![Et bundt friske dildurter står i flammer på en lyserød baggrund. Teksten Spis [d]ild? står i hvidt til venstre for den brændende dild.](https://videnskab.dk/wp-content/uploads/2025/11/forsidebillde-dild-1-300x169.jpg.webp)
En plante er bundet til det stykke jord, hvor den nu engang er plantet. Når planten er under angreb kan den derfor ikke flygte og må ty til andre, smarte metoder.
De metoder forklarer Elvira de Lange fra University of Neuchatel i Schweiz i videoen i denne artikel. Hun har studeret, hvordan planter forsvarer sig over for sultne insekter.
Planter under angreb udskiller dufte
Nogle planter har torne til at forsvare dem selv mod insekter som sommerfuglelarven, andre kan udskille gifte, der kan slå insekterne ihjel eller i hvert fald skræmme dem væk.
Det er bare ikke alle planter, der er så heldige, at de har torne eller gift i sig - men så kan de noget andet rigtig smart.
Duften af en nyslået græsplæne skulle man nok ikke tro, kan udgøre nogen form for trussel for de plante-gnaskende sommerfuglelarver. Det er nu heller ikke duften i sig selv, der er dødbringende for de sultne larver.
Snylterhvepse tager livet af sommerfuglelarver
Det er de andre insekter, som duften tiltrækker, til gengæld, for de er ikke interesserede i selve græsset, men i sommerfuglelarverne.
De insekter, der bliver tiltrukket af duften, er snylterhvepse.
Deres navn som snyltere skal bestemt ikke tages med et gran salt, for de lægger æg inden i sommerfuglelarven og fortærer den indefra og vokser sig store på sommerfuglelarvens bekostning.
Når hvepsens larver er store nok, trænger de ud gennem sommerfuglelarvens hud – og det får den til at dø.
Græsset tiltrækker på den måde deres egne bodyguards, når det bliver angrebet, og behøver ikke hjælp fra skarpe torne eller dødelige giftstoffer.
