Helt tæt på en truet slikmund

Den smalle sti er på den ene side flankeret af en række mangotræer. Et interimistisk hegn afgrænser en fold på den anden side, hvorfra noget zebu-kvæg betragter mig nysgerrigt, da jeg passerer.

Jeg plukker et par mangoer og gumler på de saftige frugter, mens jeg vandrer videre mod den lille by Puerto Jimenez på Costa Ricas Stillehavskyst.

Stien deler sig, da jeg nærmer mig udkanten af byen, og i krydset møder jeg en tydeligvis meget nervøs lille hund. Den gør højlydt, og med halen mellem benene bakker den hastigt mod et lille hus nogle hundrede meter borte.

Gøende fugl

Bag mig lyder pludselig en meget tydelig næsten identisk gøen tilsat truende knurrelyde, og jeg vender mig og kigger efter den nyankomne trussel. Selv om lyden er meget høj og gennemtrængende, kan jeg i første omgang ikke få øje på den forventede rottweiler. Den næste serie af gøen kommer desuden til min forbløffelse fra kronen af et nærtstående mangotræ.

Da jeg ser op gennem løvet får jeg øje på en kæmpestor ara-papegøje der kravler rundt og gumler mangofrugter i sig i et imponerende tempo. Frugtspisningen forhindrer dog ikke den farvestrålende fugl i samtidigt at udstøde knurren og gø næsten mere overbevisende end dens læremester, som i mellemtiden er stukket af.

En naturperle i krise

For år siden blev der åbnet en vej fra Costa Ricas hovedstad San José til Puerto Jimenez ved Osa-halvøens sydspids. Vejen gjorde det blandt andet lettere at transportere tømmer nordpå, og skovfældningen tog til. Skovrydningen var ikke regionens eneste miljømæssige udfordring. Osa-halvøen er en af de alvorligste 'fattigdomslommer' i det ellers relativt velstående Mellemamerikanske land.

Arbejdsløshed, analfabetisme og meget lav levestandard er normen for hovedparten af befolkningen, som derfor har et forståeligt ønske om tildeling af landbrugsjord og om at omdanne flere af Osa-halvøens skovområder til græsgange for kvæget eller plantager, hvor der kan dyrkes salgsafgrøder. Vejen og fattigdommen har øget presset på en af Mellemamerikas smukkeste og mest artsrige naturområder, Corcovado Nationalpark.

Sikkert tilflugtssted

Corcovado Nationalpark består af ca. 450 kvadratkilometer lavlandsregnskov, hvilket samtidigt er langt hovedparten af Osa-halvøens resterende skovdække.

Corcovado rummer desuden den største biologiske mangfoldighed af samtlige Costa Ricas nationalparker og reservatet er et af de sidste sikre tilflugtssteder for sjældne og udryddelsestruede dyr som jaguar, ozelot, tapir og egerneabe (Pippi Langstrømpes Hr. Nielsson).

Også den store lysrøde ara-papagøje er på Washington Konventionens liste over udryddelsestruede arter, men der findes stadig en stor bestand i Corcovado Nationalpark.

En karamel til fuglen

Kort efter mødet med den gøende papegøje i mangotræet når jeg til en lille købmandsforretning i Puerto Jimenez. Ved disken spørger jeg Alvaro, som har ejet butikken i de sidste 11 år, om det er almindeligt at se sjældne arter som en lysrød ara så tæt på byen.

Alvaro griner og siger, at næsten hver eftermiddag kommer der en ara flyvende ind i butikken gennem den åbne dør, og den tager ikke af sted, før den har fået et bolche eller en karamel!

Af banen - her kommer papegøjen

Det må jeg ganske enkelt se. Næste dag møder jeg op ved butikken, hvor jeg placerer mig med en kop kaffe på trinnet ved siden af den åbne dør. Jeg venter mindre end en time, da jeg i det fjerne hører det karakteristiske skraaaa, en øredøvende lyd, der er helt enestående for de største papegøjearter.

Et par af de farvestrålende fugle lander kort efter i en nærtstående kokospalme under en øredøvende larm. Alvaro råber inde fra butikken, at jeg skal blive siddende for at undgå kollision. Få sekunder efter letter den ene fugl fra palmen og stryger i rasende fart lige forbi mig og ind gennem døren til butikken.

Jeg skynder mig ind i butikken, og der er fuglen ganske rigtigt i gang med at hakke løs på glasset med karameller. Alvaro giver den en karamel og med imponerende hastighed får araen pakket delikatessen ud og slugt den.

Intelligens er en ulempe

Et par dage senere er jeg inde i Corcovado Nationalparks hovedlejr. Jeg har da allerede set en masse af de imponerende fugle, både i flokke og parvis. Fælles for dem alle er, at de slet ikke opfatter mennesker som en potentiel trussel.

Tværtimod holder mange af araerne til i træerne midt i lejren eller på taget af mit telt!

I lejren taler jeg med Ann, en canadisk ph.d.-studerende som er i Corcovado netop for at studere araer. Hun er ikke i tvivl om at fuglenes intelligens, nysgerrighed og evne til at efterligne tale og andre lyde er en ulempe for deres overlevelsesmuligheder.

»Mange i Europa og Nordamerika vil gerne have de eksotiske og farvestrålende fugle som kæledyr. Med en salgspris på op til 10.000 $ på det sorte marked for en enkelt fugl er der ikke noget at sige til, at en fattig mellemamerikaner og en masse bagmænd fristes til at indfange vilde araer og efterfølgende forsøge at smugle dem ud, « siger hun.

Papegøjer i plakatrør

Det er ulovligt at indfange araer i samtlige lande, hvor de lever, ligesom det også er ulovligt at holde dem som kæledyr med mindre, der er dokumentation for, at de er opdrættet i fangenskab. Hun siger afslutningsvis:

»Det er normalt at indfange unger, som så smugles ud på alle mulige opfindsomme måder. Noget af det værste er, når smuglerne propper fem-seks unger ind i et plakatrør og sender dem med posten til bestemmelsesstedet. Kun en eller to unger overlever en sådan behandling, men straffen for at smugle truede dyr er beskeden, og den potentielle gevinst er så stor, at det er vanskeligt at dæmme op for problemet.«

Klik på videoen og se en turists optagelser fra Corcovado Nationalpark