Pløjefrit landbrug: Naturvenlig trend eller miljøsvineri? 

En fugtig formiddag står en flok og skubber til midtsjællandsk jord med deres gummistøvler.

Flokken, som består af flest mænd, men også et par kvinder, studerer en utydelig rille i en mark, der er dækket af halmstrå og små, grønne afgrøder.

En gigantisk såmaskine står parkeret ved siden af.

»Den løfter jorden en lille smule og trykker frøene ned i en skrå rille i stedet for en lige,« fortæller en landbrugskonsulent fra virksomheden Agrovi.

På hovedet har han en kasket med påskriften »Make Soil Great Again.«

»Der er jo folk, som griner«

Såmaskinen, som konsulenten har kørt et par meter for at vise frem, er specialfremstillet til at lægge frø i marker, hvor der allerede står planter.

Det er nødvendigt, for markerne, som hører til Knudstrupgård lidt uden for Sorø, har afgrøder, stubbe eller halmdække året rundt, og de bliver aldrig pløjet eller harvet.

»Der er jo folk, der griner, men det er nok meget normalt, når tingene ser anderledes ud end normalt,« siger Søren Ilsøe, som ejer jorden.

Conservation Agriculture er fremtiden

Videnskab.dk er sammen med cirka 150 interesserede, primært landmænd, på markvandring og bagefter til konference i maskinhallen på Søren Ilsøes gård.

Gården er særlig, fordi Søren Ilsøe siden 2011 har dyrket sine marker efter principperne i en pløjefri metode, der kaldes Conservation Agriculture.

Flere forskere, Videnskab.dk har talt med, er begejstrede, for meget tyder på, at dyrkningsmetoden både er mere natur- og klimavenlig end den konventionelle.

»En metode som Conservation Agriculture er utvivlsomt en del af fremtiden,« siger eksempelvis Lars Munkholm, der er forskningsleder og professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Markerne får fred

I Conservation Agriculture bearbejdes jorden så lidt som muligt.

Pløjning og harvning er bandlyst, og markerne står aldrig helt nøgne. Udenfor sæsonen har de ikke plovfurer, men stubbe, halm og efterafgrøder.

Det er afgrøder, hvis primære formål er at optage næringsstoffer fra gødning, så man undgår, at for meget kvælstof vaskes ud i vandløb og søer.

»Vi skal arbejde med den slags elementer, hvis vi skal optimere landbruget i forhold til klima og miljø,« siger Lars Munkholm, som leder et projekt, hvor forskere gennem en årrække har undersøgt, hvad der sker med jord, der dyrkes på forskellig vis, blandt andet efter principperne i Conservation Agriculture.

Dyrelivet trives bedre

Jorden bliver mere frugtbar og får en fastere struktur, så den er mindre udsat for erosion (nedslidning) ved oversvømmelser, viser forskningen. Og der er andre fordele:

Viber, sanglærker, agerhøns, fasaner, harer og andre dyr er vendt tilbage til Knudstrupgård, efter at Søren Ilsøe er gået all in på Conservation Agriculture, fortæller han.

Dyrene kan camouflere sig i de plantedækkede marker, samtidig med at der i jorden er flere af de smådyr, fuglene spiser, end i pløjemarker.

Lektor Carsten Petersen fra Institut på Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet besøger jævnligt Knudstrupgård, fordi han er involveret i et projekt, hvor forskere analyserer jordprøver fra forsøgsparceller på gården og to nabogårde.

»Det er altid spændende at komme, for der er fasaner, musvåger og agerhøns,« siger Carsten Petersen, som undersøger jordens evne til at holde på pesticider, så de ikke vaskes ud i grundvandet. Mere om det senere.

»Det her er en totalt uvidenskabelig vurdering, for jeg forsker jo ikke i fugle og biodiversitet, men jeg tror ikke, at jeg nogensinde har været på Knudstrupgård efter jordprøver uden at se fasaner og store rovfugle,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede - men vil det skade mennesket?

Men der er brug for vild natur

En mere afdæmpet begejstring kommer fra Tobias Frøslev, som laver miljø-DNA-analyser af svampe, bakterier og andre mikroorganismer, der lever i jorden på Knudstrupgård.

