NASA finder stærke indicier for is på Månens overflade
Opdagelsen kan blive en gylden vandressource for mennesker i forbindelse med fremtidige missoner på Månen.
Månen vand  is søer NASA

Den nye viden kan give et bedre overblik over, hvor det vil være oplagt at anlægge fremtidige baser på Månen. (Foto: Shutterstock)

Den nye viden kan give et bedre overblik over, hvor det vil være oplagt at anlægge fremtidige baser på Månen. (Foto: Shutterstock)

Der har før været meget kraftige indikatorer på det, og nu er de endnu stærkere:

Der findes is på Månens overflade.

Is, der potentielt i fremtiden kan bruges som vandressource til mennesker, og som dermed kan blive afgørende i forbindelse med etableringen af fremtidige månebaser.

Det viser et nyt studie foretaget af en række amerikanske forskere, skriver NASA i en pressemeddelelse.

Forskerne har foretaget en frisk analyse af et 10 år gammelt datasæt, som den indiske rumsonde Chandrayaan-1 indsamlede under en månemission i 2008.

Studiet, der er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS), viser, at isen især findes på Månens to poler, der ligger i skygge fra Solen.

Månen vand  is søer NASA

De blå plamager viser fordelingen af is på Månens sydpol (venstre), hvor isen er meget koncentreret omkring nogle kratere, og nordpol (højre), hvor isen er spredt mere bredt ud. (Foto: NASA)

Giver et mere præcist billede

»Det er rigtig fint og nyttigt studie,« fortæller lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet Kjartan Münster Kinch til Videnskab.dk, men tilføjer:

»Jeg vil ikke sige, at det vendte min verden på hovedet.«

Man har nemlig allerede siden Chandrayaan-1 missionerne i 2008 haft tre gode indikatorer på, at der findes is på Månens overflade (se faktaboksen i bunden af artiklen).

Hvordan er der kommet is på Månen?

Isen på Månen siger ikke noget om Månens dannelse. 

Der er heller ikke tegn på, at der - som med Mars - findes eller har fandtes søer på Månen.

Isen på Månen er sandsynligvis kommet over tid gennem nedslag fra kometer, vurderer Kjartan Münster Kinch.

Det har resulteret i, at nogle vandmolekyler har flakset rundt og tilfældigt er havnet i kratere og andre steder på Månens overflade. 

Det nye er, at man nu har fået endnu en indikator, og at den mere præcist viser, hvor isen findes, hvor meget der er, og hvor langt nede den gemmer sig, forklarer han.

Det har man fundet ud af ved at se på målinger fra infrarødt lys, der indikerer, hvor på overfladen isen findes, samt hvor dybt nede i krateret isen findes under overfladen.

»Det gør jo en kæmpe forskel, at man ved, om der findes 5 procent is i et krater, eller om der findes 30 procent, og det kan man se mere præcist nu,« forklarer han.

Afgørende viden i forbindelse med månebaser

Derfor er opdagelsen også mere teknisk interessant, end den er videnskabelig interessant, fortæller Kjartan Münster Kinch.

Det nye studie giver nemlig et bedre overblik over, hvor det ville være oplagt at anlægge fremtidige månebaser.

»Implikationerne er superstore. Månen er meget tør, så hvis man kan lande et sted, hvor der er vand nok, er det vigtigt at finde steder, hvor man for eksempel skal grave mindst muligt efter vand,« fortæller Kjartan Münster Kinch.

Det har længe været en stor udfordring at fragte vand fra Jorden til Månen i forbindelse med oprettelsen af månebaser, da det er dyrt og besværligt.

Derfor er det vigtigt at oprette baser de steder, hvor det er lettest at tilkomme vand, forklarer Kjartan Münster Kinch.

Kan bruges til at udvide infrastruktur i Solsystemet

Desuden kan is bruges til at lave raketbrændstof, hvilket skaber yderligere perspektiver.

Hvis man formår at fremstille brændstof på Månen, vil man nemlig kunne forbedre vores rækkevidde i Solsystemet betragteligt.

»Isen er rigtigt interessant som ressource, der kan bygge en infrastruktur, som kan skabe grundlag for billigere og nemmere missioner ud i Solsystemet,« forklarer Kjartan Münster Kinch.

»Det ligger lidt længere ude i fremtiden, men ikke superlangt væk. Men igen de helt store perspektiver i historien er, at man ikke vidste det (at der var is på Månens overflade, red.) for 10 år siden, og det kan blive rigtig vigtigt og essentielt for månemissioner i fremtiden,« vurderer han.

Tre tidligere indikatorer

Man har i forvejen lavet målinger, der har givet gode indikationer på, at der findes is på Månens overflade, herunder:

  1. Målinger på neutroner, som udsendes fra Månens overflade. Neutronerne dannes med høj hastighed, når kosmisk stråling rammer Månen. Man har set, at neutronerne visse steder udsendes med relativt lav hastighed. Det er en indikator på brint, som bremser neutronerne, inden de forlader overfladen. Brint kan være en indikator på vand - men det kunne også være andre brintholdige forbindelser.
  2. Man har fået nogle refleksioner fra ultraviolet stråling, der indikerer, at der muligvis findes vand. Men det kan også være Hydroxid (OH) - kemiske forbindelser - bundet til mineraler. Det er dog ikke et bevis på, at der er vand, men det er en indikator.
  3. Man har lavet højdemålinger med en laser, der har givet nogle refleksioner fra overfladen og nede fra nogle kratere, hvilket indikerer, at man potentielt har fundet is.

De tre målinger er ifølge Kjartan Münster Kinch tilsammen meget overbevisende indikatorer på, at der findes is på Månens overflade.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.