Influenza-virussen er sejlivet. Fra et år til et andet kan den ændre sig så meget, at det er nødvendigt at blive vaccineret på ny for at være beskyttet mod virussen.
Når der opstår globale epidemier, såkaldte pandemier, kræver det igen helt nye vacciner, som kan tage lang tid at udvikle.
Men i fremtiden vil én enkelt vaccination måske kunne beskytte os mod såvel almindelig sæsoninfluenza som mod nye influenza-pandemier.
»Man kan aldrig garantere, at den vil kunne beskytte mod alt, men vores resultater ser lovende ud. Det ser ud til, at vores DNA-vaccine vil kunne beskytte os mod nye influenza-typer i fremtiden,« siger ph.d. Karoline Bragstad fra Virologisk Afdeling på Statens Serum Institut som blandt andet står bag den nye forskning.
Forskningen på Virologisk Afdeling bliver ledet af professor og overlæge Anders Fomsgaard og er desuden blevet til i samarbejde med Veterinær Instituttet DTU.
Vaccinen er delvist levn fra den spanske syge
Forskerne har udviklet den nye DNA-vaccine ved at krydse overfladegener fra 2009- pandemien (H1N1v) med sæson-influenzaen ved navn H3N2. Den blanding er derefter blevet krydset med gener fra indvendige proteiner fra pandemien i 1918 (også H1N1) – bedre kendt som den spanske syge, som slog over 50 millioner mennesker ihjel, heraf 14.000 danskere.
De fandt ud af, at vaccinen beskyttede grise mod de virustyper, som vaccinen var bygget udfra, men også mod andre ret forskellige influenza-virustyper. Det betyder, at der er håb om, at vaccinen vil kunne beskytte helt mod eller nedbringe sygdomssymptomerne fra kommende virus langt ind i fremtiden.
Derimod giver den vaccine, der er på markedet nu, kun beskyttelse imod typer af virus, der lige nøjagtig ligner det, der er i vaccinen.
»Det helt utopiske ville være, hvis man kunne få én vaccine som barn og så være beskyttet resten af livet. Det kan vi nok ikke love, men selv om vi er i startfasen af forsøgene, så er der god grund til at tro, at vores vaccine vil kunne give beskyttelse i mange år fremover,« siger Karoline Bragstad.
DNA-vaccinen vil nemlig kunne aktivere alle dele af immunforsvaret og give en rigtig bred beskyttelse – og ikke bare aktivere antistoffer, som det er tilfældet med den nuværende proteinvaccine.
Vaccinen begrænser smitte
Men vaccinen havde flere gode aspekter. To ud af fem grise i et af forsøgene blev overhovedet ikke smittet med virus, og de grise, som alligevel blev smittet, var langt hurtigere til at komme af med sygdommen igen end grisene i kontrolgruppen.
Grisene var hurtigere til at bekæmpe sygdommen med den nye type vaccine, fordi vaccinen allerede efter første indsprøjtning havde øget mængden af antistoffer i deres immunforsvar (se faktaboks) betydeligt. Ved anden indsprøjtning var mængden af antistoffer omtrent femdoblet.
Derudover aktiverer DNA-vaccinen også grisenes T-celle respons (se faktaboks) i modsætning til den almindelige proteinvaccine. Det betyder at alle dele af immunforsvaret aktivt bekæmper sygdommen.
Når virussen ramte grisene, lå deres immunforsvar derfor allerede inde med de ’soldater’, som skulle bekæmpe virussen. I grise, som ikke havde modtaget vaccinen, kunne immunforsvaret først svare igen, efter at det havde identificeret truslen.
Influenzavaccine kan gøre livet surt for fremtidige pandemier
Influenza smitter først og fremmest, når folk for eksempel hoster og nyser. Et af de allermest interessante aspekter ved den nye DNA-vaccine er, at den stort set udrydder de virus, som normalt findes i de øvre luftveje, mens man er ramt af virussen.
Det er ikke noget, man selv mærker til. Men det betyder, at man undgår at smitte sine omgivelser, hvis man er uheldig nok til at blive ramt af virussen, selv om man har fået vaccinen. På den måde vil man altså kunne undgå at smitte sine omgivelser, når man hoster og harker i forbindelse med en omgang influenza.
»Selvfølgelig er det umiddelbare mål, at folk ikke bliver alvorligt syge af influenza. Men det vil også være et kæmpe fremskridt, hvis man kan begrænse smittekilden så markant. Det vil gøre det næsten umuligt for nye virus-typer at udvikle sig til pandemier,« siger Karoline Bragstad.
Forskningen er strandet
Karoline Bragstad har netop fremført gruppens resultater på en stor, international influenzakonference, som i år afholdes på Malta, hvor Videnskab.dk er med.
Næste skridt vil være at udføre forsøgene på mennesker i forsøgsgrupper bestående af frivillige. P.t. er forskningen dog strandet på grund af manglende finansielle midler.
»Vi mener, at denne form for DNA-vaccine med alle dens fordele er et godt alternativ til de influenzavacciner, vi har i dag. Og det gælder både som en vaccine for mennesker, men også som en vaccine for svin,« siger Karoline Bragstad og fortsætter:
»Vi har mange ideer til videreudvikling og optimering af vaccinen, som vi nu har patenteret og leder i disse dage efter investorer, som vil være med til at føre vaccinen videre.«
Hvis gruppen finder investorer i den nærmeste fremtid, vil den sandsynligvis kunne starte de kliniske forsøg på mennesker om et års tid. I så fald vil den endelige vaccine måske kunne være på markedet inden for en periode på mindre end 10 år.
Det er dog ekstremt svært at lave den slags forudsigelser, da processen er forskellig fra gang til gang.
