Små dinosaurer kan have slået med deres små, fjerklædte, primitive vinger for at skræmme byttedyr ud af deres skjul, så de bedre kunne fange dem.
Det konkluderer i hvert fald forskere fra Seoul National University i Sydkorea i et nyt studie, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Fossiler har vist, at fjerene først udviklede sig på små primitive proto-vinger, men i årtier har forskere spekuleret på, hvad fjerene blev brugt til, da de var for små og svage til at flyve.
Indtil videre er det i hvert fald kun de såkaldte Pennaraptora-dinosaurer, der er blevet opdaget med såkaldte kontur-fjer. Den type fjer, der kræves for at flyve.
Men måske blev proto-vingerne altså brugt til at skræmme dinosaurernes bytte, så de flygtede fra gemmestederne? Det er i hvert fald en jagtstrategi, der er observeret hos flere arter af nutidige insekt- og altædende fuglearter, skriver forskerne i studiet.
Det er dermed deres nye hypotese, som forskerne har afprøvet ved hjælp af en robotdinosaur.
Dansk forsker ikke overbevist
Ifølge Jakob Vinther er det »et sjovt studie«.
Han er lektor ved University of Bristol i England, hvor han forsker i dinosaurer, og så er han nok den danske forsker, der ved mest om dinosaurfjer.
»Men jeg er ikke sikker på, at deres hypotese er den mest sandsynlige forklaring på fjerenes oprindelse og funktion,« skynder han sig at slå fast over for Videnskab.dk.
Hans forbehold skyldes først og fremmest, at de dinosaurer, som forskerne har studeret, var planteædere. Det vil altså sige, at de som regel spiste frøkerner og frugter.
»Og derudover er der stor sandsynlighed for, at deres forfædre faktisk kunne flyve og derefter mistede evnen til at flyve. Det ved vi, fordi der er en nær slægtning, Yi qi, som var en lille flyvende dinosaur. Så det er lidt som at kigge på en struds og prøve at flashe dens fjer foran en græshoppe. Så får du nok en reaktion også,« siger Jakob Vinther.
Han henviser til en græshoppe, fordi forskerne netop undersøgte effekten af fjerene på græshopper.
Byggede robotdinosauren Robopteryx
For at teste deres hypotese byggede forskerne en robotdinosaur med udgangspunkt i Caudipteryx-dinosaurerne, der levede for cirka 124 millioner år siden, i naturlig størrelse. Cirka så stor som en påfugl.
Robotten med navnet Robopteryx nærmede sig så græshopper, som sandsynligvis var et bytte for arter af Caudipteryx, før den slog med vingerne.
Uden fjer flygtede knap halvdelen af græshopperne i forsøget, men da forskerne satte fjer på vingerne, flygtede flere end 90 procent.
Hvorfor skulle de ville skræmme byttet?
Men ifølge Jakob Vinther var fjerene nok mest til som fremvisningsstrukturer.
»Caudipteryx har fine striber på halen, og vi kender fugle, som har sådanne striber og bruger dem i kurtisering. Så på samme måde, hvis du flashede en påfuglehale over for en græshoppe, ville den nok også løbe for livet. Men det betyder ikke, at halen har en skræmmefunktion for græshopper,« forklarer han.
Derudover mener han også, at de fleste insektædere slet ikke er interesserede i at skræmme deres bytte. For det betyder, at de flyver væk, og så er de jo svære at fange.
»Alle de insektædere, jeg kender, prøver at snige sig hen på byttet uden at skræmme det og så nappe det,« siger Jakob Vinther.
Derfor er han en smule skeptisk over for, hvorvidt det er en god hypotese, forskerne er kommet frem til.
»Forskerne antager, at fjerene udvikledes, før de kunne flyve, men det er jeg altså ikke så sikker på, at de kan antage,« siger han.
I den videnskabelige artikel skriver forskerne selv, at skræmmestrategien er forholdsvis sjælden blandt fugle, men at den dog praktiseres.
Tidligere forskning har fundet, at visse fugle med strategien udnytter, at nogle byttedyr ikke præcist kan vurdere det tilnærmende rovdyrs afstand, størrelse, hastighed og type, argumenterer forskerne.
Det er altså på den baggrund, at forskerne konkluderer, at deres resultater med Robopteryx-robotten understøtter deres hypotese om, at dinosaurerne kan have brugt deres fjerlignende vinger for at finde et hurtigt måltid.
Først senere udviklede fjerene sig til også at kunne flyve. Men de tidlige fjer kan have været en potentielt afgørende faktor i udviklingen af vinger og fjer på arme og haler af dinosaurer, foreslår forskerne.
