Roundup er ikke så skadeligt, som du måske tror
Roundup er næppe kræftfremkaldende i de tilladte doser, og vi redder ikke biodiversiteten ved at forbyde det, siger forskere.
glyphosat roundup sprøjtemidler natur miljø kræft kemi ukrudt ukrudtsmidler

Ukrudtsmidlet Roundup blev i starten af 1970'erne udviklet af det amerikanske firma Monsanto, som i 2016 blev opkøbt af Bayer. (Foto: Flickr)

Ukrudtsmidlet Roundup blev i starten af 1970'erne udviklet af det amerikanske firma Monsanto, som i 2016 blev opkøbt af Bayer. (Foto: Flickr)

Frygter du glyphosat - det aktive stof i Roundup? 

Er du bange for at få kræft, når landmænd og haveejere sprøjter med ukrudtsmidlet fra den store tyske kemikoncern Bayer? 

Bekymrer det dig, at glyphosat smadrer økosystemerne i den danske natur, og forstår du ikke, hvordan Roundup overhovedet kan være lovligt i Danmark, når lande som Østrig, Holland og Tyskland har varslet et forbud? 

Din bekymring for naturen er delvist begrundet - det vender vi tilbage til.

Først koncentrerer vi os om din sundhed. 

Skræmmende avisartikler

I medierne kan man fra tid til anden få indtryk af, at glyphosat, som har været brugt siden 1974, med sikkerhed er kræftfremkaldende.  

Tidligere i år kunne man for eksempel læse en artikel i fagbladet Ingeniøren med overskriften: 

»Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant

Artiklen refererer en pressemeddelelse fra University of Washington om et amerikansk studie, som ifølge Ingeniøren viste, at »kontakt med glyphosat, der indgår som ingrediens i ukrudtsmidler og er den mest solgte herbicid i verden, kan øge risikoen for at blive offer for kræftsygdommen Non-Hodgkins lymfom – en type lymfekræft – med op til 41 procent.«

Studiet, som Ingeniøren skriver om, kan have været brugt som bevisførelse i nogle af de amerikanske retssager mod virksomheden Bayer, der er dømt til at betale milliarder i erstatning til kræftramte amerikanere, som siger, at de er blevet syge af at bruge Roundup. 

En af retssagerne er beskrevet af Berlingske i en artikel med overskriften: 

»Roundup er ikke ulovligt i Danmark - men nu har sprøjtegiften givet endnu en amerikaner kræft

Tag det helt roligt

Er du bange nu?

Tag det roligt: 

»Retssager kan ikke bruges som bevis for noget som helst i sager som denne,« skriver Nina Cedergreen, der er professor på Københavns Universitets Institut for Plante-og Miljøvidenskab, i en mail til Videnskab.dk

Glyphosat lever op til samtlige sikkerhedskrav, man normalt bruger til at vurdere, om et stof må markedsføres i EU, beroliger professoren, som forsker i giftigheden af pesticider og herbicider i miljøet.  

Sikkerhedsvurdering

EU-kommisionen giver tilladelse til, at et sprøjtemiddel som Roundup må markedsføres og sælges i Europa. 

Forinden er stoffet blevet sikkerhedsgodkendt af uvildige ekspertgrupper for EFSA - Den Europæiske Fødevareautoritet og ECHA- Det Europæiske Kemi Agentur.

Verdenssundhedsorganisationen WHO's agentur for kræftforskning IARC laver også videnskabelige vurderinger af kræftrisikoen ved forskellige stoffer. 

Før et sprøjtemiddel må bruges, undersøger en række myndigheder, om stoffet er helbredsskadeligt. Proceduren er meget grundig og indebærer, at uafhængige ekspertpaneler gennemgår al den forskning og dokumentation, der findes om stoffet.    

Godkendelse bygger på stort datagrundlag

Roundup er et af de mest gennemtestede sprøjtemidler på markedet, og der er ikke videnskabelig dokumentation for, at det er kræftfremkaldende ved de doser, som mennesker udsættes for, siger Susanne Hougaard Bennekou, der er seniorrådgiver og forsker i humantoksikologi på Fødevareinstituttet ved Danmark Tekniske Universitet (DTU).

»Roundup har været på markedet i mange årtier, og vi har et meget stort datagrundlag,« siger Susanne Hougaard Bennekou, som har over tyve års erfaring med at vurdere sprøjtemidlers skadevirkninger.