Viben er godt nok ved at være en sjælden art i Danmark, og sanglærken er også på tilbagegang.

Men generelt er de arter, der lever i og på en mark med afgrøder, ikke sjældne og udryddelsestruede arter - det gælder, uanset hvordan man dyrker jorden, påpeger Tobias Frøslev, der er lektor på Københavns Universitets Sektion for Geogenetik.

»Når det kommer til biodiversiteten, er det grundlæggende problem i Danmark, at vi har opdyrket alt for meget jord, ikke så meget, hvordan vi dyrker. Det bedste, vi kan gøre, er at give mere plads til vild natur,« siger han og fortsætter:

»Men hvis vi beslutter os for, at vi vil blive ved med at have landbrug på så stor en del af Danmarks areal, som vi har i dag, er det selvfølgelig en fordel, hvis den måde, vi dyrker landet på, er så skånsom mod naturen som mulig,« fortsætter han.

Senere i artiklen kan du læse, at Conservation Agriculture måske ikke er helt så miljøvenlig, som man skulle tro. Men først nogle mere opløftende kendsgerninger om biodiversiteten i Conservation Agriculture-marker.

Pløjning er en katastrofe

Fugle og smådyr trives bedre på Knudstrupgårds marker end i konventionelt dyrket jord, primært fordi Søren Ilsøe ikke pløjer, siger Jørgen Aagaard Axelsen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

»Pløjning er en katastrofe for organismer, der lever i og på jorden. Når ploven vender jorden, svarer det for smådyrene til et jordskælv på 12-14 stykker på richterskalaen,« siger Jørgen Aagaard Axelsen.

»Hele deres habitat vendes op og ned. Det går ud over regnorme, edderkopper, løbebiller, rovbiller og springhaler. Små arter kan klare noget af mosten, men de større kan ikke,« tilføjer han.

Andet kryb nyder godt af, at Søren Ilsøe lader stubbe stå, efterlader halmrester på markerne og sår efterafgrøder, så jorden aldrig er bar.

»Kryb og kravl, for eksempel tusindben og skolopender, lever i planteresterne. Biller, edderkopper og rovbiller findes også i større antal, når der er halm,« siger Jørgen Aagaard Axelsen, som gennem mange år har forsket i skadedyrsbekæmpelse og landbrugets påvirkning af biodiversiteten.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Løbebiller og regnorme boltrer sig

Hvor meget det helt præcist betyder for dyrelivet på Søren Ilsøes marker, at han dyrker efter principperne i Conservation Agriculture, undersøger forskere fra Københavns Universitet i øjeblikket i et projekt, hvor de tæller arter af smådyr i de tre forsøgsparceller på Knudstrupgård.

»Vi finder flere forskellige størrelser af løbebiller, også de helt store, og vi ser mange flere regnorme i forskellige størrelser i parceller, der ikke pløjes, sammenlignet med parceller der pløjes,« siger en af forskerne, Stine Kramer Jacobsen, der er postdoc på universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

»Der er både de mindre og de meget store regnorme. I konventionelt dyrkede marker finder vi primært kun små regnorme,« fortsætter hun.

Store regnorme er et godt tegn for en planteavler. For ormene laver muld - en gunstig jordtype, der dannes, når de planterester, ormene omsætter, bliver blandet med rå jord.

Stine Kramer Jacobsen lægger i øjeblikket sidste hånd på sine analyser, så hendes resultater er endnu ikke publiceret. Men hendes foreløbige fund af regnorme stemmer overens med andre forskeres observationer, fortæller Jørgen Aagaard Axelsen.

»Typisk er der to-tre gange så mange regnorme i jord, der ikke bliver pløjet,« siger seniorforskeren.

Skyggesiden er sprøjtemidler

Til konferencen på Knudstrupgård fylder biodiversitet dog ikke ret meget i de fremmødte landmænds samtaler - hverken under formiddagens markvandring eller henover den efterfølgende skipperlabskovs.

De fleste af de landmænd, der er mødt op, er mere optaget af markernes udbytte.

Forskning tyder godt nok på, at Conservation Agriculture med tiden gør jorden mere frugtbar. Men især i de første år med den nye dyrkningsmetode kan det være svært at få bugt med ukrudtet, fordi jorden ikke pløjes.

