Studie: Pesticidbehandlet dansk frugt og grønt er ufarligt
Folk behøver ikke at frygte at spise sprøjtet frugt og grønt, siger visse forskere. Andre er helt uenige.
pesticider dansk frgt grøntsager sprøjtede ufarligt

Ifølge forskere kan du uden bekymringer spise sprøjtede danske fødevarer, da pesticidindholdet i dem er så lavt, at det på ingen måde kan skade dig. (Foto: Shutterstock)

OBS: Artiklen er rettet 18. januar 2018 (se faktaboksen).

Ny dansk forskning indikerer, at helbredsrisikoen ved pesticidrester i en gennemsnitlig dansk kost er forsvindende lille.

Resultatet peger altså i stik modsatte retning af skrækscenarier fra andre forskere, eksemplificeret for nylig i en artikel i Samvirke, hvor mennesker iført gasmasker spiser grøn salat.

Budskabet var klart: Det er giftigt at spise sprøjtebehandlede fødevarer.

Rødvinseksemplet i artiklen er slettet

Oprindeligt indeholdt artiklen her en boks nederst, hvor forskerne bag studiet (pesticidproducenten Bayer og Københavns Universitet) sammenlignede helbredsrisikoen ved indtag af pesticider i en gennemsnitlig dansk kost med helbredsrisikoen ved indtag af alkohol for en gennemsnitlig voksen dansker.

Ifølge dem var pestidicintaget (målt ved risikokvotient) »lige så farligt som ét glas rødvin hvert syvende år.«

Siden har forskerne dog meldt ud, at de havde regnet forkert, og at der skulle have stået 'hver tredje måned' i stedet for 'hvert syvende år'. Vi har slettet boksen, da den indeholdt forkerte tal.

Virkeligheden er dog ikke så slem ifølge det nye studies førsteforfatter, Martin Larsson fra Crop Science ved medicinal og landbrugsvirksomheden Bayer, som blandt andet laver pesticider.

»Det er en skræmmekampagne, hvor nogle forskere, der jævnligt udtaler sig i danske medier, kommer med nogle meget bekymrende udtalelser, der gør folk nervøse. Faktum er, at folk ikke skal være bekymrede for at spise frugt og grøntsager, der har været behandlet med pesticider – specielt ikke danske frugter og grøntsager,« mener Martin Larsson.

Det nye forskningsresultat er fremlagt af forskere fra Bayer i samarbejde med professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet i det videnskabelige tidsskrift Food & Chemical Toxicology.

DTU er kommet frem til samme resultat

Det nye forskningsresultat ligger på linje med andre danske forskningsresultater, der også peger på, at vi i Danmark ikke bør være bekymrede for at blive udsat for sundhedsfarlige niveauer af pesticidrester i vores mad.

Blandt andet fandt en rapport fra Fødevareinstituttet ved Danmark Tekniske Universitet (DTU) i 2013 præcis det samme som det nye studie - nemlig at niveauerne af pesticider i en gennemsnitlig dansk kost ligger langt under de niveauer, hvor man begynder at anse det som værende sundhedsfarligt på den lange bane.

Seniorforsker Annette Petersen var førsteforfatter på rapporten fra DTU fra 2013 og er i gang med en ny rapport for 2012-2017. Hun har samme holdning som Martin Larsson.

»Man skal ud fra vores beregninger ikke være bekymret for pesticider, når man spiser behandlet frugt og grønt. Med det, vi ved, er der ingen problemer i Danmark med indtag af pesticidrester gennem fødevarer,« siger Annette Petersen, der dog også understreger, at kosten ikke kun kan indeholde pesticider, men også andre kemiske stoffer.

Anette Petersen har ikke noget med det nye studie at gøre.

Historien kort
  • Pesticidindholdet i danske fødevarer er så lavt, at det ikke er farligt for kroppen, viser studie lavet af bl.a. forskere hos pesticidproducenten Bayer.
  • Udenlandske fødevarer kan dog indeholde rester fra ulovlige pesticider.
  • Andre forskere er ikke overbeviste om, at pesticider ikke udgør en fare i danske landbrugsvarer. De mener, at grænseværdierne for pesticider er for høje.

Skeptisk forsker: Pesticider kan være skadelige under grænseværdierne

Ikke alle forskere er dog lige overbeviste om, at pesticidrester i kosten ikke udgør en risiko.

En af dem er lektor Helle Raun Andersen fra Afdeling for Miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Helle Raun Andersen mener, at der på nuværende tidspunkt er for store usikkerheder i de grænseværdier, som man bruger til at afgøre, om et pesticid er farligt for mennesker eller ej.

Grænseværdierne er fastsat ud fra forsøg på rotter, hvilket ifølge Helle Raun Andersen ikke giver et godt nok billede af effekten på mennesker, fordi nogle af de effekter på helbredet, som pesticiderne er mistænkt for, slet ikke indgår i forsøgene.

Forskeren mener heller ikke, at de nuværende grænseværdier i tilstrækkelig grad tager højde for, at pesticiderne kan gøre stor skade i selv meget små mængder i givne væv på specifikke tidspunkter i livet.