»Ingen studier påviser en årsagssammenhæng mellem eksponering for glyphosat og udvikling af kræft. På baggrund af det meget store datagrundlag, vi har på nuværende tidspunkt, er der ikke videnskabeligt belæg for, at glyphosat giver kræft ved de eksponeringsniveauer, befolkningen er udsat for,« tilføjer hun.

Studier er gamle kendinge

Men hov! Hvad snakker hun om? 

Hvad med undersøgelsen fra University of Washington, som ifølge fagbladet Ingeniøren viser, at glyphosat øger risikoen for Non-Hodgkins lymfom markant? 

Undersøgelsen er et såkaldt metastudie. Det vil sige, at forfatterne har lavet nye analyser af tidligere forskning. I studiet indgår data fra seks forskellige befolkningsundersøgelser. 

Susanne Hougaard Bennekou, som tidligere har været involveret i EU’s arbejde med at sikkerhedsgodkende sprøjtemidler, kender udmærket de seks studier. 

Fem af dem indgår i det samlede datagrundlag, som ligger til grund for, at EU-kommissionen tillader salg af Roundup. 

De fem studier finder godt nok et statistisk sammenfald mellem brugen af glyphosat og Non-Hodgkin lymfom, men ingen af dem viser, at der også er en årsagssammenhæng - altså, at glyphosat øger risikoen for kræftsygdommen, som Ingeniøren skriver. 

Årsagssammenhæng?

Den bedste måde at påvise en årsagssammenhæng - f.eks. at glyphosat medfører kræft - ville være at lave lodtrækningsforsøg (RCT), hvor et antal mennesker tilfældigt inddeles i to grupper, som enten bliver udsat for stoffet eller ikke. Men det er umuligt at undersøge glyphosat på den måde - bl.a. fordi man ikke kan lave sådan en forsøg, som strækker sig over et helt liv. 

I stedet laves der bl.a. dyreforsøg og befolkningsundersøgelser, når man undersøger, om et stof som glyphosat udgør en helbredsrisiko. 

Hovedregel er, at jo flere forskellige typer studier, som peger i den samme retning, des større er sandsynligheden for, at der er en årsagssammenhæng. 

Glyphosat er siden 70'erne grundigt undersøgt i adskillige studier med forskellige metoder. Samlet peger forskningen på, at stoffet ikke er kræftfremkaldende i de tilladte mængder.  

I de fem studier har forskerne undersøgt, om folk med Non-Hodgkins lymfom har brugt glyphosat, før de blev syge. Metoden, som kaldes case-kontrol, kan bruges til at opstille en hypotese, men den kan ikke bruges til at påvise en årsagssammenhæng - læse mere om det i boksen under artiklen. 

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Stort studie finder ingen korrelation 

Det sjette studie i den amerikanske analyse er en stor, såkaldt prospektiv befolkningsundersøgelse, der bygger på oplysninger om 54.251 amerikanere, hvoraf 5779 har kræftsygdommen Non-Hodgkin lymfom og 44.932 har brugt glyphosat. 

Med den metode, forskerne har brugt til at analysere data om de mange mennesker, ville de med lidt større sandsynlighed kunne pege på en mulig sammenhæng mellem Non-Hodgkin lymfom og glyphosat - hvis der var en sammenhæng.

Men i studiet, som oprindeligt blev publiceret i Journal of National Cancer Institute i 2017, konkluderer forskerne det stik modsatte af det, der står i Ingeniøren: 

»I denne store, prospektive kohorteundersøgelse, var der ingen sammenhæng mellem glyphosat og faste tumorer eller lymfoide maligniteter generelt, inklusive Non-Hodgkins lymfom og dens undertyper,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel.

Biologisk forklaring findes ikke

I det hele taget har forskere ikke kunnet påvise, at glyphosat i sig selv øger risikoen for kræftsygdomme, hvis man bruger sprøjtemidlet i de tilladte mængder. 

»Der er lavet rigtig mange muse- og rotteforsøg med glyphosat. I nogle af dem ser man, at dyrene udvikler forskellige typer kræft ved meget høje doser. Men det skyldes sandsynligvis, at de er blevet forgiftet af at blive udsat for meget højere doser end de tilladte,« siger Susanne Hougaard Bennekou. 

Rent biologisk er der da heller ikke fundet en sandsynlig mekanisme, som skulle kunne føre til, at glyphosat giver kræft. Glyphosat virker ved at angribe og hæmme et enzym, der findes i planter, men ikke i dyr og mennesker.