Sprøjtegift, blandt andet glyphosat - også kaldet roundup - er et nødvendigt onde for at sikre et nogenlunde stabilt udbytte, siger Søren Ilsøe. Og så er vi fremme ved det, mange ser som en ulempe ved Conservation Agriculture:

»Der er enormt meget fokus på, at vi bruger glyphosat (roundup; red.). Der er folk, som vil skyde Conservation Agriculture ned på grund af den ene faktor,« siger Søren Ilsøe og tilføjer:

»Man har så travlt med, at roundup skader biodiversiteten, men man taler ikke om den skade, der sker, når man pløjer så ofte, som økologiske landmænd er nødt til at gøre for at få bugt med ukrudtet.«

LÆS OGSÅ: Roundup er ikke så skadeligt, som du måske tror

Regnorme kan øge udvaskning

Uanset hvad: Pesticider er en akilleshæl i pløjefrit landbrug. Ikke kun fordi giften potentielt kan skade biodiversiteten, men også fordi den i værste fald kan forurene vores drikkevand.

Risikoen for, at pesticider udvaskes til grundvandet, kan være større, når jorden ikke pløjes, vurderer Annette E. Rosenbom, der er seniorforsker på GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Paradoksalt nok er de store regnorme, som nyder godt af, at jorden ikke vendes rundt med ploven, skyld i den øgede risiko for udvaskning. Regnormene laver store huller i jorden. Hullerne bevares, når der ikke pløjes.

Ormehullerne fungerer som en slags nedløbsrør, så kvælstof og pesticidrester nemmere transporteres ned til grundvandet.

Det skyldes, at en stor del af den opdyrkede jord i Danmark består af opsprækket moræneler, som blev aflejret under den såkaldte Weichsel-istid for cirka 117.000 til 11.500 år år siden, forklarer Annette E. Rosenbom, der leder det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP).

Store orme borer sig ned i leret

Når man bruger plov, kan den lerholdige jord blive presset sammen i en såkaldt pløjesål.

»De rigtig store, lange og tykke orme ser ud til at være de eneste, der kan bore sig igennem pløjesålen på konventionelt dyrkede lerjorde. Ude i marken kan vi i udgravninger se, at ormene borer sig ned til veldrænede sprækker i den ellers våde og kompakte moræneler,« siger Annette E. Rosenbom.

Ploven ødelægger de store ormehuller i det øverste jordlag, så pesticider ikke trænge igennem til sprækkerne i leret.

»Men hvis man ikke pløjer, bevares ormehullerne og dermed er der direkte motorveje ned i jorden fra markens overflade,« siger Annette E. Rosenbom.

»I upløjet jord er ormehullerne forbundet til sprækkerne i moræneleret, så motorvejene vil stå åbne ned til grundvandet det meste af tiden. Hvis der kommer en voldsom hændelse for eksempel et skybrud eller snesmeltning, kan udvaskningen ske hurtigt,« tilføjer hun.

Regnorme-hypotesen er forenklet

Det er dog uvist, om Annette E. Rosenboms hypotese holder stik, for hun og kollegerne har ikke undersøgt, hvor meget roundup der reelt ender i grundvandet fra Conservation Agriculture-marker.

Carsten Petersen fra Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab mener, at regnorme-hypotesen er forenklet.

»Det er rigtigt, at regnormegange er meget vigtige for udvaskning af pesticider. En nærliggende hypotese er, at udvaskningen øges, når der kommer flere regnormegange,« siger Carsten Petersen.

»Men så enkelt er det bare ikke,« tilføjer lektoren, som er i gang med at teste, hvor god jorden i forsøgsparceller på Knudstrupgård og på naborgårde med konventionel jordbearbejdning er til at holde på pesticider og kvælstof, så det ikke bliver vasket ud.

LÆS OGSÅ: Forskere: Regnorme er vigtigere end pandaer

Små orme forhindrer måske udvaskning

Carsten Petersen siger, at hans undersøgelser, som endnu ikke er færdige, tyder på, at jorden i Conservation Agriculture kan være bedre til at holde på pesticider og næringsstoffer, end man skulle tro.

