Elefanten mæsker sig i træets frugter. Efter festmåltidet sætter kæmpedyret kursen videre, og når måltidet har bundfældet sig, ryger frøene ud af den anden ende, lander på jorden og spirer i et nyt område. 

Mekanismen kan måske lyde banal, men faktisk er omtrent halvdelen af alle plantearter afhængige af netop dyr til at sprede deres frø.

Derfor har det konsekvenser for økosystemer, når bestandene af mange dyrearter svinder hastigt ind rundt om i verden. 

Nu har et nyt studie kortlagt, hvordan tabet af fugle og pattedyr påvirker planters mulighed for at tilpasse sig til en varmere jordklode.   

Resultaterne viser, at dyrespredte planters evne til at holde trit med klimaforandringerne er blevet reduceret med 60 procent som følge af tabet af pattedyr og fugle, der fungerer som et transportbånd for planter. 

»En af de vigtigste måder, som plantearter håndterer klimaændringer på, er ved at sprede sig til nye områder med passende klimaforhold. Når vi mindsker plantearternes spredningsevne ved at udrydde de dyrearter, der er vigtige frøspredere, så forværrer vi det store pres, der kommer fra de igangværende klimaændringer meget betydeligt,« siger seniorforfatter Jens-Christian Svenning, der er centerleder og professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Førsteforfatter Evan Fricke supplerer:

»Når vi mister pattedyr og fugle fra økosystemer, mister vi ikke kun arter. Studiet viser, at dyrs tilbagegang kan forstyrre økologiske netværk på måder, der truer klimamodstandsdygtigheden af ​​hele økosystemer, som folk er afhængige af,« lyder det fra Evan Fricke, der er postdoc ved University of Maryland’s National Socio-Environmental Synthesis Center, i forbindelse med studiet.  

Har indsamlet enorm mængde data

Det er over to års arbejde, der nu er landet på forsiden af det anerkendte tidsskrift Science.

Forskerne har modelleret data fra over 400 feltstudier, for mere nøjagtigt at kunne sige noget om hvordan samspillet mellem dyr og planter påvirker planternes evne til at sprede sig i forhold til de igangværende klimaændringer.

På baggrund af de mange studier, flere udført i lokale økosystemer rundt om i verden, har forskerne lavet beregninger på over 18.000 plante-dyr interaktioner.

Dem har de koblet sammen med data på, hvor meget og hvor langt specifikke arter - for eksempel elefanter eller fuglearter - flytter frø, og hvordan passagen gennem dyrene påvirker frøenes spiringsevne.

Al den data er via maskinlæring blevet brugt til at lave en model, som kan forudsige, hvad helt specifikke dyrearter betyder for frøspredningen. 

»På den måde kan vi kan estimere betydningen for alle arter af pattedyr og fugle. Det betyder også, vi kan gøre det, ikke bare for de dyr, der findes i et område i dag, men også for dem, der er uddøde. Derudover kan vi også estimere, hvilken effekt det har haft, at nogle arter er forsvundet,« forklarer Jens-Christian Svenning.

Store dyr er gode transportbånd

Beregningerne inkluderer den nuværende bestand af dyrearter. Men forskerne har også opsat scenarier for, hvad der sker, hvis de arter, der er opført på Den Internationale Union for Bevarelse af Naturens (IUCN) rødliste som sårbare eller truede af udryddelse, bliver udryddet.

»Vi kan se, at de tab, der allerede er sket af fugle og pattedyr, har sænket planternes evne til at følge med klimaændringerne med et estimat på 60 procent i gennemsnit globalt, hvilket jo er en stor nedgang i spredningsfunktionen,« konstaterer Jens-Christian Svenning. 

»Oven i det viser vores beregninger, at hvis de arter, der er truede i dag, også uddør, så vil planternes evne til at holde trit med klimaforandringer reduceres med yderligere 15 procent i gennemsnit, og de store nedgange afspejler i høj grad tabet af store dyr, som er gode til at sprede frø langt,« fortsætter han.  

For eksempel kan den afrikanske savanne-elefant transportere frø helt op til 65 kilometer, og når der bliver færre elefanter, tapirer og store aber i tropeområder, skaber det en negativ dominoeffekt, hvor plantearter får umådelig svært ved at sprede sig i landskaberne. 

Forsker: Solidt studie

Det er ikke en helt nem øvelse at modellere, hvordan frø spredes over tid og sted af forskellige dyrearter. 

Men studiet er et godt eksempel på, hvordan vi i dag har mulighed for at stå på skuldrene af tidligere forskning og sammensætte globale databaser, hvor man trækker på data, som forskere har svedt i timevis i individuelle studier for at lave. 