»Der findes masser af eksempler på, at kemikalier og pesticider potentielt kan skade DNA’et og være kræftfremkaldende, selv om deres ‘target’ i skadevolderen - svample, ukrudt eller insekter - ikke findes i mennesker,« siger Susanne Hougaard Bennekou.  

Men Roundup er højst sandsynligt ikke et af de sprøjtemidler, der laver DNA-skader: 

»Der findes omfattende data på glyphosat alene, som viser, at stoffet ikke skader DNA’et,« siger Susanne Hougaard Bennekou.

LÆS OGSÅ: GMO har givet mere sprøjtegift

»Hvorfor skal jeg fortsætte med at lave videnskab?«

Nina Cedergreen opfordrer til, at man stoler på videnskaben og de autoriserede kontrolinstanser, frem for mavefornemmelser og amerikanske retssager:

IARC's vurdering

WHO's agentur for kræftforskning IARC har vurderet, at glyphosat sandsynligvis er kræftfremkaldende, hvis man bruger det i større mængder end de tilladte.

Det skyldes sandsynligvis, at nogle af de studier IARC har vurderet, har undersøgt glyphosat-holdige midler, som også indeholder et stof, der hedder POAE, der ikke er tilladt i Danmark, siger Nina Cedergreen til JA Aktuelt. 

»Vi forlanger en hel masse data, inden vi godkender midler, og vi har skrappe regler for, hvilke midler vi på den baggrund vil godkende. Her har vi et produkt, der lever op til vores skrappe krav. Skal vi så forbyde det alligevel? Hvor efterlader det vores vidensbaserede lovgivning og vores principper, hvis vi bare kan forbyde hvad som helst på baggrund af indicier?«  

»Hvorfor skal jeg fortsætte med at lave videnskab og prøve at vurdere, hvilke kemikalier der udgør en risiko, og hvilke der ikke gør, hvis samfundet ikke er villig til at respektere den viden, vi skaber?« spørger hun retorisk med henvisning til den løbende debat om, hvorvidt Danmark bør forbyde Roundup. 

Hvad med biodiversiteten?

Men hvad så med bierne og de vilde planter? Bør vi ikke forbyde Roundup for at beskytte vores dyrebare natur? 

Beate Strandberg, der er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Bioscience, har lavet forskning, der peger i retning af, at det i hvert fald ikke vil skade, hvis landbruget reducerer brugen af glyphosat. 

»Roundup og andre ukrudtsmidler kan have en negativ effekt på biodiversiteten, ikke kun på den mark, hvor der bliver sprøjtet, men også i den omkringliggende vilde natur,« siger Beate Strandberg og fortsætter:

»Roundup er et af de sprøjtemidler, der bliver brugt allermest. Det bliver anvendt til flere forskellige formål og bliver derfor brugt gennem en stor del af sæsonen. Både i det tidlige forår, om efteråret og hen over sommeren.« 

Glyphosat skader vilde planter

Sammen med canadiske forskere har Beate Strandberg lavet et metastudie, der konkluderer, at Roundup ikke kun rammer ukrudtet på marken med afgrøder, men også skader planter, der gror i den omkringliggende vilde natur. 

I andre felteksperimenter finder hun og danske kolleger, at to af fire vilde plantearter, der gror langs en glyphosat-sprøjtet mark, får færre blomster end arterne har, hvis de ikke bliver udsat for ukrudtsmidlet. 

Tre ud af de fire arter blomstrer også senere, hvor der sprøjtes på nabomarken, end de gør, hvis der ikke sprøjtes, viser undersøgelserne, som tidligere i år blev udgivet i en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet. 

»Påvirkningen af blomstringen kan indirekte påvirke insekter, der besøger blomsterne. For nyligt er jeg også blevet opmærksom på studier, der rejser en mistanke om, at Roundup på anden vis kan have en skadelig effekt på honningbier,« siger Beate Strandberg og fortsætter: 

»Sprøjtemidlet kan ved lave doser, der ikke påvirker bierne direkte, påvirke mikroorganismer, der lever i biernes fordøjelsessystem. Det kan medføre, at bierne mistrives.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Al vores aktivitet skader biodiversiteten

Men før du farer fuldstændig i flint og giver Roundup skylden for den sjette masseuddøen af arter, bør du lige sætte tingene lidt i perspektiv, anbefaler Jens Carl Streibig, der er professor emeritus i afgrødevidenskab på Københavns Universitet:

»Selvfølgelig påvirker glyphosat biodiversiteten, men det er jo også meningen. Man sprøjter for at bekæmpe ukrudtet, så det ikke tager overhånd, og så landmanden kan få et højere udbytte.«

»Men alt, hvad vi laver af menneskelig aktivitet i naturen, har jo en utrolig stor effekt på biodiversiteten,« siger Jens Carl Streibig.

