»Et politisk øjeblik som dette kommer måske aldrig igen,« sagde FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, da han talte ved åbningen af COP21-klimamødet.
En ting er ihvertfald sikker: Verdens opmærksomhed er fokuseret på COP21-forhandlingerne i Paris, hvor verdenslederne siden mandag har forhandlet i et forsøg på at opnå en aftale, der vil begrænse den globale opvarmning.
Håbet er, at lederne vil opnå enstemmighed om at begrænse den globale temperaturstigning til to grader celcius. Men nu hvor forhandlingerne er i den sidste fase, hersker der tvivl om, hvorvidt det vil lykkes.
Hvad er der egentlig sket i Paris? Vi laver en opsummering:
1. Indmeldingerne er ikke nok til at nå to-graders-målet
Ifølge FN's webside er der modtaget 157 klimahandlingsplaner om reduktion af drivhusgasudledningerne, som landene afgav før Paris (de såkaldte INDC'er 'Intended Nationally Determined Contributions').
En indledende EU-redegørelse baseret på 155 af disse klimahandlingsplaner (der repræsenterer 90 procent af de globale udledninger) rapporterede, at vi med den nuværende klimaindsats ikke vil nå målet om maksimalt to grader celcius opvarming. I stedet vil vi være på vej mod en opvarming på tre grader celcius.
Forud for mødet fortalte seniorforsker Hans Sanderson fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet og leder af BASE-projektet (Bottom-up Climate Adaptation Strategies towards a Sustainable Europe) til ScienceNordic, at han også tvivlede på, at to-graders-målet ville blive opfyldt.
»Det er et fint mål, men på nuværende tidspunkt vil det være ret naivt at tro, at det bliver opfyldt,« sagde Sanderson.
Frankrigs udenrigsminister og COP21-formand, Laurent Fabius, krævede på mødets tredje dag, at forhandlingerne blev fremskyndet, mens den prominente klimaforsker og tidligere chef for NASAs Godard Center James Hansen kritiserede to-graders-målet.
I den britiske avis The Guardian beskrev James Hansen forhandlingerne som 'halvhjertede og halvhjernede' og omtalte to-graders-målet som 'med sikkerhed farligt'.
Storbyernes initiativer kan vise sig at være afgørende i forsøget på at nå udledningsmålene. Under mødet lancerede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, en FN-rapport om klima smart-cities støttet af berømtheder som Leonardo DiCaprio, Robert Redford og Sean Penn.
Rapporten opsummerer initiativer, som kan hjælpe storbyerne med at finansiere de fremtidige infrastrukturprojekter, der stiler efter at begrænse emissionerne.
\ Fakta
Nordiske klimaløfter lagt på forhandlingsbordet 28 EU-medlemsstater (heriblandt Danmark, Sverige og Finland) erklærede i marts 2015, at de vil reducere drivhusgasudledningerne med 40 procent fra niveauet i 1990’erne, når vi når til 2030. Norge og Island afgav lignende klimaløfter.
Delegaterne underskrev lørdag et udkast for forhandlingerne, så nu er det op til politikerne at fastlægge aftalens endelige formulering.
Ifølge medlemmer af Climate Action Network (CAN) har visse lande forhalet processen, når det kommer til klimaforandringer.
Hver dag har CAN uddelt en 'hædersbevisning' - kaldet 'Dagens fossil' - til det land, som har gjort sit 'bedste' for at blokere forhandlingernes fremskridt. Blandt dette års vindere finder man Danmark, Saudi Arabien, Venezuela, Belgien og New Zealand.
2. Opbakning bag en global pris på udledningen af CO2
Opbakningen bag en prissætning på udledning af CO2 har fået stor mediebevågenhed.
Fortalerne tæller blandt andet den norske statsminister, præsident Barack Obama og klimaforsker James Hansen.
Forud for mødet stemte de administrerende direktører fra 78 store virksomheder - heriblandt Accenture, BT Group, Dow Chemical, PepsiCo, Nestlé, Unilever og PwC - til fordel for en prissætning på CO2-udledninger i et åbent brev til de tilstedeværende statsoverhoveder.
Professor i miljøøkonomi Thomas Sterner fra Universitetet i Göteborg fortalte ScienceNordic, at en ordning om en pris på CO2-udledningerne modtager vidtstrakt støtte blandt økonomer verden over.
»Økonomerne er enige om, at hvis man vil reducere udledningerne, så er den mest effektive måde at gøre det på at sætte en pris på udledningen af CO2,« forklarer han og tilføjer:
»Men hvordan, det bliver realiseret - om det er gennem beskatning eller CO2-handel - er noget, vi ikke helt kan blive enige om.«
3. Fokus på de mest sårbare lande
Mødet åbnede med en udmelding fra 30 lande, der menes at være mest sårbare over for klimaforandringer - heriblandt Afghanistan, Maldiverne, Etiopien og Costa Rica.
De opfordrede alle andre nationer til at stile efter et mere ambitiøst mål, der lyder på 1,5 grader celcius, ved at skære udledningerne ned til nul og gennem en omstilling til 100 procent vedvarende energi, når vi når frem til 2050.
Erklæringen er efter sigende blevet underskrevet af FN's klimachef Christina Figueres og Irlands forhenværende præsident Mary Robinson.
Den blev gentaget i en redegørelse i The Guardian af FN's vicegeneralsekretær for de mindst udviklede lande, indlands-udviklingslande og små udviklings-østater, Gyan Chandra Acharya.
4. Tre af verdens største forurenere i diskussion: USA, Kina og Indien
USA og Kina gentog de klimaløfter, som de afgav ved G21-mødet i Australien i 2014, i et fællesmøde mellem USAs præsident Barack Obama og Kinas præsident Xi ved COP21-mødets åbningsdag.
Obama skulle senere mødes med den indiske premierminister Narendra Modi for at drøfte og sikre deres løfte om omstilling til vedvarende energi.
Selvom Indien har forpligtet sig til at omlægge mere af deres forbrug til vedvarende energi, har de indtil videre ikke fremlagt specifikke drivhusgas udledningsmålsætninger.
At sikre, at disse store forurenere forpligter sig, er altafgørende for Paris-forhandlingernes succes, men ifølge Bill Hare, seniorforfatter til IPCC-rapporten, står Indien over for mange udfordringer.
Han fortæller The Guardian, at »Indien har en stor interesse i, at verden reducerer udledningerne nok til at komme under to grader celcius. Jeg tror, at det er en kæmpe udfordring«. Bill Hare fortsætter:
»I øjeblikket ser vi, at verden opskalerer vedvarende energi som aldrig før, og på samme tid er der masser af snak fra kulministeriet om, hvordan kul er afgørende for Indiens fremtid.«
5. Sideløbende arrangementer
Sideløbende med forhandlingerne finder en masse arrangementer sted.
Ved et event adresserede Tesla-grundlæggeren Elon Musk studerende ved Sorbonne Universitetet i Paris og krævede, at landene indførte beskatning af CO2-udledninger.
Sustainable Innovation Forum (SIF15) - som er udarbejdet som en del af COP21 - bliver markedsført som det største erhvervsfokuserede, sideløbende arrangement og er programsat for mødets to sidste dage.
Her vil erhvervsledere, politikere og repræsentanter fra NGO, civilsamfundet og den finansielle sektor samles for at diskutere, hvordan erhvervslivet kan forny sig og imødekomme en grøn økonomi.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