»Syge, ældre, børn og især fostre er mere sårbare end sunde, raske voksne og bliver formentlig påvirket mere af pesticiderne. Desuden kan væv som eksempelvis hjernen være meget sårbart under fosterudviklingen. Min anke er, at selvom forskningsresultatet viser, at kosten ikke bringer folk i nærheden af grænseværdierne for dagligt indtag af pesticider, kan det være, at grænseværdierne er alt for høje,« siger Helle Raun Andersen.

Forskeren fortæller også, at forskellige studier eksempelvis har vist, at personer, der bliver udsat for pesticider, har dårligere fertilitet.

»Den slags resultater kan man ikke bare se bort fra,« uddyber Helle Raun Andersen.

Professor: Traditionelle risikovurderinger er ikke gode nok

En anden kritisk stemme i debatten vedrørende pesticider er professor Philippe Grandjean, der ligesom Helle Raun Andersen er fra Afdeling for Miljømedicin på Syddansk Universitet.

Professorens har ikke læst det nye studie, men i en mail til Videnskab.dk fortæller han, at det flere gange har vist sig, at grænseværdierne for givne stoffer har været for høje, og man senere har fundet ud af, at forskellige niveauer af kemikalier alligevel kan være skadelige for mennesker, selvom forsøg på dyr viste, at niveauerne var sikre.

»Nogle af de mest erfarne kollegaer i den amerikanske miljøstyrelse har for nylig indrømmet, at de traditionelle risikovurderinger ikke er gode nok. Jeg vil konkludere, at hvis dyreforsøg viser, at pesticiderne er uskadelige, og vi alligevel ser skadelige effekter på børn, så er det altså børnene, der har ret, ikke rotterne,« skriver Philippe Grandjean.

De amerikanske forskeres indrømmelse kan du læse her.

Uenig i kritikken

Martin Larsson er dog uenig i kritikken. 

Ifølge ham er potentielle skadevirkninger dækket godt ind af de forsøg, som man laver i dag.

»Jeg tror ikke på, at man kan tage skade af pesticider i kosten. Niveauerne er simpelthen for lave,« siger han. 

Dansk pesticidindtag er langt under grænseværdien

I det nye studie har Martin Larsson beregnet indholdet af pesticidrester i den gennemsnitlige danske kost ved at sammenholde databaser for spredning af pesticidrester på danske marker med det målte indhold af pesticidrester i importerede fødevarer.

I alt har han etableret eksponeringen for pesticidrester ved indtag af 47 forskellige frugter, bær, kornsorter og grøntsager, hvor en typisk dansk kost består af en given mængde importeret og danskproduceret af de forskellige fødevarer.

Indhold a pesticider i fødevarer

Disse fødevarer bidrager ifølge det nye studie til det største indtag af pesticider blandt danskere. Tallene er procent af det daglige accepterede indtag for en voksen, og de er baseret på det gennemsnitlige daglige indtag af hver.

  1. Æbler (2,8 procent)
  2. Gulerødder (2,1 procent)
  3. Hvede (2,1 procent)
  4. Tørrede majs (1,3 procent)
  5. Pærer (0,8 procent)

Resultatet af undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige voksne dansker bliver udsat for kun 16 procent af den grænseværdi, som forskere har etableret som værende acceptabel ved dagligt indtag – hvilket vil sige langt under, hvad der er sundhedsskadeligt over tid.

Børn rammer 44 procent af grænseværdien, fordi de spiser proportionalt mere i forhold til deres kropsvægt end voksne.

Samtidig slår Martin Larsson fast, at tallene er ’worst case scenario’, og det faktuelle tal formentlig er meget lavere.  

»Vi har i vores beregning estimeret eksponeringen ved en samlet effekt af alle stofferne oven på hinanden. I virkeligheden påvirker de forskellige stoffer os forskelligt, og derfor er risikoen meget lavere,« siger Martin Larsson.

Forsker råder til at spise dansk

Martin Larsson uddyber, at han bestemt ikke har noget imod økologiske madvarer, og han ikke vil have, at hans forskningsresultat leder til, at folk skifter fra økologiske varer til ikke-økologiske varer.

Han vil blot have, at folk træffer beslutninger omkring deres fødevarevalg på et oplyst grundlag.

For eksempel, fortæller han, er mange økologiske fødevarer også er behandlet med pesticider, men da pesticiderne er biologiske, bekymrer det ikke folk så meget, selvom de kan have samme effekt som kemiske pesticider.

Dog vil han godt slå et slag for danske fødevarer, da hans forskning viser, at der er færre pesticider i dem, end der er i de importerede.

Samtidig er det bedre kontrolleret, hvilke pesticider der bliver brugt her i landet.

»Folk skal så vidt muligt forsøge at købe danske varer, da kun meget få af dem overskrider grænseværdierne for pesticidindhold enkeltvist. Desuden fandt vi i vores undersøgelse, at importerede fødevarer indeholdt seks former for pesticider, der er helt og aldeles forbudt at bruge, og det ser man ikke i Danmark,« siger Martin Larsson.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.