Hvor giftigt et stof er, afhænger af hvordan man doserer, påpeger professoren og citerer den schweiziske læge og alkymist Paracelcus (Philippus Aureolus Theophrastus Bobastus von Hohenheim), der for cirka 500 år siden skrev: 

»Alt er giftigt, og intet er uden gift. Kun doseringen gør, at en ting ikke er giftigt.« (Tysk: 'Alle Dinge sind Gift, und nichts ist ohne Gift; allein die dosis machts, daß ein Ding kein Gift sei' fra Paracelcus' værk Die dritte Defension wegen des Schreibens der neuen Rezepte)

Landbrug er den største trussel

Over 60 procent af arealet i Danmark er opdyrket landbrugsjord, påpeger Jens Carl Streibig. 

Dyrkning af landarealet skader naturens biodiversitet langt mere end Roundup. Noget lignende har seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aahus Universitets Institut for Bioscience sagt til fagbladet JA Aktuelt:  

»Roundup er milevidt fra at være i samme trusselsklasse som for eksempel habitattab ved landbrug og skovbrug eller næringsbelastning eller mangel på store græssende dyr i naturlige økosystemer eller afvanding og kystsikring,« er han citeret for.

Og i Videnskab.dk's artikel Hvordan bevarer vi biodiversiteten? siger Hans Henrik Bruun, der er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet:

»Den vigtigste indsats, vi kan gøre for klima og biodiversitet samlet set, er at slippe processerne fri og genoprette naturlige og store naturområder.« 

LÆS OGSÅ: Sådan redder vi dyrelivet: Inddrag en tredjedel af landjorden

Folk mister tilliden til drikkevandet

For nyligt rundede et borgerforslag om at forbyde ikke-erhvervsmæssig brug af Roundup og andre sprøjtemidler 53.000 underskrifter, og miljøminister Lea Wermelin (A) har meldt ud, at hun er klar til at arbejde for, at forbuddet bliver en realitet, skriver DR.

En af underskrifterne kommer fra Erik Arvin, der er professor emeritus i vandforsyning ved DTU og formand for Birkerød Vandforsyning. 

Erik Arvin har skrevet under på borgerforslaget blandt andet af hensyn til grundvandet, forklarer han. 

»I Birkerød Vandforsyning har vi spor af pesticider i grundvandet ligesom i 41 procent af vandværksboringerne i Danmark. Så jeg har en dagligdag, hvor jeg skal forholde mig til, at folk kan begynde at miste tilliden til vores drikkevand,« siger Erik Arvin og fortsætter: 

»Når grundvandet forurenes med kemikalier, tager det årtier eller århundreder at få det vasket ud efter stop for brug. Med madvarer er det anderledes. Der kan man straks undgå påvirkning ved overgang til økologiske produkter,«

I diskussionen om Roundup og andre sprøjtemidler er det vigtigt at tage folks bekymring alvorligt, uanset om den er videnskabeligt funderet eller ej, mener Erik Arvin:

»Drikkevandet skal være fri for kemikalier, for det har alvorlige konsekvenser, hvis folk mister tilliden. Tillid er noget psykologisk, som ikke nødvendigvis bunder i videnskabelig evidens.« 

Alternativer skal undersøges før forbud

Erik Arvin understreger, at borgerforslaget går ud på at forbyde brug af alle sprøjtemidler i haver og på offentlige arealer, ikke kun Roundup - og forslaget handler ikke om at forbyde landbrugets brug af pesticider. 

Personligt er Erik Arvin ikke tilhænger af, at glyphosat bliver forbudt i landbruget lige nu.

»Hvis man i dag forbyder et stof som glyphosat generelt, også i landbruget, kommer der - vanen tro - bare et andet stof, som ikke er nær så godt undersøgt. Man skal ikke forbyde landbrugets brug af Roundup, før konsekvenserne og alternativerne er fuldt belyst,« mener Erik Arvin. 

