På Fyn er naturens egne redskaber i fokus – det skal gavne drikkevand, dyreliv og klima

Hvordan ser det ud i praksis, når naturens egne redskaber bliver anvendt til klimatilpasning eller til at skabe mere mangfoldig natur?

I februar kunne et tjekkisk medie berette, at bævere har bygget en dæmning i en nationalpark i Tjekkiet, som er så solidt bygget, at den får lov til at stå.

I Danmark har vi indtil videre ikke været så heldige, at bæverne har bygget i den skala, men også i Danmark bliver der arbejdet med naturens egne redskaber. For eksempel for at reducere konsekvenser af klimaforandringer, beskytte drikkevand eller skabe en mere mangfoldig natur.

Videnskab.dk møder professor Nikolai Friberg i Holmehave lidt udenfor Assens på Fyn. Han leder det danske Center for Naturbaserede løsninger, der åbnede i oktober 2024.

Holmehave er det første naturprojekt i Danmark, der er udvalgt til at blive vurderet efter en international standard (IUCN) for naturbaserede løsninger.

Fra en bakketop kan vi se ud over en del af området, der samlet er 600 hektar stort. Det svarer til cirka 840 fodboldbaner. Et landskab med vandhuller, eng, mose og å, vindmøller og områder, hvor der går kvæg.

»Det er virkelig et stort område, og hvis man ikke vidste det, skulle man ikke tro, at området frem til 2017 bestod af dyrkede marker – man skulle nærmest tro, det altid havde set ud, som det gør nu. Udover at man beskytter grundvandet, er der varieret natur, som ser oprindelig ud,« siger Nikolai Friberg.

Træer langs åen giver flere levesteder

En del af en å slynger sig i slalom, og denne del af åen er til Nikolai Fribergs glæde flankeret af træer – træer omkring åer og vandløb er et af de tiltag, han fremhæver som en naturbaseret løsning:

»Træer langs med åen sikrer flere levesteder og dermed en rigere natur. Træerne giver skygge, og så bliver vandet ikke så varmt, hvilket også giver mere liv.«

»Træernes rødder skaber også flere levesteder for fisk, og de nedfaldne blade er føde for vandløbets smådyr,« fortæller han.

En å, der slynger sig naturligt, giver desuden langt flere levesteder, end hvis den er blevet udrettet, og den vil også tilbageholde flere næringsstoffer, som dermed ikke tabes til søer og kystområder, forklarer Nikolai Friberg.

Han kigger på bagsiden af bark og træstykker, der flyder i åen, og her opdager han vårfluer, døgnfluer og slørvinger.

»Det er dyr, vi ser som tegn på, at vandet i åen ikke er forurenet,« siger han.

Edderkopper i et rigere miljø

Langs åens bred piler små edderkopper. Nikolai Friberg har undersøgt netop edderkopper for, om man kan måle et rigere miljø hos dyr, der bor ved vandløb med træer langs vandet.

Undersøgelserne foregik i Norge, Sverige, Belgien og Rumænien, men kan sagtens anvendes til at forstå danske forhold, siger han.

»Det primære resultat af vores undersøgelse er, at velfungerende vandløb flankeret af træer gør det lettere for rovdyr på landjorden at blive større.«

I et skygget vandløb vil smådyr trives, og kiselalger vil dominere, og det er godt, fordi de er gode til at danne fede syrer, forklarer han.

»Derfor ville det også være rimeligt at antage, at fisk fra velfungerende vandløb i sidste ende også ville være sundere for mennesker, på den måde at de ville indeholde flere fedtsyrer, men det har vi kun indirekte evidens for,« fortæller Nikolai Friberg.

Vand sætter motor på den gode udvikling

En del af landskabet i Holmehave består af enge med græssende kvæg og vandhuller.

»Vandhuller er levested for mange forskellige planter og dyr - som for eksempel frøer - og er vigtige for fuglelivet. Det er også positivt for klimaet, fordi vandhuller mindsker udslippet af drivhusgasser og hjælper med at tilbageholde kulstof,« fortæller Nikolai Friberg.

En del af åen er stadig gravet ned i rør, da området tidligere har været dyrkede marker, som blev drænet. Men resten af åen skal graves op i efteråret 2025:

»Når de genskaber vandets vej gennem området, sætter det en motor på den gode udvikling. Vandløbet vil holde på næringsstofferne, og på sigt vil det gavne biodiversiteten,« siger Nikolai Friberg.

»Og kvæg, der græsser hele året, øger mangfoldigheden af både planter og dyr blandt andet fordi de skaber variation i levesteder,« siger Nikolai Friberg.