Det siger lektor Hans Henrik Bruun, som ikke har været en del af studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

»Derfor er det også rigtig ambitiøst, det, forskerne har modelleret her, og tendensen passer fint med, hvad vi ved fra tidligere forskning,« fortæller Hans Henrik Bruun, lektor i økologi og evolution ved Københavns Universitet.

»Det ser solidt ud, men om det lige er 60 procent (at planternes evne til at følge med klimaændringerne er blevet sænket, red.), er svært at vurdere, for det er utrolig svært at modellere de biogeografiske processer,« uddyber han.

Hans Henrik Bruun hæfter sig dog ved, at forskerne meget konkret viser, at flere plantearter vil få sværere ved at følge med klimaforandringer, hvis der er færre dyr til at transportere frø.

For eksempel vil planter, der har tilpasset sig et koldere klima, og som derfor har det hårdt under en stigende temperatur, have sværere ved at flytte længere nordpå.

»Det kan de kun, hvis deres frø bliver spredt, og hvis der er færre dyr til at sprede frø, vil mange arter stå i en dårligere situation,« forklarer Hans Henrik Bruun.  

Handler ikke kun om at tælle dyr

En anden vigtig pointe at tage med fra studiet er, at biodiversitetskrisen ikke blot handler om at tælle, hvor mange arter der er i naturen, bemærker forskerne.

»Biodiversitet er også interaktioner mellem arter, som tit bliver overset. Og studiet understreger sammenhængen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen, fordi arterne skal overleve på en klode, hvor klimaet forandrer sig,« siger Hans Henrik Bruun.

»Det har de sådan set gjort hele tiden. Klimaet har ikke været konstant, men forandringerne sker rigtig hurtigt nu. Samtidig har vi ændret faunaen af især pattedyr radikalt og fragmenteret naturområder. Det har sat planterne i en dårlig situation,og det en rigtig vigtig pointe at tage med fra det nye studie « fortsætter han.

Særligt troperne har svært ved at følge med

I Danmark spredes en del planters frø af både dyr og af vinden. Men i tropeområder har fugle og pattedyr dyr en dominerende betydning, når frø skal transporteres til nye områder.

Det estimerede 60 procents tab i planternes evne til at følge med klimaforandringerne, som forskerne kommer frem til i det nye studie, er et globalt gennemsnit. Nogle steder i verden vil tallet være højere, påpeger Jens-Christian Svenning.

Ser man på kortet herunder og noterer sig de lilla områder, fremgår det, at områder som Sydøstasien, Sydamerika, Afrika og Madagaskar er særligt udsatte, fordi de allerede har mistet mange af de dyr, der er vigtige frøspredere, og mange af de tilbageværende frøspredere er udrydningstruede, 

Det har betydning for både arterne i området og klimaet.

»De træer, der i særlig grad mister deres spredere som tapirer, store aber og den slags dyr, er træer med store frø, som typisk også har tæt ved og derfor lagrer store mængder af kulstof. Så hvis deres bestande går tilbage i fremtiden, fordi der ikke er nogle spredere, så bliver skoven mindre kulstof-tæt,« forklarer Jens-Christian Svenning.

I troperne er velfungerende økosystemer samtidig helt fundamentale for mange mennesker, og de er afhængige af samspillet mellem planter og dyr, påpeger professoren. 

Over en milliard mennesker er direkte afhængige af naturressourcer. En del har naturen som deres hjem og arbejdsplads, mens andre bruger skovene som en kilde til energi, bygningsmateriale, vand, fødevarer og medicinplanter.

I de lilla og mørke områder, som Madagaskar og Afrika, er flere af de store frøspredere truet, og her er planternes evne til at sprede sig hårdt ramt (Foto: The effects of defaunation on plants’ capacity to track climate change, Science)

Forskere: Brug for mere vild natur

Forskerne peger på to punkter, der kan bremse tilbagegangen:

1. Sørg for at passe på den natur, der er tilbage, og genopret nye naturområder.
2. Pas på den eksisterende fauna, og sæt store pattedyr og fugle ud i naturen igen for at genoprette deres økologiske funktioner.

»Hvis naturopretning har til formål at genskabe vild natur, der fungerer for biodiversiteten, så indebærer det, at man genetablerer de store dyr, da de har økologisk meget vigtige funktioner,« pointerer Jens-Christian Svenning

»Hvis vi mener, vi vil sikre biodiversiteten - også i Danmark - så er det vejen at prioritere store arealer til funktionel natur,« slutter han.