På jagt efter enzymer på Nordpolen

Nikolaj Blom er genjæger. Han er på vej til Nordpolen, hvor han vil fiske bakterier op fra fire kilometers dybde.

Egentligt skal han holde ferie. Men der er for mange ukendte mikrobiologiske organismer og biokemisk potentiale derude til, at han kan holde sommerferie.

Til dagligt er han forsker for Novozymes, hvor han skiller og samler gener fra svampe og bakterier for at finde nye enzymer. Enzymer, der blandt andet kan gøre det mere miljøvenligt at bruge vaskemaskinen og grønnere at stikke snablen fra tankstationen i benzintanken.

»Jeg bruger tit overskriften ‘enzymer gør verden grønnere´, når jeg skal fortælle om mit arbejde,« siger Nikolaj Blom.

Der gemmer sig praktiske stoffer inden i levende væsners gener, og hvis man finder en ny bakterie, finder man måske også en ny måde at lave biobrændstof eller bleer.

»I mikrobiologien er verden fuldstændig åben. Der er så meget, vi ikke ved endnu, og det er bare at tage ud og samle ind,« siger Nikolaj Blom.

DNA med potentiale

Enzymer er proteiner og findes i alle levende væsner. For Nikolaj Blom handler det om at finde de interessante proteiner og enzymer, der kan hjælpe med at lave bedre, billigere og mere miljøvenlige produkter. Han leder i generne hos mikrobiologisk liv som svampe og bakterier.

Bakterier og svampe er simple væsner. Men de findes i uanede mængder og variationer. De kan leve af materialer, som mennesker ikke rigtigt kan bruge til noget, og trives steder på jorden, hvor andet liv vil dø. Det er utrolige egenskaber og noget, der skal udforskes.

»Det Novozymes vil, er det samme, som jeg vil. Jeg vil gerne ud og udforske potentialet i alle de mikroorganismer, der findes ude i verden.«

Når man fanger bakterier i ishavets dybder, ved man aldrig, hvad man finder. Måske går der en revolutionerende bakterie i fælden. Så Nikolaj Blom tager til nordpolen for at fange den.

Men jagten stopper ikke på Nordpolen. Novozymes har fryseren fyldt med mikroorganismer. Deres DNA skal analyseres, og de brugbare gendele isoleres, det kan være en lang jagt. Men måske ender den med et gen for et enzym, der kan spare os for at bruge giftige kemikalier.

Plet væk

Nogle proteiner bygger celler og organismer op, og andre omsætter stof fra et stof til et andet. Proteiner, der omsætter stof, kaldes enzymer.

»Det er typisk den slags molekyler, vi arbejder med hos Novozymes. Nogle kan nedbryde fedtstoffer og andre eksempelvis stivelse. Vi arbejder meget med enzymer, der kan nedbryde ting. Dem kan man putte i vaskepulver. Så i stedet for at bruge en masse sæbe, så kan man få enzymerne til at gå ind og nedbryde pletterne på tøjet, men uden at nedbryde tøjet,« siger Nikolaj Blom.

Godt nedbrudte pletter er nemmere at vaske væk, og man kan vaske ved lavere temperaturer. På den måde bliver vasken mere miljøvenlig.

Halm eller majs

Forskellige bakterier og svampe har forskellige egenskaber. For at kunne udnytte egenskaberne er man nødt til først at finde en mikroorganisme, der har den evne, man skal bruge.

»Jeg arbejder med at finde de rigtige mikroorganismer, det kan være bakterier eller svampe, som vi tror, kan udføre en eller anden proces. For eksempel leve af halmstrå. Så prøver jeg at dissekere, hvad det er for nogle enzymer, de bruger til at nedbryde halmstrået og så isolere genet bag. Vi vil gerne finde genet for enzymerne, så vi kan lave enzymerne i store mængder,« siger Nikolaj Blom.

Med store mængder enzymer af den rigtige slags kan vi måske få brændstof i benzintanken oven i købet ved at bruge planterester.

»Det helt store lige nu er biobrændstof, hvor man omdanner plantemateriale til etanol og tilsætter det til benzin. Det er der mange, der gør i forvejen, blandt andet med majskorn. Det er der polemik omkring, majs kan jo spises, og vi vil gerne skifte fokus over mod at bruge plantedele, man ikke kan spise, altså stængler, halmstrå, barkflis og den slags ting,« siger Nikolaj Blom.

Nye grønne verden

Faktisk troede Nikolaj Blom, at han skulle forske for at finde nyt medicin og nåede også at finde et gen, som har stort potentiale i udviklingen af medicin mod parkinsons sygdom. Men en tur til søs med Galathea ekspeditionen ændrede målet.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg meget orienteret mod det lægevidenskabelige, før jeg blev involveret i Galathea. Jeg ville finde gener, der kan bruges medicinsk. Der havde jeg den holdning, ‘det der mikrobiologi det er der ikke rigtig nogen fremtid i’. Men jeg er blevet helt omvendt. I dag syntes jeg, at der er uanede muligheder i mikrobiologien,« siger Nikolaj Blom.

Turen til Nordpolen denne sommer er også et led i Galathea ekspeditionen, det er dog ikke søværnets skib Vædderen, der lægger skrog til, men en norsk isbryder.

Når han er færdig med at lede i ishavets dybder, bliver isbjerge måske det næste jagtområde.

»J eg har planer om at prøve at hive bakterier ud af havis. Når havvand fryser til is, dannes der nogle lommer med ekstrem høj saltkoncentration, og det tyder på, at der stadig kan leve bakterier derinde,« siger Nikolaj Blom.

Mere enzym

Nikolaj Blom fortsætter jagten på mikroorganismer og deres enzymer. Han håber, at enzymerne vil kunne erstatte endnu flere giftige kemikalier. Mikroorganismerne er derude, det er bare et spørgsmål om at finde dem.

»Vi ved, at næsten alle organismer laver enzymer – laver proteiner som vi ikke ved, hvad gør. Der findes næsten helt sikkert enzymer, der kan gøre ting, som vi bruger oliebaserede produkter til i dag. Hvis man kan lave dem bioteknologisk ud fra grønt affald uden at bruge olie, ville det være helt fantastisk,« siger Nikolaj Blom.

Klik på videoen og se både Nikolaj Blom og hans bror Rasmus Blom fortælle om deres arbejde på Galathea 3