, bogstaveligt talt.
»Vi ved, at omkring halvdelen af udslippene fra menneskelig aktivitet bliver i atmosfæren, også efter at halvdelen bliver fjernet af vækst på jorden og af havet.«
Det siger en af forskerne bag studiet, Pep Canadell, i en nyhedsmeddelelse fra University of New South Wales.
»Den eneste måde, at stabilisere klimasystemet på, er ved at reducere de globale klimaudslip til nul,« siger han.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
