Danske biologer er i samarbejde med vietnamesiske forskere kommet langt i udviklingen af en helt ny strategi til fiskeopdræt i troperne, der under de optimale betingelser gør det muligt for bønderne at øge væksten af de tropiske fisk med hele 44 procent.
Samtidig er biologerne i gang med at udvikle et lavteknologisk rensningsanlæg, der kan fjerne en betragtelig del af den forurening, som i øjeblikket strømmer ud fra dambrugene og forurener floderne. Strategien baseres på resultater fra et omfattende forskningsprojekt på CanTho-universitetet i Mekong-deltaet i Vietnam. En del af projektet gik ud på at udforske fysiologien hos de lokale fiskearter, planter og krebsdyr, der blev brugt i landets tusindvis af dambrug, og skulle munde ud i nogle konkrete forslag til, hvordan de vietnamesiske bønder kunne forbedre dambrugene.
De første resultater er nu for alvor begyndt at tikke ind, og det hele ser meget lovende ud. Især tre tiltag ser ud til at have en betydelig effekt på dambrugenes produktion og forurening: Vandet i dambrugene mættes med ilt, som øger fiskenes vækst. Fiskene svømmer i letsaltet vand (brakvand) i stedet for ferskvand, som der findes meget mere af. Dambrugene udstyres med lavteknologiske rensningsanlæg, der kan fjerne fiskenes giftige affaldsstoffer.
Tiltagene bliver fremlagt og diskuteret på en stor konference på universitetet i Vietnam i begyndelsen af december, hvor forskerne, opdrættere og repræsentanter fra de vietnamesiske myndigheder mødes.
Fisk får kunstigt åndedræt
\ Fakta
Et af de store gennembrud i Vestens dambrug skete, da man begyndte at pumpe ilt ned i vandet. Fiskene henter ilt fra vandet igennem gællerne. Og det større iltindhold i vandet gør fisken bedre i stand til at omsætte energien og vokse.
De danske biologer har en mistanke om, at det samme princip også vil gavne væksten af de tropiske fisk i de vietnamesiske dambrug, selv om disse fisk dækker deres iltbehov på en markant anderledes måde.
En stor del af fiskearterne er nemlig luftåndende, som eksempelvis den populære pangasius, som ud over at kunne hente ilt igennem gællerne også kan svømme op til overfladen og trække vejret igennem munden. Takket være denne evne kan fiskene dække deres iltbehov, selv om vandets iltindhold ofte er ekstremt lavt.
Lever livet farligt
Luftåndingen kan imidlertid være farlig for fisken, da den bliver synlig for de mange rovdyr langs bredderne og i luften. Konsekvensen er, at fiskene bliver stressede, og derfor heller ikke vokser så meget.
Det problem forsvinder dog, hvis man mætter vandet med ilt, forklarer forskerne. Når vandets iltindhold er meget høj, behøver fiskene ikke at gå op til vandoverfladen for at få luft. Derfor bruger de heller ikke så meget energi og bliver også mindre stressede. De kan bruge al deres energi på at vokse.
»Vores foreløbige data viser en 44 procent øgning i fiskenes vækst, når vandet har en 100 procent ilt-mætning. Det ser meget flot ud. Jeg er sikker på, at en iltning af vandet vil være enorm gavnlig i dambrugssystemer i Vietnam med pangasius,« siger lektor Mark Bayley fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet.
Den høje vækstrate er dog på betingelse af, at biologerne får optimeret det rensningsanlæg, der sørger for at fjerne fiskenes affaldsstoffer, der har den stik modsatte effekt, fordi de hæmmer væksten. Affaldsstofferne er næringssalte, som eksempelvis kvælstof, der sætter gang i en ophobning af ammoniak, som er direkte giftigt for fiskene.
Planter renser det beskidte vand
Løsningen er selvfølgelig jævnligt at udskifte vandet, men det er lettere sagt end gjort, da der er mangel på rent vand i området. De danske biologer er derfor ved at udvikle et lavteknologisk rensningsanlæg, der gør, at vandet fra dambruget hele tiden bliver renset.
Det nye rensningsanlæg er udviklet under ledelse af professor professor Hans Brix, og består af et såkaldt 'Aquaponics-system', hvor det beskidte vand recirkuleres gennem nogle bassiner med grøntsager og andre planter, som har kommerciel værdi. Planterne, og de mikroorganismer, der sidder på planternes rødder, renser vandet, så det kan sendes tilbage til fiskedammene igen.
»På den måde opnår man to ting, nemlig et mindre forbrug af rent vand til fiskeopdræt, og samtidig dyrkning af afgrøder, der udnytter næringssaltene i dambrugsvandet. De planter der bruges er salat, kål, tomat og nogle blomster, der kan sælges til dekorationer,« siger Hans Brix.
Det nye rensningsanlæg er allerede blevet testet i to faser: Først er der gennemført laboratorieundersøgelser, der skulle kaste lys over, under hvilke forhold planterne gror bedst - herefter er det afprøvet under realistiske forhold i Vietnam.
Mangel på plads
Et af de største udfordringer, som dambrugene står overfor, er pladsmangel. Størstedelen af de fisk, der opdrættes i Vietnam, er ferskvandsfisk, men adgangen til ferskvand i Mekong-deltaet er meget begrænset. Det ferskvand, der findes i deltaet, bruges allerede i stor stil af bønder og risdyrkere, og flere af disse afgrøder tåler ikke saltholdigt vand.
Vores foreløbige data viser en 44 procent øgning i fiskenes vækst, når vandet har en 100 procent ilt-mætning
Mark Bayley
Biologerne leger derfor med tanken om at erstatte dammenes ferske vand med brakvand, der findes i rigelige mængder overalt i området.
»Tidligere studier viser, at mange forskellige slags opdrætsfisk klarer sig lige så godt eller bedre i brakvand som i ferskvand. Næste skridt er at demonstrere overfor vietnameserne, at det også gælder de arter, der opdrættes i Vietnam. Hvis det viser sig at være sandt, vil det have meget stor betydning, for i så fald ville fiskeopdrættene ikke være afhængig af at ligge i områder med ferskvand. Man vil kunne splitte det op, så risen fortsat blev dyrket i de oversvømmede ferskvandsområder, mens fiskene blev opdrættet i områder i brakvand,« siger lektor Mark Bayley.
I Thailand har man for længst indført dette princip med stor succes. Det har dog ikke fået vietnameserne til at tage det til sig, og det skyldes kulturelle årsager.
»Vietnamesiske bønder er et konservativt folkefærd og ikke altid tager fakta for gode varer. De vil se effekten med egne øjne før de tror på det. Det er en af grundene til, at vi nu tager til Vietnam. Her vil vi kunne møde bønderne face to face og vise dem vores resultater. Mit håb er, at det vil åbne deres øjne, så de kan komme videre,« siger Mark Bayley.