LÆS OGSÅ: Syv genveje til rent drikkevand

LÆS OGSÅ: Lithium i drikkevand beskytter måske mod demens

Derfor kan studier ikke påvise kræftrisiko ved glyphosat

glyphosat roundup sprøjtemidler natur miljø kræft kemi ukrudt ukrudtsmidler

En landmand er i kontakt med mange potentielt kræftfremkaldende ting i løbet af sit liv. (Foto: Shutterstock)

Siden 1970'erne er der blevet forsket i, om glyphosat er sundhedsskadeligt. Overordnet set peger de mange års forskning i retning af, at glyphosat ikke øger risikoen for at få kræft, hvis man overholder de retningslinjer, der er, for brug af stoffet.

Med hensyn til kræftsygdommen Non-Hodgkin lymfom, er de fleste af de studier, som har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem sygdommen og glyphosat, case-kontrol studier. 

Det gælder for eksempel for fem ud af de seks studier, der indgår i det amerikanske metastudie, som ifølge fagbladet Ingeniøren finder en sammenhæng mellem glyphosat og non-hodgkin lymfom. 

I studierne undersøger forskerne, om der er forskel på, hvilke risikofaktorer to grupper mennesker har været udsat for i løbet af deres liv. Den ene gruppe er patienter med Non-Hodgkin lymfom. Den anden gruppe er ikke syge. 

Med den slags studier kan forskerne spotte mulige risikofaktorer, som kan undersøges nærmere i andre forsøgsdesign. Men case-kontrol studier egner sig ikke til at finde årsagssammenhænge for eksempel mellem glyphosat og Non-Hodgkin lymfom. 

For man kan på ingen måde kan være sikker på, at det er glyphosat, der har gjort patienterne syge: Selvom patientgruppen oftere har været udsat for glyphosat end den raske kontrolgruppe, betyder det ikke, at de nødvendigvis er blevet syge af det. 

Alt muligt kan forstyrre resultatet

Folk, der har brugt glyphosat, er ofte landmænd, som arbejder udenfor, og de kan have været udsat for alt muligt, der er potentielt kræftfremkaldende: Støv, andre sprøjtemidler, dieselos osv. 

I case-kontrol studier er det umuligt at finde ud af, præcis hvad folk er blevet syge af, for patientgruppen kan have været udsat for utrolig mange faktorer - man kalder dem confounders - som kan være skyld i deres sygdom.

Den amerikanske professor i plantevidenskab, Andrew Kniss, fra University of Wyoming, har beskrevet svaghederne ved at bruge case-kontrol studier til at påvise en sammenhæng mellem glyphosat og non-hodgkin lymfom i et indlæg på sin blog ‘A Plant out Of Place’. Han skriver: 

»Confounders er en stor begrænsning ved case-kontrol studier, især når man prøver at præcisere effekten af en enkelt pesticid.«

Ganske få har fået Non-Hodgkin lymfom

Siden 1990’erne har forskere fundet sammenhænge mellem landbrugsaktiviteter og Non-Hodgkin lymfom, skriver Andrew Kniss:

»Men det har været svært at finde ud af, præcis hvilken landbrugsaktivitet der er skyldig. Mange landmænd laver mange af de samme ting. Landmænd bruger som regel mange forskellige pesticider, og der er også andre confounders i denne gruppe.«

»Landmænd indånder sandsynligvis mere støv og gødning. De er ude i solen meget af tiden. Landmænd er også udsat for hydraulisk væske og dieseldampe, og de står meget tidligere op end gennemsnitsbefolkningen. Alle disse faktorer er ekstremt svære at kontrollere for i et case-kontrol studie,« skriver Andrew Kniss.

Ifølge Andrew Kniss er en anden svaghed ved de case-kontrol studier, som har fundet sammenfald mellem brug af glyphosat og Non-Hodgkin lymfom, at kun en lille andel af patienterne rent faktisk har været udsat for glyphosat. 

I et af de 5 studier, som indgår i det amerikanske metastudie fra 2019, er det for eksempel kun 3,8 procent af patientgruppen, som har været eksponeret for glyphosat. I et andet af studierne er det kun 2,4 procent.   

»Det betyder, at omkring 97 procent af Non-Hodgkin lymfom tilfældene i studierne ikke har haft noget at gøre med glyphosat. Så selvom glyphosat skulle øge risikoen, ser det ud til ikke at være en væsentlig bidragyder til denne type kræft i den generelle befolkning,« skriver Andrew Kniss. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.