Udvaskning af pesticider kan blive forhindret af, at afgrødernes rodkanaler - de kaldes bioporer - er uforstyrrede i Conservation Agriculture, fordi der ikke bliver pløjet.

»Pesticider udvaskes godt nok med regnvand gennem store ormes porer. Men i første omgang bliver regnvandet suget op i mindre bioporer. Hvis de små porer kan følge med, får vi ikke aktiveret de store, og så er der ikke udvaskning,« siger Carsten Petersen.

»I vores projekt måler vi de små bioporers kapacitet til at transportere vand. Vi har en hypotese om, at den er større i Conservation Agriculture end ved andre dyrkningsmetoder,« fortsætter han.

Computermodeller beregner risiko

På overfladen af pløjemarker ligger der oftere vand end på Conservation Agriculture-marker.

»Når regnvand samler sig på overfladen af en pløjemark, optager det pesticider, og så er der forureningsrisiko,« siger Carsten Petersen.

Det tyder på, at flere mindre bioporer i pløjefri marker medfører, at jorden er bedre i stand til at suge regnvandet væk, så pesticider ikke bliver optaget af vandet og vasket ud.

Men mekanismen er ekstremt afhængig af vejret, understreger forskeren.

»Mange forskere har lavet målinger af jordbearbejdningens betydning for pestcidudvaskning, men når man læser litteraturen igennem, så er det som at skyde med hagl. Nogle studier peger i en retning, andre i en anden. Det er et resultatet af, at der er så mange variabler, for eksempel vejrforhold, der spiller ind,« siger Carsten Petersen.

»Vores målinger peger også i hver sin retning. Nogle tyder på, at udvaskning øges i Conservation Agriculture. Andre tyder på, at den reduceres,« fortsætter han.

For at justere for vejrforhold bruger han og kollegerne en computermodel kaldet Daisy, der indeholder data om klimaet og jordens evne til at transportere vand til at beregne, hvor stor udvaskningsrisiko der er ved forskellige dyrkningsmetoder.

LÆS OGSÅ: Studie: Pesticidbehandlet frugt og grønt er ufarligt

Konstant beplantning er en fordel

Ifølge Annette E. Rosenbom kan det være en fordel, at der hele tiden er plantedække på Conservation Agriculture-marker, og at der bruges samdyrkning, som det kaldes, når flere forskellige afgrøder sås samtidig på den samme mark.

»Bladdække kan hjælpe meget på udvaskningen. I varslingssystemet har vi set, at der er mindre udvaskning af pesticider og kvælstof fra marker med afgrøder, som giver et godt bladdække,« siger hun.

»Træk ikke tæppet væk under os«

På Knudstrupgård er maskinhallen proppet med kolde konferencedeltagere, som efter markvandringen opmærksomt lytter til fremlægningen af forskningsresultater, udbyttetal og erfaringsdeling.

Interessen for at gå andre veje end den traditionelle, er tydeligvis stor, bevidner konferencen, som er arrangeret af Søren Ilsøe og konsulentvirksomheden Agrovi.

Søren Ilsøe tror, at han og andre planteavlere, som dyrker efter principperne i Conservation Agriculture, med tiden vil kunne udfase brugen af pesticider, blandt andet ved hjælp af ny teknologi og ved at bruge efterafgrøder og samdyrkning til at få bugt med ukrudtet.

Der findes ingen videnskabelige målinger af forbruget af roundup i Conservation Agriculture, men Søren Ilsøe siger selv, at hans forbrug er faldet.

»Jeg kan konstatere, at der kommer mindre og mindre ukrudt år for år, og at der ikke kommer nye ukrudtsfrø,« siger han og tilføjer med henvisning til diskussionen om, hvorvidt roundup skal forbydes:

»Når man omlægger til Conservation Agriculture, er man i starten helt afhængig af at kunne bruge glyphosat, så lad lige være med at trække tæppet helt væk under os. Ting tager tid.«

LÆS OGSÅ: Forsker: »Vrøvl,« at økologisk metode kan gøre oksekød til en klimagevinst

LÆS OGSÅ: Naturen sætter en grænse – havet er et rammevilkår for dansk landbrug