Mine tænder klaprer, mine læber er sandsynligvis blåsorte, og mine fingerspidser ligner efterhånden rosiner. Pludselig svømmer en pingvin forbi mindre end en meter foran min dykkermaske, nærmest som en bekræftelse af at det virkelig er koldt i havet her på Galapagos-øerne.
22 grader er ellers en særdeles pæn badevandstemperatur efter danske forhold, men det er mindst seks-syv grader koldere end de fleste andre steder lige syd for ækvator.
Havet på disse isolerede øer i Stillehavet præges da også af aflæggere fra den kolde Humboldtstrøm, der fører vand fra Antarktis op langs Sydamerikas vestkyst.
Tanker om varm kakao
\ Fakta
Strømmen varmes op efterhånden som den løber nordpå mod ækvator, og efter 1.000 kilometer over den centrale del af Stillehavet er vandtemperaturen blevet ganske hæderlig, men altså stadig så tilpas kølig at pingviner glimrende kan trives her. Efter en time med maske og snorkel har jeg begyndende fantasier om brændeovne og varm kakao, selvom den tropiske sol brænder på ryggen, og termometeret på skibet viser 35 grader. Vi har kastet anker ved den lille ø Bartholomé, berømt for øernes mest spektakulære udsigt, men også det sted hvor jeg ved, at der er størst chance for at se den lille Galapagos-pingvin i dens rette element.
Fiskespecialister
På sandbunden fem-seks meter nede letter en kæmpemæssig pilrokke og svæver majestætisk hen over havbunden. Flere pingviner er kommet til, og havet omkring mig bobler, når de lynhurtige fugle suser rundt efter sardiner og andre småfisk.
Kontrasten til vraltende og klumpede pingviner på landjorden er forbløffende. Jeg er svømmet godt 100 meter ud fra stranden, og havet herude skummer af enorme stimer af småfisk. Der lyder et voldsomt plask ved siden af mig, og jeg bliver næsten torpederet af en dykkende pelikan, der tydeligvis vil have sin del af overfloden uden hensyn til eventuelle forhindringer i havoverfladen. Efter nogle minutter bevæger både småfisk og jægere sig længere ud i havet.
Søløven dukker op

På vejen tilbage mod stranden tager jeg en afstikker mod nogle undersøiske klipper, der rager op fra havbunden.
Jeg dykker ned i en slugt og mødes af en stor stime gulhalede kirurgfisk. Fiskene svømmer dovent rundt omkring mig, men et øjeblik efter brydes formationen da en ung søløve dukker frem fra et hjørne og begynder at jage rundt efter de skræmte fisk.
Søløven får hurtigt fat i halen af et eksemplar, og nærmest lidt adspredt bider den dernæst finnerne af den uheldige fisk. Så får søløven øje på mig, og derpå sker der noget særdeles overraskende! Søløven er helt klart begejstret for at møde en mulig legekammerat, og ivrigt puffer den sin skambidte fisk hen imod mig.
Som en legesyg hundehvalp
Ganske rigtigt, da jeg tager fat i fisken og smider den længere ud i vandet er søløven lynhurtigt henne efter den, og den svømmer derpå glædestrålende tilbage til mig for at få endnu en tur!
Carsten Broder Hansen
Den signalerer ivrigt med snuden mod fisken, og opfører sig fuldstændigt som en legesyg hundehvalp med en bold. Ganske rigtigt, da jeg tager fat i fisken og smider den længere ud i vandet er søløven lynhurtigt henne efter den, og den svømmer derpå glædestrålende tilbage til mig for at få endnu en tur! Efter mange minutters leg er den for længst afdøde kirurgfisk gået i flere stykker, og søløven poserer en sidste gang foran mit kamera, da jeg endelig afbryder mødet med mit usædvanlige bekendtskab og langsomt svømmer tilbage mod kysten.


































