Skjoldet, der beskytter jorden mod skadeligt ultraviolet lys, er rekordtyndt over Arktis dette forår.
Freon-gasserne i atmosfæren, samt en meget kold vinter i stratosfæren, betyder, at vi ser resultatet af forureningen særlig tydeligt dette forår og henover sommeren.
Det viser nye målinger, der er foretaget fra jorden, satellitter og balloner.
Målingerne er udført af et internationalt samarbejde, der blandt andet inkluderer danske DMI.
»Det er den største menneskeskabte forandring af atmosfæren på den nordlige halvkugle, vi har registreret indtil nu,« siger Niels Larsen, forskningsleder ved DMI
De nye målinger blev præsenteret på den årlige konference European Geosciences Union(EGU) i Wien i dag.
Vi kan få mere ultraviolet stråling i år
Solcremen kan blive ekstra vigtig i 2011.
Mens hullet i ozonlaget på den sydlige halvkugle over Antarktis er langt væk fra mennesker og derfor ikke umiddelbart påvirker os, kan et tyndere ozonlag over Arktis godt få betydning.
Lige nu svæver en stor mængde luft med meget lidt ozon over Arktis, og når den blander sig med anden luft i atmosfæren, vil vi opleve et tyndere lag ozon over den nordlige halvkugle.
Endelig kan det tynde område i ozonlaget, der i øjeblikket hænger over Arktis, flytte sig, så det pludselig påvirker et andet område - eksempelvis Danmark.
Geir Braathen, seniorforsker i atmosfærekemi ved WMO (World Meterological Organization), anbefaler, at man følger med i mediernes varsler om høj UV-stråling, hvis man skal være mange timer ude i et område med tyndt ozonlag og vil være forsigtig. Men han pointerer samtidig:
»De UV-doser, vi risikerer i Skandinavien i marts –april selv med ozontab, er mindre end den UV-stråling, man får, hvis man tager på ferie i Thailand eller Caribien, hvor solen står højt på himlen,« siger han.
Økosystemet kan blive påvirket
Braathen er mere bekymret for balancen i økosystemet. Det bygger han på viden fra Antarktis, hvor et hul i ozonlaget længe været en realitet. Her ses en fortynding af ozonlaget på 55 procent på kolde vintre.
Studier af plankton i området viser, at UV- strålingen har negativ effekt på reproduktionen og selvom UV-strålingen stadig vil være lavere i Arktis, mener Braathen, vi skal holde øje med de små encellede organismer, som findes i bunden af fødekæden.
Mennesket mod klimaforandringerne
Problemet med ozon betragtes typisk som løst. Traktaterne om ozonlaget - kaldet Montreal-protokollen (indgået 1987) - har haft den tiltænkte effekt: nemlig at reducere koncentrationen af klor(freon-gasserne) i atmosfæren.
Men klor-koncentrationerne vil først være helt forsvundet 50-100 år.
Klimaforandringerne resulterer i koldere temperaturer i stratosfæren, som forstørrer problemet med den klor-koncentration, der stadig findes i atmosfæren, forklarer Niels Larsen.
»Vi vil se en kamp mellem klimaforandringerne og de tiltag, vi søsatte med Montreal-protokollen. Det er derfor meget vigtigt at fortsætte overvågningen af ozonlaget, så vi ved, hvornår de kritiske tidspunkter indtræffer, og så vi kan sikre os, at Montreal-protokollen vinder,« siger Niels Larsen.
